Åer med udløb i vadehavet

Opstemningen ved Puglund Dambrug blev nedlagt for at skabe fri passage i Holme Å, som er et tilløb til Varde Å. Som led i projektet ophørte dambrugsdriften og opstemningen blev nedlagt.

Der blev restaureret 250 meter vandløb og skabt fri passage for fisk og anden fauna til fem km vandløb opstrøms den nedlagte opstemning.

Dambrugeren henvendte sig selv til Naturstyrelsen for at drøfte en overtagelse og var siden involveret i den detaljerede planlægning af projektet. Købsaftalen med dambruget betød, at dambrugets foderkvote på 145 ton á 15 kr. pr. kg blev købt for i alt 2,175 mio. kr. inkl. retten til at opstemme åen.

Lukningen af dambruget har betydet, at der årligt tilføres 5,8 ton kvælstof, 435 kg fosfor og 15,95 ton organisk materiale (BI5) mindre til Varde Å-systemet og Vadehavet. Desuden er udledning af medicin og hælpestoffer fra dambruget ophørt.

Projektet blev gennemført fra 2006-2011 i forlængelse af snæbelprojektet i Varde Å (LIFE) og har bidraget til, at målene i forvaltningsplanerne for henholdsvis snæbel og laks kan opfyldes.

Oversigtskort med projektområdet ved Puglund Dambrug.

Området ved Puglund Dambrug før projektet.

Området ved det nedlagte Puglund Dambrug efter projektet. Åen løber nu frit, og dammene er omdannet til en sø.

Projektet blev gennemført 2007-2010 og har bidraget til at skabe fri passage i Sneum Å for snæbel, laks m.m. Dambruget blev nedlagt og opstemningen fjernet. Desuden blev 100 m vandløb genslynget, og der blev anlagt et stenstryg og en gydebanke. Endvidere blev dambrugsarealet retableret.

Projektet medvirker på sigt til, at handlingsplanerne for snæbel- og laks kan realiseres. Det skal ses i sammenhæng med opkøbene af dambrugsopstemninger ved Gørding Mølle Dambrug, Åstrup Dambrug, Vester Åstrup Dambrug og Lindegård Dambrug samt de tilsvarende køb af Bramming Fiskeri, Endrup Mølle Dambrug og Hjortkær Fiskeri i forbindelse med EU-LIFE projektet for snæbel. Projekterne betyder, at der nu er fuld passage i de væsentligste dele af Sneum Å fra udspring til udløb i Vadehavet.

Projektet var en opfølgning på en aftale om køb af Bramming Fiskeri og Hjortkær Fiskeri (samme ejer) i forbindelse med snæbel-projektet med forslag om, at Naturstyrelsen kunne erhverve Fåborg Fiskeri på samme vilkår som de to andre dambrug.

Dambruget på 4,3 ha med 112 m2 bolig blev erhvervet sammen med opstemningsret inkl. arealer og produktionsanlæg for 1.255.000 kr. Naturstyrelsen ejer arealet.

Der er en årlig reduktion i udledningen af næringsstoffer på 2,48 ton kvælstof, 186 kg fosfor og 6,82 ton organisk materiale (BI5). Det medvirker til at opfylde EU's Vandrammedirektiv ved at nedsætte belastningen af Sneum Å og Vadehavet.

Oversigtskort med projektområdet ved Fåborg Fiskeri (og Vester Åstrup Dambrug).

Fåborg Fiskeri før projektet.

Fåborg Fiskeri efter projektet med den genslyngede å.

Projektet blev gennemført i 2007-2008 og skabte fri passage til en strækning af Sneum Å på ca. tre km opstrøms Lindegård Dambrug. Projektet betød, at dambruget blev nedlagt opstemningen fjernet. Desuden blev ca. 400 m vandløb restaureret og der blev anlagt et grus- og stenstryg. Endelig blev dambrugsarealet på ca. fire hektar naturgenoprettet.

