Klima-lavbundsprojekt Hagerup Mose

Projektet

Det primære formål med et klima-lavbundsprojekt er at reducere drivhusgasudledningen ved at tage kulstofrige lavbundsjorder ud af landbrugsdrift og hæve vandstanden i engområdet. Det er målet at skabe et samlet projekt, der som helhed og med de samme indsatser kan opnå flere synergieffekter. 

Et klima-lavbundsprojekt kan således bidrage til at:

• opnå CO2-tilbageholdelse
• forsinke og tilbageholde vand i engene, der via Sillebro Å afvander til Roskilde Fjord
• øge biodiversiteten
• underbygge udvikling af sammenhængende natur

I januar 2024 afholdt Naturstyrelsen et møde, hvor lodsejere i området blev præsenteret for mulighederne i et klima-lavbundsprojekt. Blandt de deltagende lodsejere var der opbakning til at gå videre med en forundersøgelse af et muligt projekt.

Området

Undersøgelsesområdet, der omfatter både Egedal og Frederikssund kommuner, ligger i området mellem Frederikssund og Ølstykke, og peger på et muligt projektområde på ca. 220 ha. Hagerup Mose fremstår i dag hovedsageligt med opdyrkede marker og græssede enge, som holdes i dyrkning ved hjælp et udbygget system af dræn og grøfter og gennemløbes af flere kanaliserede vandløb. Ålebæksrenden løber fra Skenkelsø i syd mod nord, hvor den løber sammen med Jørlunde Å i den nordlige del af området. Ved sammenløbet af de to vandløb starter Sillebro Å, der løber mod nordvest gennem Frederikssund og ud i Roskilde Fjord, ydre. Omtrent en fjerdedel af området udgøres af § 3-beskyttede naturtyper.

Hagerup Mose vurderes fortsat at indeholde betydelige mængder tørvejord/kulstof. Mere end 50 % af området er beliggende på kulstofrige lavbundsjorde med over 6 % kulstofindhold. På baggrund af eksisterende kort over tørveindhold i jorden vurderes det, at ca. 2.000 ton CO2-ækvivalenter årligt kan tilbageholdes ved at gennemføre klima-lavbundsprojektet. Jordprøver indikerer, at jorderne i området indeholder mere tørv end der fremgår af tørvekortene (Tekstur 2014 og Tørv 2022) og der forventes derfor, at den reelle effekt vil være større.    
Ekstensiveringen af landbrugsdriften i området, samt øvrige tiltag, vil betyde, at den samlede kvælstofreduktion af et eventuelt klima-lavbundsprojekt vil udgøre ca. 4 tons kvælstof pr. år, hvilket vil gavne miljøtilstanden i Roskilde Fjord, som modtager vand fra området.

Forundersøgelse

Forundersøgelsen skal afdække de tekniske og biologiske forhold, samt en ejendomsmæssig undersøgelse, for at få et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at vurdere, om projektet kan realiseres.

Den tekniske og biologiske undersøgelse skal afdække de eksisterende forhold, samt konsekvenserne af og den mulige klimaeffekt ved at vådgøre området. Den skal vise, hvordan vandstanden i engen kan hæves ved at afbryde dræningen af arealerne dels ved lukning af afvandingsgrøfter og dels ved sløjfning af områdets drænledninger, samt undersøge, om dele af de kanaliserede vandløb kan genslynges. Den tekniske og biologiske forundersøgelse foretages af et eksternt rådgivningsfirma.

I den ejendomsmæssige undersøgelse inddrages de lodsejere i området, som vil blive berørt at projektet, for at afdække lodsejertilslutningen. En gennemførsel af projektet vil bero på frivillighed fra de deltagende lodsejeres side. Den ejendomsmæssige forundersøgelse foretages af Naturstyrelsen, både ved fælles lodsejermøder og individuelle samtaler om mulighederne.

Hvis lodsejere inden for undersøgelsesområdet ønsker at deltage i projektet, er der mulighed for at få en engangserstatning og beholde jorden, sælge jorden til Naturstyrelsen eller at indgå i en jordfordeling og erhverve sig erstatningsjord i nærheden af undersøgelsesområdet.

En jordfordeling påbegyndes ved nedsættelse af et lodsejerudvalg, som er med til at prisfastsætte jorden i området. Herefter vil der være en individuel dialog med samtlige lodsejere om projektet, hvor muligheder præsenteres for den enkelte lodsejer og hvor individuelle ejendomsmæssige forhold drøftes.

Vurderes det, at projektet kan realiseres, så skal der gennemføres en mere detaljeret planlægning og beskrivelse af de arbejder, der vil skulle udføres i området i forbindelse med gennemførelse af projektet. Ligeledes skal myndighedstilladelser indhentes, fx en miljøvurderingsafgørelse hos Miljøstyrelsen, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt.

Klima-lavbundsprojekter finansieres af nationale midler og er med til at understøtte målet om at reducere Danmarks udledning af skadelige drivhusgasser med 70 % frem mod 2030.