Klima-lavbundsprojekt Novrup

Hvorfor lave et projekt på lavbundsjorder?

I ådalen og i de lavtliggende tidligere eng- og moseområder omkring vandløbet er der et højt indhold af kulstof i jorden i form af tørv. Fra naturens hånd er lavbundsjorderne skabt som enge og moser, hvor jorden i det mindste i perioder er fugtig eller våd. Gennem tusinder af år er der ophobet planterester i jorden, fordi materialet ikke er blevet nedbrudt, da de mikroorganismer, der nedbryder planterester - smådyr, svampe og bakterier - har brug for ilt. Når jorden er våd, er der ikke noget ilt og planteresterne hober sig derfor langsomt op.

I Danmark har vi drænet og grøftet lavbundsjorder for at kunne udnytte dem bedre til landbrug og afgræsning. Udtørring af jorden medfører, at der trænger ilt langt ned i jord, der tidligere var vandmættet. Det gør mikroorganismerne i stand til at nedbryde de gamle tørvelag. Resultatet er, at jorden langsomt synker sammen og at der bliver frigivet CO2 til atmosfæren i takt med nedbrydningen af tørven.

Projektbeskrivelse

Dette mulige klima-lavbundsprojekt ligger øst for Esbjerg og undersøgelsesområdet dækker et areal langs Novrup Bæk. Der er gennemført en forundersøgelse af området, som har vist at der kan gennemføres et omkostningseffektivt projekt.

Forundersøgelsen har vist, at der stadig er store mængder kulstof i jorden i området og at ca. 10,3 ton CO2 pr. ha kan tilbageholdes årligt ved at gennemføre klima-lavbundsprojektet.

Mulige projekttiltag vil være at tage de kulstofrige arealer ud af omdrift og efterfølgende at skabe mere naturlige vandforhold på arealerne ved grøftelukning og sløjfning af dræn, så jorden bliver vådere. Som led i projektet laves der foranstaltninger, der skal sikre, at områderne uden for projektområdet ikke bliver påvirkede af projektet, så de kan dyrkes som hidtil.

Der er områder omkring ådalen, som er permanent græs eller §3-beskyttede enge og moser, mens det sydlige område ud til Vadehavet er Natura-2000 salt marsk habitatområde.

Jordfordeling

Deltagelse i klima-lavbundsprojekter er frivillig. Lodsejerne, der ønsker at deltage i projektet, kan gøre det på forskellige måder.

• De kan vælge at få en engangserstatning og beholde jorden med en tinglysning om, at den ikke må afvandes, opdyrkes eller gødskes.
• Det er også muligt at indgå i projektets jordfordeling, hvor man kan afgive sin lavbundsjord og i stedet for få højere liggende erstatningsjord i nærheden.
• Man kan også kombinere de to muligheder ved både at beholde sin jord med engangserstatning og benytte projektets jordfordeling til at anskaffe sig ekstra jord i området, både lavbundsjord og højere liggende jord.
• Den sidste mulighed er at sælge sin lavbundsjord til markedspris til Naturstyrelsen, der derefter vil bruge jorden til jordfordelingen med de andre lodsejere.

Jordfordelingen ledes af en jordfordeler fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som sammen med et lodsejerudvalg og en landbrugsrådgiver fastsætter en pris på de forskellige jorder i området. Herefter vil der være en individuel dialog med samtlige lodsejere om projektet, hvor projektets muligheder præsenteres for den enkelte lodsejer, og hvor lodsejers ønsker i forhold til indsatsen og sin ejendom drøftes.

Udvidelse af projektområde

Det oprindelige projektområde, som består af tre delområder, har Naturstyrelsen udvidet med et fjerde delområde. Forundersøgelsen af de tre delområder viste, at der er et væsentligt større indhold af kulstof i område tre (O3) end kulstofkortene viser. Det fjerde delområde (O4) minder meget om lavbundsområdet i O3, og Naturstyrelsen forventer derfor, at der også er et tilsvarende indhold af kulstof. Lodsejerne i O4 er positive overfor et potentielt projekt. På den baggrund har Naturstyrelsen valgt at udvide det samlede projektområde med et fjerde delområde.

Kort over projektområdet

Projektområdet i klimalavbundsprojektet Novrup er delt op i fire separate delområder. Den røde markering viser det oprindelige projektområde, mens den blå markering viser udvidelsen af projektet. Supplerende kulstofprøver i delområde O3 har vist, at der her er markant mere kulstof, end hvad der er vist på kortet.