Klima-lavbundsprojekt Verup-Sandlyng Mose

Projektet

Det primære formål med et klima-lavbundsprojekt er at reducere drivhusgasudledningen ved at tage kulstofrige lavbundsjorder ud af landbrugsdrift og hæve vandstanden i engområdet. Det er målet at skabe et samlet projekt, der som helhed og med de samme indsatser kan opnå flere synergieffekter. 

Et klima-lavbundsprojekt kan således bidrage til at:

• opnå CO2-tilbageholdelse
• forsinke og tilbageholde vand i engene, der via Åmose Å og Øvre Halleby Å afvander til Tissø
• øge biodiversiteten
• underbygge udvikling af sammenhængende natur

I september 2024 afholdt Naturstyrelsen et møde, hvor lodsejere i området blev præsenteret for mulighederne i et klima-lavbundsprojekt. Blandt de deltagende lodsejere var der opbakning til at gå videre med en forundersøgelse af et muligt projekt.

Området

Undersøgelsesområdet, der ligger i Sjællands største sammenhængende lavbundsområde, er geografisk afgrænset i nord af Åmose Å, mod vest af Brovad Grøft og mod øst af Sandlyng Å. Området er drænet og består af en mosaik af enge, moser, småplantninger, skove og dyrket landbrugsjord.

I undersøgelsesområdet indgår områder med høje naturværdier, hvilket kommer til udtryk både gennem besluttede fredninger, Natura 2000-beskyttelse m.v. Det er et område af international arkæologisk betydning, idet det er Nordeuropas rigeste fundområde for fiskepladser og indlandsbebyggelser fra jægerstenalderen og vådbundsofringer fra bondestenalderen.

Verup-Sandlyng Mose vurderes fortsat at indeholde betydelige mængder tørvejord/kulstof. Mindst 77% af området er beliggende på kulstofrige lavbundsjorde med over 6 % kulstofindhold. På baggrund af eksisterende kort over tørveindhold i jorden vurderes det, at ca. 8.900 ton CO2-ækvivalenter årligt kan tilbageholdes ved at gennemføre klima-lavbundsprojektet.

Ekstensiveringen af landbrugsdriften i området, samt øvrige tiltag, vil reducere kvælstofudledningen fra området, hvilket vil begrænse tilførslen af næringsstoffer til både Tissø og Jammerland Bugt, der modtager vand fra området.

Forundersøgelse

Forundersøgelsen, der består af en teknisk og biologisk del, samt en ejendomsmæssig undersøgelse, skal sikre, at der opnås et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at vurdere, om projektet kan realiseres.

Den tekniske og biologiske undersøgelse skal afdække de eksisterende forhold, samt konsekvenserne af og den mulige klimaeffekt ved at vådgøre området. Den skal vise, hvordan vandstanden i området kan hæves ved at afbryde dræningen af arealerne, dels ved lukning af afvandingsgrøfter og dels ved sløjfning af områdets drænledninger. Genslyngning af Brovad Grøft og Sandlyng Å vil blive overvejet i forbindelse med projektet. Den tekniske og biologiske forundersøgelse foretages af et eksternt rådgivningsfirma.

I den ejendomsmæssige undersøgelse inddrages de lodsejere i området, som vil blive berørt at projektet, for at afdække lodsejertilslutningen. En gennemførsel af projektet vil bero på frivillighed fra de deltagende lodsejeres side. Den ejendomsmæssige forundersøgelse foretages af Naturstyrelsen, både ved fælles lodsejermøder og individuelle samtaler om mulighederne.

Hvis lodsejere inden for undersøgelsesområdet ønsker at deltage i projektet, er der mulighed for enten at få en engangserstatning og beholde jorden, sælge jorden til Naturstyrelsen eller at indgå i en jordfordeling og erhverve sig erstatningsjord i nærheden af undersøgelsesområdet.

En jordfordeling påbegyndes ved nedsættelse af et lodsejerudvalg, som er med til at prisfastsætte jorden i området. Herefter vil der være en individuel dialog med samtlige lodsejere om projektet, hvor muligheder præsenteres for den enkelte lodsejer og hvor individuelle ejendomsmæssige forhold drøftes.

Vurderes det, at projektet kan realiseres, så skal der gennemføres en mere detaljeret planlægning og beskrivelse af de arbejder, der vil skulle udføres i området i forbindelse med gennemførelse af projektet. Ligeledes skal myndighedstilladelser indhentes, fx en miljøvurderingsafgørelse hos Miljøstyrelsen, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt.

Klima-lavbundsprojekter finansieres af nationale midler og er med til at understøtte målet om at reducere Danmarks udledning af skadelige drivhusgasser med 70 % frem mod 2030.