Klima-lavbundsprojekt Maglemose-Landet

Projektet

Det primære formål med et klima-lavbundsprojekt er at reducere drivhusgasudledningen ved at tage kulstofrige lavbundsjorder ud af landbrugsdrift og hæve vandstanden i moseområdet. Det er målet at skabe et samlet projekt, der som helhed og med de samme indsatser kan opnå flere synergieffekter.

Et klima-lavbundsprojektet kan således bidrage til at:

• Opnå CO₂-tilbageholdelse
• Forsinke og tilbageholde vand i moserne, der via Bøstrup Å og Nedre Halleby Å afvander til Jammerland Bugt og Musholm Bugt
• Øge biodiversiteten
• Underbygge udvikling af sammenhængende natur

I oktober 2025 afholdt Naturstyrelsen et møde, hvor lodsejere i området blev præsenteret for mulighederne i et klima-lavbundsprojekt.

Området

Undersøgelsesområdet peger på et muligt projektområde på ca. 600 ha, der omfatter både Kalundborg og Slagelse kommuner. Vandstanden i moseområderne blev reguleret, først til tørvegravning ved grøftning og etablering af Bøstrup Å i en gravet afvandingskanal gennem området. Sidenhen blev moserne i midten af 1900-tallet drænet for at skabe mulighed for dyrkning. Dræningen har betydet, at området i dag fremstår som delvist opdyrket areal, der gennemløbes af flere vandløb. I syd gennemskæres arealet af Bækkeleds Renden og centralt og mod nord gennemskæres det af Bøstrup Å.

Mosearealerne vurderes fortsat at indeholde betydelige mængder tørvejord/kulstof. 42 % af området er beliggende på kulstofrige lavbundsjorder med over 6 % kulstofindhold. På baggrund af eksisterende kort over tørveindhold i jorden vurderes det, at ca. 4.800 ton CO2-ækvivalenter årligt kan tilbageholdes ved at gennemføre klima-lavbundsprojektet. Jordprøver skal vise, om jordene i området indeholder mere tørv, end der fremgår af tørvekortet (Tekstur 2022). 

Ekstensiveringen af landbrugsdriften i området, samt øvrige tiltag, vil betyde, at den samlede kvælstofreduktion af et eventuelt klima-lavbundsprojekt vil udgøre ca. 16.300 kg kvælstof pr. år.

Forundersøgelse

Forundersøgelsen skal afdække de tekniske og biologiske forhold, samt en ejendomsmæssig undersøgelse, for at få et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at vurdere, om projektet kan realiseres. 

Den tekniske og biologiske undersøgelse skal afdække de eksisterende forhold, samt konsekvenserne af og den mulige klimaeffekt ved at vådgøre området. Den skal vise, hvordan vandstanden i mosearealerne kan hæves ved at afbryde dræning af arealerne dels ved lukning af afvandingsgrøfter og dels ved sløjfning af områdets drænledninger, samt undersøge, om dele af de kanaliserede vandløb kan genslynges. Den tekniske og biologiske forundersøgelse foretages af et eksternt rådgivningsfirma. 

I den ejendomsmæssige undersøgelse inddrages de lodsejere i området, som vil blive berørt af projektet, for at afdække lodsejertilslutningen. En gennemførsel af projektet vil bero på frivillighed fra de deltagende lodsejeres side. 

Hvis lodsejere inden for undersøgelsesområdet ønsker at deltage i projektet, er der mulighed for at få en engangserstatning og beholde jorden, sælge jorden til Naturstyrelsen eller at indgå i en jordfordeling og erhverve sig erstatningsjord i nærheden af undersøgelsesområdet.

En jordfordeling påbegyndes ved nedsættelse af et lodsejerudvalg, som er med til at prisfastsætte jorden i området. Herefter vil der være en individuel dialog med samtlige lodsejere om projektet, hvor muligheder præsenteres for den enkelte lodsejer og hvor individuelle ejendomsmæssige forhold drøftes. 

Vurderes det, at projektet kan realiseres, så skal der gennemføres en mere detaljeret planlægning og beskrivelse af de arbejder, der vil skulle udføres i området i forbindelse med gennemførelse af projektet. Ligeledes skal myndighedstilladelser indhentes, fx en miljøvurderingsafgørelse hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt. 

Klima-lavbundsprojektet finansieres af nationale midler og er med til at understøtte målet om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 % frem mod 2030.