Klimalavbundsprojekt Gummesbæk

Hvorfor lave et projekt på lavbundsjorder?

I ådale og i de lavtliggende tidligere eng- og moseområder er der et højt indhold af kulstof i jorden i form af tørv. Fra naturens hånd er lavbundsjorderne skabt som enge og moser, hvor jorden i det mindste i perioder er fugtig eller våd. Gennem tusinder af år er der ophobet planterester i jorden, fordi materialet ikke er blevet nedbrudt, da de mikroorganismer, der nedbryder planterester - smådyr, svampe og bakterier - har brug for ilt. Når jorden er våd, er der ikke noget ilt og planteresterne hober sig derfor langsomt op.

I Danmark har vi drænet og grøftet lavbundsjorder for at kunne udnytte dem bedre til landbrug og afgræsning. Udtørring af jorden medfører, at der trænger ilt langt ned i jord, der tidligere var vandmættet. Det gør mikroorganismerne i stand til at nedbryde de gamle tørvelag. Resultatet er, at jorden langsomt synker sammen og at der bliver frigivet CO2 til atmosfæren i takt med nedbrydningen af tørven.

Projektbeskrivelse

Forundersøgelse af et klimalavbundsprojekt

Forundersøgelsen forventes at vare ca. 1 år og blev skudt i gang med et møde for alle lodsejere i september 2025.

Det skal undersøges, om der kan gennemføres et klimalavbundsprojekt, som vil have til hovedformål at bidrage til reduktion af CO2 og andre klimagasser ved at tilbageholde kulstof i jorden. Samtidig vil et projekt understøtte andre positive effekter i forhold til natur og miljø.

Forundersøgelsen består af to dele. I den tekniske forundersøgelse skal der foretages opmålinger, udtages prøver og beregnes scenarier. I forbindelse med den ejendomsmæssige forundersøgelse får alle lodsejere et besøg, hvor mulighederne i projektet drøftes.

Beskrivelse af muligt projekt

Et eventuelt projekt vil omfatte vådgøring af projektarealerne, hvilket bl.a. kan ske vha. sløjfning af dræn og grøfter, overrisling med vand fra naboarealer og hævning af vandløb. Vådgøring sker kun på projektarealerne, mens andre arealer skal holdes upåvirkede af et projekt. Når vandstanden på projektarealerne hæves, og der ikke længere sker nogen dyrkning, tilføres jorden mindre ilt, og nedbrydningen af jordens kulstoflagre sker langsommere eller ophører helt, hvorved der frigives færre klimagasser.

Jordfordeling

Deltagelse i klimalavbundsprojekter er frivillig. Lodsejerne inden for undersøgelsesområdet, der ønsker at deltage i projektet, kan gøre det på forskellige måder:

• De kan vælge at få en engangserstatning og beholde jorden med en tinglysning om, at den ikke må afvandes, opdyrkes eller gødskes.
• Det er også muligt at indgå i projektets jordfordeling, hvor man kan afgive sin lavbundsjord og i stedet for få højere liggende erstatningsjord i nærheden.
• Man kan også kombinere de to muligheder ved både at beholde sin jord med engangserstatning og benytte projektets jordfordeling til at anskaffe sig ekstra jord i området, både lavbundsjord og højere liggende jord.
• Den sidste mulighed er at sælge sin lavbundsjord til markedspris til Naturstyrelsen, der derefter vil bruge jorden til jordfordelingen med de andre lodsejere.

Jordfordelingen ledes af en jordfordeler fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som sammen med et lodsejerudvalg og en landbrugsrådgiver fastsætter en pris på de forskellige jorder i området. Herefter vil der være en individuel dialog med samtlige lodsejere om projektet, hvor projektets muligheder præsenteres for den enkelte lodsejer og hvor individuelle ejendomsmæssige forhold drøftes.

Hvis lodsejere inden for undersøgelsesområdet ønsker at deltage i projektet, er der mulighed for at få en engangserstatning og beholde jorden eller at indgå i en jordfordeling og erhverve sig erstatningsjord i nærheden af undersøgelsesområdet. Man kan også sælge jorden til markedsværdi til Naturstyrelsen, som så vil bruge den i jordfordelingen med de andre lodsejere.

Jordfordelingen forventes påbegyndt efter forundersøgelsen i løbet af foråret 2027.

Kort over projektområdet

De røde linjer markerer projektområdet