Status
10. september 2026
Vi er begyndt på den ejendomsmæssige forundersøgelse.
Vi har netop udsendt et brev i e-Boks med link til et spørgeskema, til en del af lodsejerne i undersøgelsesområdet.
Her indsamles oplysninger om ejendommen og holdningen til projektet.
Der gives mulighed for at bede om et møde med Naturstyrelsen, hvis man ikke selv føler at man kan besvare spørgsmålene om ejendommen og/eller ønsker at vide mere.
Man kan også finde spørgeskemaet via dette link:
Tidligere Statusopdateringer
Projektet
Projektet er en del af den Grønne Trepart og har til formål at reducere udledningen af CO₂ fra tørvejord, mindske udvaskningen af kvælstof til Køge Bugt, og forbedre naturen i området.
Dette gøres ved at tage de tørveholdige landbrugsjorde ud af omdrift og gøre dem mere våde.
I dette projekt er der overordnet to tiltag til at opnå dette formål
- At hæve vandløbsbunden, så åen får kontakt til ådalen
- og åbne dræn og lade dem løbe frit ud over jorden.
Ved disse to tiltag forventes det, at projektet udover at mindske udledningen af CO2 også vil reducere udledningen af kvælstof. Der er til gavn for havmiljøet. Endvidere vil projektet medvirke til at ådalen i højere grad kan bruges til vandparkering og dermed være med til at sikre Strøby Egede mod oversvømmelse fra baglandet.
Sidst men ikke mindst skal projektet være med til at øge biodiversiteten i hele ådalen.
Der vil parallelt med dette projekt blive udarbejdet et projekt til sikring af beboelse ved Strøby Egede herunder ændret slusepraksis, som Stevns Kommune er tovholder på. Dette projekt er en forudsætning for gennemførelsen af Klima-lavbundsprojektet.
Kort over projektområdet
Kortet viser den foreløbige afgrænsning af undersøgelsesområdet i Tryggevælde og Stevns Å
Fakta
Enhed: Storstrøm Kommune: Stevns og Faxe
Placering: Østsjælland
Størrelse: ca. 800 ha Projektperiode: 2025-2032
Projektforløb
Projektet opstartes med 10-12 dialog/konsultationsdage i februar og marts 2026. Herefter vil den tekniske- og biologiske forundersøgelse blive sat i gang. Når de foreløbige resultater foreligger, igangsættes de ejendomsmæssige forundersøgelser.
De samlede undersøgelser skal munde ud i et projektforslag, der tilgodeser reduktion af både CO2- emission og kvælstof, samtidig med at der tages hensyn til tekniske anlæg og den eksisterende natur og forbedring af biodiversiteten i hele ådalen samt afklaring af lodsejerens indstilling til projektet.
Endvidere skal undersøgelsen være med til at opdele projektet i delområder, der kan gennemføres uafhængigt af hinanden.
Når forundersøgelserne er gennemført, vil de blive præsenteret på møder for offentligheden.
Herefter tages, der stilling til om projekterne kan gennemføres.
Projektforløb
Kontakt
| Linda Adelfest | Jørgen Sandby Nielsen |
| Projektleder | Specialkonsulent |
| Naturstyrelsen Storstrøm | Naturstyrelsen Storstrøm |
| tlf.: 24461039 | Tlf.: 22496599 |
| E-mail: Naturprojekter.sts@nst.dk |
| tlf.: Naturstyrelsen Storstrøm: 54439013 |
| Du kan nu tilmelde dig projektidéens nyhedsbrev via dette link: |
| https://event.it/naturstyrelsenstorstroem/event/84ok0s/token/xau6 |
| eller på mailen ovenfor. |
| Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet vil du få tilsendt en mail, når der sker nyt eller er opdateringer ift projektidéen. |
| Du kan finde de udsendte nyhedsbreve i bunden af denne side. (Hvis du har tilmeldt dig nyhedsbrevet, og ikke modtager nyhedsbrevet, så kontakt os endelig, da der kan være en fejl i den mailadresse vi har noteret) |