Klimalavbundsprojekt Bjørnkær Mose ved Egebæk-Hviding

Hvorfor lave et projekt på lavbundsjorder?

I ådalen og i de lavtliggende tidligere eng- og moseområder omkring vandløbet er der et højt indhold af kulstof i jorden i form af tørv. Fra naturens hånd er lavbundsjorderne skabt som enge og moser, hvor jorden i det mindste i perioder er fugtig eller våd. Gennem tusinder af år er der ophobet planterester i jorden, fordi materialet ikke er blevet nedbrudt, da de mikroorganismer, der nedbryder planterester - smådyr, svampe og bakterier - har brug for ilt. Når jorden er våd, er der ikke noget ilt og planteresterne hober sig derfor langsomt op.

I Danmark har vi drænet og grøftet lavbundsjorder for at kunne udnytte dem bedre til landbrug og afgræsning. Udtørring af jorden medfører, at der trænger ilt langt ned i jord, der tidligere var vandmættet. Det gør mikroorganismerne i stand til at nedbryde de gamle tørvelag. Resultatet er, at jorden langsomt synker sammen og at der bliver frigivet CO2 til atmosfæren i takt med nedbrydningen af tørven.

Projektbeskrivelse

Det mulige klimalavbundsprojekt er beliggende syd for Ribe og umiddelbart øst for Egebæk-Hviding.

Projektområdet omfatter den uopdyrkede del af Bjørnkær Mose og dyrkede randområder øst og syd for mosen. Mosen afvandes via Småmosegrøften, som Naturstyrelsen forventes kan lukkes i forbindelse med projektet.

Den dyrkede del af den oprindelige mose indeholder fortsat store mængder tørvejord. Ud fra eksisterende kort over tørveindhold i jorden og supplerende jordprøver forventes det, at ca. 1700 ton kulstof kan tilbageholdes årligt ved at gennemføre klimalavbundsprojektet.

Projekttiltagene vil være at tage de kulstofrige dele af den tidligere mose ud af drift, samt efterfølgende at vådgøre arealerne ved grøftelukning, sløjfning af dræn og lukning af Småmosegrøften. Til projektet hører også, at der laves foranstaltninger, der skal sikre, at områder uden for projektområdet kan dyrkes som hidtil.

Teknisk forundersøgelse

Forundersøgelsen har til formål at afdække de tekniske og biologiske forhold, så der er et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at vurdere, om projektet kan realiseres. Undersøgelsesområdet er på ca. 140 hektar.

Der vil parallelt med ovennævnte hovedformål blive undersøgt, om området kan understøtte andre formål som fx friluftsliv og forbedring af naturværdierne i området.

Jordfordeling

Deltagelse i klimalavbundsprojekter er frivillig. Lodsejerne inden for undersøgelsesområdet, der ønsker at deltage i projektet, kan gøre det på forskellige måder:

• De kan vælge at få en engangserstatning og beholde jorden med en tinglysning om, at den ikke må afvandes, opdyrkes eller gødskes.
• Det er også muligt at indgå i projektets jordfordeling, hvor man kan afgive sin lavbundsjord og i stedet for få højere liggende erstatningsjord i nærheden.
• Man kan også kombinere de to muligheder ved både at beholde sin jord med engangserstatning og benytte projektets jordfordeling til at anskaffe sig ekstra jord i området, både lavbundsjord og højere liggende jord.
• Den sidste mulighed er at sælge sin lavbundsjord til markedspris til Naturstyrelsen, der derefter vil bruge jorden til jordfordelingen med de andre lodsejere.

Jordfordelingen ledes af en jordfordeler fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som sammen med et lodsejerudvalg og en landbrugsrådgiver fastsætter en pris på de forskellige jorder i området. Herefter vil der være en individuel dialog med samtlige lodsejere om projektet, hvor projektets muligheder præsenteres for den enkelte lodsejer og hvor individuelle ejendomsmæssige forhold drøftes.

Kort over projektområdet

Rød polygon angiver undersøgelsesområdet