Projektet
Det primære formål med et klima-lavbundsprojekt er at reducere drivhusgasudledningen ved at tage kulstofrige lavbundsjorder ud af landbrugsdrift og hæve vandstanden i engområdet. Det er målet at skabe et samlet projekt, der som helhed og med de samme indsatser kan opnå flere synergieffekter.
Et klima-lavbundsprojekt kan således bidrage til at:
opnå CO2-tilbageholdelse
forsinke og tilbageholde vand i engene, der via Værebro Å afvander til Roskilde Fjord
øge biodiversiteten
underbygge udviklingen af sammenhængende natur
I december 2025 afholdt Naturstyrelsen et møde, hvor lodsejere i området blev præsenteret for mulighederne i et klima-lavbundsprojekt. Blandt de deltagende lodsejere var der opbakning til at gå videre med en forundersøgelse af et muligt projekt.
Området
Undersøgelsesområdet peger på et muligt projektområde på ca. 1.620 ha, der omfatter både Egedal, Roskilde og Ballerup kommuner. Området fremstår som en smeltevandsdal med en bred, flad dalbund og svagt skrånende sider op mod de omkringliggende moræneflader. Centralt i området løber Værebro Å, der løber ud i Roskilde Fjord, ved Jyllinge Nordmark. Halvdelen af området udgøres af naturtyper, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Værebro Ådal vurderes fortsat at indeholde betydelige mængder tørvejord/kulstof. 60 % af området er beliggende på kulstofrige lavbundsjorder med over 6 % kulstofindhold. På baggrund af eksisterende kort over tørveindhold i jorden vurderes det, at ca. 16.700 ton CO2-ækvivalenter årligt kan tilbageholdes ved at gennemføre klima-lavbundsprojektet. Jordprøver skal vise, om jordene i området indeholder mere tørv, end der fremgår af tørvekortet (Tekstur 2022).
Ekstensiveringen af landbrugsdriften i området, samt øvrige tiltag, vil betyde, at den samlede kvælstofreduktion af et eventuelt klima-lavbundsprojekt vil udgøre ca. 30 ton kvælstof pr. år, hvilket vil gavne miljøtilstanden i Roskilde Fjord, som modtager vand fra området.
Forundersøgelse
Forundersøgelsen skal afdække de tekniske og biologiske forhold, samt en ejendomsmæssig undersøgelse, for at få et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at vurdere, om projektet kan realiseres.
Den tekniske og biologiske undersøgelse skal afdække de eksisterende forhold, samt konsekvenserne af og den mulige klimaeffekt ved at vådgøre området. Den skal vise, hvordan vandstanden i ådalen kan hæves ved at afbryde dræning af arealerne dels ved lukning af afvandingsgrøfter og dels ved sløjfning af områdets drænledninger, samt undersøge, om dele af de kanaliserede vandløb kan genslynges. Den tekniske og biologiske forundersøgelse foretages af et eksternt rådgivningsfirma.
I den ejendomsmæssige undersøgelse inddrages de lodsejere i området, som vil blive berørt af projektet, for at afdække lodsejertilslutningen. En gennemførsel af projektet vil bero på frivillighed fra de deltagende lodsejeres side.
Hvis lodsejere inden for undersøgelsesområdet ønsker at deltage i projektet, er der mulighed for at få en engangserstatning og beholde jorden, sælge jorden til Naturstyrelsen eller at indgå i en jordfordeling og erhverve sig erstatningsjord i nærheden af undersøgelsesområdet.
En jordfordeling påbegyndes ved nedsættelse af et lodsejerudvalg, som er med til at prisfastsætte jorden i området. Herefter vil der være en individuel dialog med samtlige lodsejere om projektet, hvor muligheder præsenteres for den enkelte lodsejer og hvor individuelle ejendomsmæssige forhold drøftes.
Vurderes det, at projektet kan realiseres, så skal der gennemføres en mere detaljeret planlægning og beskrivelse af de arbejder, der vil skulle udføres i området i forbindelse med gennemførelse af projektet. Ligeledes skal myndighedstilladelser indhentes, fx en miljøvurderingsafgørelse hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt.
Klima-lavbundsprojektet finansieres af nationale midler og er med til at understøtte målet om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 % frem mod 2030.
Ét projekt to etaper
Efter indledende analyser er det besluttet at inddele undersøgelsesområdet i to etaper. Det skyldes især de større anlægsprojekter, som er planlagt i området.
Etape 1 som ligger i den østlige og opstrøms del af Værebro Å
Etape 2 som ligger i den vestlige og nedstrøms del af Værebro Å
Opdelingen gør det muligt at gå videre med undersøgelserne i Etape 1, hvor der er mulighed for at komme videre nu. Samtidig kan vi vente med Etape 2, indtil der er større klarhed om de øvrige anlægsprojekter i området. Den tekniske forundersøgelse for Etape 1 igangsættes således i starten af 2027. Igangsættelse af forundersøgelserne i Etape 2 afhænger af fremdriften i flere større anlægsprojekter i området. Vi forventer derfor tidligst at kunne gå i gang med de tekniske og biologiske forundersøgelser i Etape 2 i 2028.
Der er fortsat tale om ét samlet klima-lavbundsprojekt i Værebro Ådal, men undersøgelserne gennemføres i to etaper.
Fakta
Projekttype: Klima-lavbundsprojekt, forundersøgelse
Periode: 2025-2028
Områdets størrelse: Ca. 1.620 ha
Forventet tilbageholdte CO2-ækvivalenter: Ca. 16.700 ton pr. år (10,3 ton pr. hektar pr. år)
Forventet tilbageholdt kvælstof: Ca. 30 ton pr. år
Samarbejdspartnere: Egedal Kommune, Roskilde Kommune og Ballerup Kommune
Økonomi: Budget for forundersøgelse 5,04 mio. kr.
Projektforløb
Kort over undersøgelsesområdet
Dokumentarkiv
Kontakt
Kathrine Lindblad Carlsen
Projektleder
Naturstyrelsen Midtsjælland
mail: kalic@nst.dk
tlf.: +45 21 12 00 19
Ida Elisa Bode
Projektleder
Naturstyrelsen Midtsjælland
mail: idelb@nst.dk
tlf.: +45 21 18 75 01