Klimalavbundsprojekt Abterp

Hvorfor lave et projekt på lavbundsjorder?

I ådalen og i de lavtliggende tidligere eng- og moseområder omkring vandløbet er der et højt indhold af kulstof i jorden i form af tørv. Fra naturens hånd er lavbundsjorderne skabt som enge og moser, hvor jorden i det mindste i perioder er fugtig eller våd. Gennem tusinder af år er der ophobet planterester i jorden, fordi materialet ikke er blevet nedbrudt, da de mikroorganismer, der nedbryder planterester - smådyr, svampe og bakterier - har brug for ilt. Når jorden er våd, er der ikke noget ilt og planteresterne hober sig derfor langsomt op.

I Danmark har vi drænet og grøftet lavbundsjorder for at kunne udnytte dem bedre til landbrug og afgræsning. Udtørring af jorden medfører, at der trænger ilt langt ned i jord, der tidligere var vandmættet. Det gør mikroorganismerne i stand til at nedbryde de gamle tørvelag. Resultatet er, at jorden langsomt synker sammen og at der bliver frigivet CO2 til atmosfæren i takt med nedbrydningen af tørven.

Projektbeskrivelse

Dette mulige klimalavbundsprojekt "Abterp" ligger vest for Bredebro og undersøgelsesområdet dækker et område ved Harres og Abterp. Der er gennemført en forundersøgelse af området, som har vist at der kan gennemføres et omkostningseffektivt projekt. 

Forundersøgelsen har vist, at der stadig er store mængder kulstof i jorden i området og at ca. 7.300 ton CO2 kan tilbageholdes årligt ved at gennemføre klima-lavbundsprojektet.

Mulige projekttiltag vil være at tage de kulstofrige arealer ud af omdrift og efterfølgende at skabe mere naturlige vandforhold på arealerne ved grøftelukning og sløjfning af dræn, så jorden bliver vådere. Som led i projektet laves der foranstaltninger, der skal sikre, at områderne uden for projektområdet ikke bliver påvirkede af projektet, så de kan dyrkes som hidtil.

Teknisk forundersøgelse

Forundersøgelsen har til formål at afdække de tekniske og biologiske forhold, så der er et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at vurdere, om projektet kan realiseres. Undersøgelsesområdet er på ca. 350 hektar.

Der vil parallelt med ovennævnte hovedformål blive undersøgt, om området kan understøtte andre formål som fx friluftsliv og forbedring af naturværdierne i området.

Jordfordeling

Deltagelse i klimalavbundsprojekter er frivillig. Lodsejerne inden for undersøgelsesområdet, der ønsker at deltage i projektet, kan gøre det på forskellige måder:

• De kan vælge at få en engangserstatning og beholde jorden med en tinglysning om, at den ikke må afvandes, opdyrkes eller gødskes.
• Det er også muligt at indgå i projektets jordfordeling, hvor man kan afgive sin lavbundsjord og i stedet for få højere liggende erstatningsjord i nærheden.
• Man kan også kombinere de to muligheder ved både at beholde sin jord med engangserstatning og benytte projektets jordfordeling til at anskaffe sig ekstra jord i området, både lavbundsjord og højere liggende jord.
• Den sidste mulighed er at sælge sin lavbundsjord til markedspris til Naturstyrelsen, der derefter vil bruge jorden til jordfordelingen med de andre lodsejere.

Jordfordelingen ledes af en jordfordeler fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som sammen med et lodsejerudvalg og en landbrugsrådgiver har fastsat en pris på de forskellige jorder i området. Herefter har der været en individuel dialog med samtlige lodsejere om projektet, hvor projektets muligheder blev præsenteret for den enkelte lodsejer, og hvor individuelle ejendomsmæssige forhold blev drøftet.

Kort over projektområdet

De røde linjer markerer projektområdet