Projektet medvirker på sigt til, at handlingsplanerne for snæbel- og laks kan realiseres. Det skal ses i sammenhæng med opkøbene af dambrugsopstemninger ved Åstrup Dambrug, Vester Åstrup Dambrug, Fåborg Fiskeri og Lindegård Dambrug samt de tilsvarende køb af Bramming Fiskeri, Endrup Mølle Dambrug og Hjortkær Fiskeri i forbindelse med EU-LIFE projektet for snæbel. Projekterne betyder, at der nu er fuld passage i de væsentligste dele af Sneum Å fra udspring til udløb i Vadehavet.

Naturstyrelsen tog initiativet ved at kontakte dambrugeren, som havde specifikke ønsker til projektets udformning. Det blev løst gennem mindre tilretninger af projektet. Vejen Kommune, Dansk Sportsfiskerforening og Danmarks Naturfredningsforening blev desuden involveret/informeret. Der blev ikke klaget over kommunens godkendelse.

Dambrugets foderkvote på 140 ton a 15 kr./kg samt retten til at opstemme åen blev købt for 2,1mio. kr.

Der er en årlig reduktion i udledningen af næringsstoffer på 5,6 ton kvælstof, 423 kg fosfor og 15,4 ton organisk materiale (BI5) + diverse medicin og hælpestoffer. Det medvirker til at opfylde EU's Vandrammedirektiv ved at nedsætte belastningen af Sneum Å og Vadehavet.

Oversigtskort med projektarealet ved Lindegaard Dambrug.

Lindegaard Dambrug før projektet.

Arealet efter lukning af Lindegaard Dambrug og naturgenopretning.

Projektet blev gennemført 2007-2011 som et led i at skabe fri passage i Sneum Å-systemet. Opstemningen i Stødbæk ved Åstrup Dambrug blev fjernet, 100 meter vandløb restaureret, og en gydebanke anlagt. To hektar dambrugsareal blev desuden naturgenoprettet. Der er skabt faunapassage til to km vandløb opstrøms. Projektet medvirker på sigt til, at handlingsplanerne for snæbel- og laks kan realiseres. Det skal ses i sammenhæng med opkøbene af dambrugsopstemninger ved Gørding Mølle Dambrug, Vester Åstrup Dambrug, Lindegård Dambrug og Fåborg Fiskeri samt de tilsvarende køb af Bramming Fiskeri, Endrup Mølle Dambrug og Hjortkær Fiskeri i forbindelse med EU-LIFE projektet for snæbel. Projekterne betyder, at der nu er fuld passage i de væsentligste dele af Sneum Å fra udspring til udløb i Vadehavet.

Dambrugsdriften på arealerne er ophørt bortset fra en lille produktion af yngel, der er baseret på grundvandsindvinding. Dambrugeren henvendte sig selv til NST med henblik på at afhænde opstemningen. Der var efterfølgende en fælles besigtigelse, og lodsejerens ønsker og kommentarer blev ind bygget i detailprojekteringen. Naturstyrelsen opkøbte dambruget foderkvote på 60 to á 15 kr./kg i alt 900.000 kr. inkl. retten til at opstemme vandløbet.

Projektet har betydet, at den biologiske tilstand (DVFI) i vandløbet neden for det nedlagte dambrug er forbedret. Desuden er den årlige udledning til Stødbæk og dermed Sneum Å-systemet og Vadehavet reduceret med 2,4 ton kvælstof, 180 kg fosfor, 6,6 t organisk materiale BI5 + diverse medicin og hjælpestoffer til.

Oversigtskort med projektområde ved Åstrup.

Åstrup Dambrug før projektet.Åstrup Dambrug før projektet.

Åstrup Dambrug efter projektet.

Projektet bestod i at nedlægge Vester Åstrup Dambrug og fjerne dambrugets opstemning. Dermed blev der skabt fri passage i Sneum Å og vandrefiskene fik adgang til en to km lang strækning op til Fåborg Fiskeri. Projektet betød, at ca. 400 m vandløb blev genskab i et slynget forløb med et grus- og stenstryg. Desuden blev dambrugsarealet naturgenoprettet.

