Projektbeskrivelse
Undersøgelsesområdet
Forundersøgelse gennemføres i perioden 2024-2025.
Korup Sø var en sø på Djursland, lidt øst for Rønde og syd for Kolind. Korup Sø har i stenalderen formentlig været i forbindelse med den fjordarm, som også Kolindsund var en del af. Søen blev tørlagt i 1872 i forbindelse med omlægningen af Korup Å. Siden tørlægningen er der blevet gravet tørv. I 1916 blev der opført en vindmølle, som sidenhen blev erstattet af en elektrisk pumpe, for at optimere afvandingen af området.
Undersøgelsesområdet er naturligt afgrænset af de topografiske forhold, svarende til søens udbredelse før tørlægningen.
Formål
Formålet med klima-lavbundsprojekter er at reducere tilførslen af ilt til den tørveholdige jord. Det høje tørveindhold i jorden er opbygget over meget lang tid under naturligt våde og iltfattige forhold. Disse iltfattige forhold har medført at nedbrydning af det organiske materiale sker langsommere. Ved dræning af jorden, blotlægges tørven og nedbrydningen fremskyndes, hvilket udleder CO2 til atmosfæren.
Ved at genetablere Korup Sø, vil mere CO2 blive tilbageholdt i jorden. Som en sideeffekt vil genetableringen af søen også genskabe naturlige levesteder for både plante- og dyrearter.
Fakta
Projekttype: Klima-lavbundsprojekt, forundersøgelse
Periode: 2024-2025
Undersøgelsesområde: ca. 175 ha
Økonomi: Budget 1,6 mio. kr. til forundersøgelse
Projektforløb
Kort over undersøgelsesområdet
Dokumentarkiv
Kontakt
Karen Poulsen
Projektleder / Chefkonsulent
Naturstyrelsen Himmerland
Mail-adresse: kpo@nst.dk
Tlf. +45 22 82 64 55