Lerkenfeld Ådal Klima-lavbundsprojekt

I Vesthimmerlands Kommune er et muligt lavbundsprojektområde i Lerkenfeld Ådal blevet forundersøgt. Det væsentligste kriterium for, at starte et projekt, er jordens indhold af kulstof og dermed muligheden for, at reducere udledningen af CO2 fra de drænede og/eller dyrkede arealer.

I perioden 2017-2018 blev der gennemført en teknisk-, biologisk og ejendomsmæssig forundersøgelse. Konklusionen på daværende tidspunkt blev dog, at der ikke var grundlag for at søge om realisering af projektet. Dette skyldtes bl.a. fosforudledning.

Den tidligere forundersøgelse kan tilgås her: Lerkenfeld Ådal - Lavbundsprojekt.

I 2024 er projektet genoptaget, med henblik på realisering. Det skyldes nye beregningsmetoder af nærringsstofudledning og -tilbageholdelse, som muliggør, at projektet ville kunne realiseres i dag.

I den forbindelse udføres supplerende forundersøgelser og opdatering af den tekniske- og biologiske forundersøgelse, genberegninger mv.

Et Klima-lavbundsprojekt har til formål, at tage kulstofrige, dyrkede/drænede landbrugsjorde ud af drift og genskabe mere naturlige vandstandsforhold. Dette resulterer i mere iltfrie forhold i jorden, hvorved kulstof bindes i jorden og udledningen af drivhusgasser fra arealerne reduceres. 

Det er fortsat tilladt at græsse eller tage slæt på arealerne i et Klima-lavbundsprojekt, i det omfang det lader sig gøre og ikke er for vådt. 

Den tekniske- og biologiske forundersøgelse omfatter bl.a. forslag til projekttiltag, såsom afbrydelse af dræn og lukning af grøfter, beregning af CO2- og kvælstofreduktion ved gennemførelse af et projekt, effekter på natur m.m.

Undersøgelsesområdet er på ca. 350 ha, hvoraf størstedelen har et kulstof indhold på over 12%.  

Fakta

Projekttype: Klima-lavbundsprojekt
Periode: 2024-2027
Undersøgelsesområde: 350 ha
Budget:.38 mio. kr.

Projektforløb

Kort over undersøgelsesområdet

Ialt ca. 350 ha

Kontakt

Linda Udklit
Projektleder
Naturstyrelsen Himmerland
mail: liudk@nst.dk 
tlf.: +45 93 59 69 27

Kasper Martens Jakobsen Wind
Jordfordelingsplanlægger
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
mail: kamawi@lbst.dk 
tlf.: +45 29 42 26 01

 

Nyheder om klima-lavbundsprojekter