Projektet medvirker på sigt til, at handlingsplanerne for snæbel- og laks kan realiseres. Det skal ses i sammenhæng med opkøbene af dambrugsopstemninger ved Gørding Mølle Dambrug, Åstrup Dambrug, Lindegård Dambrug og Fåborg Fiskeri samt de tilsvarende køb af Bramming Fiskeri, Endrup Mølle Dambrug og Hjortkær Fiskeri i forbindelse med EU-LIFE projektet for snæbel. Projekterne betyder, at der nu er fuld passage i de væsentligste dele af Sneum Å fra udspring til udløb i Vadehavet.

Dambrugets årlige foderkvote på 190 ton á 15 kr./kg =2,850 mio. kr. blev erhvervet inkl. opstemningsret.

Efter at dambruget er nedlagt er udledningen pr. år til Sneum å-systemet og Vadehavet reduceret med 7,6 ton kvælstof, 570 kg fosfor, 15,95 ton organisk materiale (BI5) + diverse medicin og hælpestoffer.

Oversigtskort med projektområde ved Vester Åstrup Dambrug (og Fåborg Fiskeri).
Vester Åstrup Dambrug før projektet.

Vester Åstrup Dambrug efter projektet med den genslyngede å.

Projektet blev gennemført 2008-2011 og bestod i at fjerne opstemningen ved Gørding Mølle Dambrug for at skabe fri passage i Bramming-Holsted Å, et tilløb til Sneum Å. Der blev restaureret 250 meter vandløb, og skabt fri passage for fisk og anden fauna til 6,125 km vandløb ovenfor den tidligere opstemning. Dambrugsarealer og produktionsanlægget blev restaureret til et naturareal på ca. 5 ha med 2 mindre søer.

Projektet medvirker på sigt til, at handlingsplanerne for snæbel- og laks kan realiseres. Det skal ses i sammenhæng med opkøbene af dambrugsopstemninger ved Åstrup Dambrug, Vester Åstrup Dambrug, Fåborg Fiskeri og Lindegård Dambrug samt de tilsvarende køb af Bramming Fiskeri, Endrup Mølle Dambrug og Hjortkær Fiskeri i forbindelse med EU-LIFE projektet for snæbel. Projekterne betyder, at der nu er fuld passage i de væsentligste dele af Sneum Å fra udspring til udløb i Vadehavet.

Lodsejeren henvendte sig selv til Naturstyrelsen for at drøfte en evt. overdragelse af rettigheder. Efter at købsaftalen var indgået, blev lodsejeren involveret i detailprojektet. Desuden blev Vejen Kommune, Dansk Sportsfiskerforening og Danmarks Naturfredningsforening involveret/informeret. Der blev ikke klaget over kommunens godkendelse.

Dambrugets foderkvote på 285 ton a 15 kr./kg samt retten til at opstemme åen blev købt for 4,125 mio. kr.

Der er en årlig reduktion i udledningen af næringsstoffer på 11 ton kvælstof, 825 kg fosfor og 30,25 ton organisk materiale (BI5) + diverse medicin og hælpestoffer. Det medvirker til at opfylde EU's Vandrammedirektiv ved at nedsætte belastningen af Sneum Å og Vadehavet.

Oversigtskort med projektarealet ved Gørding Mølle Dambrug

Gørding Mølle Dambrug før projektet.

Gørding Mølle Dambrug efter projektet.

Hjortvad Å er et tilløb til Ribe Å. De ni regulerings-strygt havde et fald på 15-25 promille og blev ved at udlægge grus og sten omlagt til stryg med en længde på 100 - 150 m længde og et fald på 4-5 promille. Strygene er passable for snæbel og er samtidig optimale gyde- og opvækstområder for laks og lakseyngel. Ribe Å-systemets oprindelige bestand af laks har siden gydt i så stort et omfang, at der konstateret så meget naturligt produceret lakseyngel, at bestanden er selvbærende. Som det første større, lakseførende vandløb i Danmark blev Hjortvad å derfor i 2012 fritaget for udsætninger af lakseyngel.

Indsatserne blev udvalgt på baggrund af erfaringerne fra to lignende projekter i Hjortvad å under snæbelindsatsen (LIFE-projektet).

