Klima-lavbundsprojekt Ribe

Projektbeskrivelse

Naturstyrelsen vil gerne undersøge, om der kan skabes et klima-lavbundsprojekt i de lavtliggende områder øst for Ribe (se nedenstående kort). Undersøgelsesområdet for et muligt projekt er tegnet ud fra den eksisterende viden om forekomst af tørvejord og terrænforhold. Undersøgelsesområdet er ikke endeligt, og den vil ændre sig undervejs i forløbet, alt efter hvad der er teknisk muligt og i samråd med lodsejerne.

Hvorfor projekt på lavbundsjorder?

I de lavtliggende, tidligere eng- og moseområder omkring vandløbene er der et højt indhold af kulstof i jorden. Fra naturens hånd er lavbundsjorderne skabt som enge og moser, hvor jorden i det mindste i perioder er fugtig eller våd. Gennem tusinder af år er der ophobet planterester i jorden, fordi materialet ikke er blevet nedbrudt. I våd jord trænger der ikke luft, og dermed ilt ned og det betyder at bakterier har meget dårlige muligheder for at nedbryde det organiske stof.

I Danmark har vi drænet og grøftet lavbundsjorder for at kunne udnytte dem bedre og opdyrke dem. Udtørring af jorden medfører, at der trænger ilt langt ned i jorden. Det gør bakterierne i stand til at nedbryde de gamle tørvelag. Resultatet er at jorden langsomt synker sammen og at der bliver frigivet CO₂ til atmosfæren.

Selvom jordbundsforholdende i undersøgelsesområdet varierer meget, er der samlet set et stort område med kulstofrige lavbundsjorder, som kan frigive CO₂.

Indsats i et klima-lavbundsprojekt

Indsatsen i et klima-lavbundsprojekt går ud på at give afvandet jord den naturlige fugtighed tilbage ved f.eks. at afbryde dræn og kaste grøfter til. Områderne må efterfølgende ikke opdyrkes og ændringen tinglyses på ejendommen. Efterfølgende vil områderne ikke kunne pløjes, omlægges eller dyrkes, men være permanente græs- eller naturområder. Meget gerne med afgræsning og høslæt. En meget vigtig del af projektet er at sikre at områder, der ikke er med i projektet, ikke vil blive påvirket af ændret afvanding. Lodsejerne tilbydes en engangskompensation for ikke længere at kunne afvande og opdyrke jorden, eller erstatningsjord et eller flere andre steder i området via en jordfordeling.

Hvorfor projekt på lavbundsjorder?
I de lavtliggende, tidligere eng- og moseområder omkring vandløbene er der et højt indhold af kulstof i jorden. Fra naturens hånd er lavbundsjorderne skabt som enge og moser, hvor jorden i det mindste i perioder er fugtig eller våd. Gennem tusinder af år er der ophobet planterester i jorden, fordi materialet ikke er blevet nedbrudt. I våd jord trænger der ikke luft, og dermed ilt ned og det betyder at bakterier har meget dårlige muligheder for at nedbryde det organiske stof.

I Danmark har vi drænet og grøftet lavbundsjorder for at kunne udnytte dem bedre og opdyrke dem. Udtørring af jorden medfører, at der trænger ilt langt ned i jorden. Det gør bakterierne i stand til at nedbryde de gamle tørvelag. Resultatet er at jorden langsomt synker sammen og at der bliver frigivet CO₂ til atmosfæren.
Selvom jordbundsforholdende i undersøgelsesområdet varierer meget, er der samlet set et stort område med kulstofrige lavbundsjorder, som kan frigive CO₂. 

Indsats i et klima-lavbundsprojekt
Indsatsen i et klima-lavbundsprojekt går ud på at give afvandet jord den naturlige fugtighed tilbage ved f.eks. at afbryde dræn og kaste grøfter til. Områderne må efterfølgende ikke opdyrkes og ændringen tinglyses på ejendommen. Efterfølgende vil områderne ikke kunne pløjes, omlægges eller dyrkes, men være permanente græs- eller naturområder. Meget gerne med afgræsning og høslæt. En meget vigtig del af projektet er at sikre at områder, der ikke er med i projektet, ikke vil blive påvirket af ændret afvanding. Lodsejerne tilbydes en engangskompensation for ikke længere at kunne afvande og opdyrke jorden, eller erstatningsjord et eller flere andre steder i området via en jordfordeling. 

Hvis projektet gennemføres i hele undersøgelsesområdet, forventes det, at der kan undgås en udledning af omkring 37.000 tons kulstof om året. Det svarer til ca. 5.000 danskeres årlige udledning af CO₂. Det forventes, at der også kan undgås en udledning på 30 Kg kvælstof per ha om året til gavn for Vadehavet. Tilbageholdelsen af kulstof og kvælstof vil blive fastlagt nærmere i forundersøgelsen. Hvis projektet kan gennemføres, er det meningen, at området fortsat skal være i privat ejerskab.

Forundersøgelse

For at kunne vurdere, hvilke muligheder der er for at gennemføre projektet og, hvilke hensyn der skal tages, skal der laves en forundersøgelse. Der skal opmåles vandløb, dræn og grøfter og tages jordprøver til kulstofindhold. Det naturmæssige indhold skal også undersøges for at kunne være opmærksom på hvor der i givet fald skal tages ekstra hensyn.

Undersøgelsen skal munde ud i, at vi får detaljerede kort på matrikel-niveau, som viser hvordan det vil kunne se ud, hvis afvandingen afbrydes. Kortene bliver grundlag for en drøftelse med lodsejerne om at gå med i projektet.

Alle lodsejere i området vil blive kontaktet i forbindelse med forundersøgelsen for at inddrage det lokale kendskab til forholdene og for at høre om den enkelte lodsejers interesser, ønsker og evt. bekymringer omkring projektet.

Hovedformålet med projektet er at binde kulstof i lavbundsjorden. Natur- og friluftsinteresser er også i fokus og som led i forundersøgelsen vil det blive vurderet om projektet også kan understøtte disse formål.

Jordfordeling

Lodsejere der ønsker at deltage i projektet ved at sløjfe afvanding af lavbundsjord kan få en engangserstatning og beholde jorden med en tinglysning om at den ikke må afvandes eller opdyrkes/tilplantes. Det er også muligt via projektets jordfordeling at afgive sin lavbundsjord og i stedet for få højere liggende erstatningsjord i nærheden. Man kan også kombinere de to muligheder ved både at beholde sin jord med engangserstatning og benytte projektets jordfordeling til at anskaffe sig ekstra jord i området, både lavbundsjord og højere liggende jord.

Jordfordelingen ledes af en jordfordeler fra Landbrugsstyrelsen, som sammen med et lodsejerudvalg og en landbrugsrådgiver fastsætter en pris på de forskellige jorder i området. Herefter vil der være en individuel dialog med samtlige lodsejere om projektet, hvor projektets muligheder præsenteres for den enkelte lodsejer og hvor lodsejers ønsker i forhold til indsatsen og sin ejendom drøftes.