Klima-lavbundsprojekt ­ Tryggevælde og Stevns Å'er

I samarbejde med Stevns og Faxe Kommune undersøger Naturstyrelsen mulighederne for at gennemføre et klima- og lavbundsprojekt i ådalen omkring Stevns og Tryggevælde å.

Skråfoto af området hvor Stevns Å og Tryggevælde å løber sammen. Kilde: Skråfoto.dk

Projektet

Projektet er en del af den Grønne Trepart og har til formål at reducere udledningen af CO₂ fra tørvejord, mindske udvaskningen af kvælstof til Køge Bugt, og forbedre naturen i området.

Dette gøres ved at tage de tørveholdige landbrugsjorde ud af omdrift og gøre dem mere våde.

I dette projekt er der overordnet to tiltag til at opnå dette formål

  • At hæve vandløbsbunden, så åen får kontakt til ådalen
  • og åbne dræn og lade dem løbe frit ud over jorden.  

Ved disse to tiltag forventes det, at projektet udover at mindske udledningen af CO2 også vil reducere udledningen af kvælstof. Der er til gavn for havmiljøet. Endvidere vil projektet medvirke til at ådalen i højere grad kan bruges til vandparkering og dermed være med til at sikre Strøby Egede mod oversvømmelse fra baglandet.

Sidst men ikke mindst skal projektet være med til at øge biodiversiteten i hele ådalen.

Der vil parallelt med dette projekt blive udarbejdet et projekt til sikring af beboelse ved Strøby Egede herunder ændret slusepraksis, som Stevns Kommune er tovholder på. Dette projekt er en forudsætning for gennemførelsen af Klima-lavbundsprojektet. 

Kort over projektområdet

Kortet viser den foreløbige afgrænsning af klima-lavbundsprojektområdet med rødt samt sluseprojektet, markeret med lilla.

Fakta

Enhed:       Storstrøm                             Kommune: Stevns og Faxe

Placering:   Østsjælland

Størrelse:    ca. 800 ha                            Projektperiode: 2025-2032

 

Projektforløb

Projektet opstartes med 10-12 dialog/konsultationsdage i februar og marts 2026. Herefter vil den tekniske- og biologiske forundersøgelse blive sat i gang. Når de foreløbige resultater foreligger, igangsættes de ejendomsmæssige forundersøgelser.

De samlede undersøgelser skal munde ud i et projektforslag, der tilgodeser reduktion af både CO2- emission og kvælstof, samtidig med at der tages hensyn til tekniske anlæg og den eksisterende natur og forbedring af biodiversiteten i hele ådalen samt afklaring af lodsejerens indstilling til projektet. 

Endvidere skal undersøgelsen være med til at opdele projektet i delområder, der kan gennemføres uafhængigt af hinanden.

Når forundersøgelserne er gennemført, vil de blive præsenteret på møder for offentligheden.

Herefter tages, der stilling til om projekterne kan gennemføres.

Overordnet projektplan

Projektforløb

Kontakt

 

Linda Adelfest  Jørgen Sandby Nielsen
Projektleder Specialkonsulent
Naturstyrelsen Storstrøm Naturstyrelsen Storstrøm 
tlf.: 24461039Tlf.: 22496599 
E-mail: Naturprojekter.sts@nst.dk
 

                        
                                  

 

Nyheder om klima-lavbundsprojekter