Klima-lavbundsprojekt Agger­svold Enghave

Med forundersøgelsen tages der udgangspunkt i et klima-lavbundsprojekt og det er målet, at der kan skabes et samlet projekt, der som helhed og med de samme indsatser kan opnå flere synergieffekter.

Klima-lavbundsprojektet kan således bidrage til at:

• Opnå CO₂-tilbageholdelse
• Forsinke og tilbageholde vand i enghaven, der via Tuse Å afvandes til Isefjorden
• Øge biodiversiteten
• Underbygge udvikling af sammenhængende natur

Området

Aggersvold Enghave fremstår i dag mest som græssede enge og opdyrkede marker, som holdes i dyrkning ved hjælp af en aktiv pumpe. Moseområdet afvandes via Svinninge Å, som løber mod øst og nord for at munde ud i Tuse Å (Holbæk Fjord). Den centrale del af området er pumpet. Pumpevandet føres østpå via en grøft nord for Enghaven, for at løbe ud i Svinninge Å i områdets østlige ende.

Forundersøgelse

I løbet af foråret og sommeren 2023 er gennemført en teknisk, biologisk og ejendomsmæssig forundersøgelse, som har afdækket mulighederne for at gennemføre et klima-lavbundsprojekt. Lodsejerne har deltaget aktivt både ved fælles lodsejermøder og ved individuelle samtaler projektinteressen.

I oktober 2023 blev projektforslaget fra forundersøgelsen præsenteret for lodsejerne. Projektforslaget peger på et muligt projektområde på ca. 88 ha. Ved gennemførelse af projektforslaget vil resultatet være en reduktion af drivhusgasudslippet på 1.017 tons CO₂-ækv./år, hvilket svarer til en arealspecifik drivhusgasreduktion på ca. 12 tons CO₂-ækv./år/ha projektareal.

Ekstensiveringen af landbrugsdriften i projektområdet samt øvrige tiltag vil betyde, at projektets samlede kvælstofreduktion vil udgøre i alt 2,5 tons kvælstof pr. år. Den samlede kvælstofreduktion svarer til en arealspecifik reduktion på 29 kg N/ha/år. Dermed kan realisering af projektforslaget bidrage med ca. 25 % reduktion af vandområdeplanens specifikke reduktionskrav for lavbundsprojekter.

Gennemførelse af projektet vil betyde ophør af drift af en afvandingspumpe. Der anlægges et nyt terrænnært, snoet vandløb gennem Enghaven med forbedrede fysiske forhold og nye levesteder for vandløbsinsekter, vandplanter og fisk. Udtagning af landbrugsjord fra intensiv drift vil bidrage til at der skabes et større sammenhængende naturområde med våde enge og moseområder. De ændrede afvandingsforhold vil betyde at områderne vest for det nye vandløb vil blive vådere, mens områderne øst for bliver en anelse tørrere end de nuværende forhold. Den ændring vil være til gavn for de forskellige naturtyper, da de tørrere områder i moseområderne blot vil blive vådere og forventeligt få flere, vådbundsarter karakteristiske for moser.

De fugtigere forhold ved både sommer- og vintermiddel vil være til gavn for områdets padder og betyde flere steder med stående vand, som vil kunne benyttes som yngle- og rastested. Hvis de nye vandansamlinger samtidig er små nok, så der ikke kommer fisk eller ænder og måske tidvis udtørrer, kan det være med til at øge paddernes ynglesucces. Flere yngle- og rastesteder vil gavne den bestand af spidssnudet frø, der er fundet i forbindelse med besigtigelsen og potentielt tiltrække andre paddearter.

Forundersøgelsen viser således, at der er et potentiale for at gennemføre et klima-lavbundsprojekt i området. Se forundersøgelsesrapporten i dokumentarkivet nedenfor.

Lidt om gennemførsel

En eventuel gennemførsel af projektet vil bero på frivillighed fra de deltagende lodsejeres side. Aggersvold Enghave klima-lavbundsprojekt vil skulle realiseres ved at gennemføre en jordfordeling, hvor der er mulighed for at samle arealer og tilbyde lodsejerne erstatningsjord for den landbrugsjord, der vil skulle udtages fra drift i projektområdet. Lodsejerne tilbydes køb, salg, bytte af jord eller alternativt en engangskompensation.

Senere skal der gennemføres en mere detaljeret planlægning af de arbejder der vil skulle udføres i ådalen i forbindelse med gennemførelse af projektet.

Projektet finansieres af nationale midler og er med til at understøtte målet om at reducere Danmarks udledning af skadelige drivhusgasser med 70% frem mod 2030.