Der blev holdt møde med lodsejerudvalg og vandløbslaug om projekterne. Regulativerne var overopfyldte omkring de tidligere reguleringsstyrt, så der var ”god plads” til at udlægge sten- og grus, uden at det ville få afvandingsmæssige konsekvenser.

Esbjerg og Haderslev kommuner udarbejdede projektforslag inden for hver deres del af vandløbet og forestod projekteringerne i samarbejde med Naturstyrelsen. Efterfølgende havde styrelsen orienterende møde med lodsejerne og havde direkte forhandling med de ni, direkte berørte lodsejere.

I alt 10.000 m2 vandløbsbund var omfattet af projektet, som blev udført i perioden 01.09.08 – 01.09.11. I alt blev udlagt over 6000 m3 grus og sten svarende til 10.000 ton.

Placering af de tre stryg i den nedre del af Hjortvad Å.

Eksempel på, hvordan et styrt, hvor vandet falder meget kraftigt, er udlignet med en langt stryg af grus og sten. Nedstrøms Hjortvad Bro. Rød farve markerer Stryg hvor bundkoten reguleres op. Gul farve markerer Stryg som udjævner fald fra regulativmæssig bund til faktisk bund.

Gram Å er et af de to hovedvandløb i Ribe Å-systemet. Projektet blev gennemført i 2007-2015 og skabte fri fiske-passage forbi opstemningen ved Gram Slot, så vandrefisk har fri adgang fra Ribe å’s udløb i Vadehavet og op til udspringsområderne i det østlige Sønderjylland.

Derved gavnes Ribe Å-systemets bestand af den sjældne og truede snæbel. Også den oprindelige laksestamme samt havørred og en lang række andre fiskearter, har fået fri adgang til næsten 100 km vandløb oven for Gram Slot.

Vandet i Gram å er blevet ledt uden om Gram Slotssø i et 1500 meter langt, nyt å-forløb, som er blevet foret med en særlig blanding af grus og sten. Hele strækningen kan fungere som gyde- og opvækstområde for snæbel, laks og havørred.

Slottets el-turbine blev afblændet i forbindelse med, at der blev installeret et pumpe- og fordelingsbygværk 750 meter øst for Slotsvej, som leder åens vandføring uden om slotssøen. Endelig blev der isat ny bro under Slotsvej, og slotssøen blev renset for aflejringer.

Projektet blev gennemført i forlængelse af snæbelprojekterne i Ribe Å (LIFE) og har bidraget til, at målene i forvaltningsplanerne for henholdsvis snæbel og laks kan opfyldes.

Naturstyrelsen havde gennem hele forløbet en tæt dialog med ejeren af Gram Slot og Haderslev Kommune. Begge var involveret i detailplanlægningen Området omkring Gram Slot er fredet, og derfor var det nødvendigt med en dispensation fra fredningen og fra Naturbeskyttelsesloven.

Kulturhistoriske udgravninger satte projektet tre mdr. tilbage og medførte en uforudset merudgift på ca. 2.8 mio. kr. Under en stor afstrømning julen 2014 blev en stor del af de nyetablerede brinker nedbrudt og måtte genopbygges for ca. 1.7 mio. kr. Via erstatning fra rådgiver og dennes forsikring fik styrelsen 1.375 mio. kr. retur.

Lodsejeren modtog 4,6 mio. kr. som kompensation for ophør med turbinedrift og 300.000 kr. i værditab for 4 hektar jord, som ændrede status fra projektjord til § 3 beskyttet område.

Projektområdet ved Gram Slot.

Området ved Gram Slot før projektet.

Området ved Gram Slot efter projektet. Åen løber nu i et helt nyt løb adskilt fra slotssøen.

Gram Å og ådal nedstrøms (vest for) Gram by og Gram Slot.

Kastrup engvandingsanlæg lå i den øvre del af Gels Å syd for Gram. Gels Å bliver sammen med Gram Å til Ribe Å øst for Ribe.

Ved projektet blev to spærringer for snæblens vandringer fjernet: en opstemning, der forsynede engvandingsanlægget med vand, og en fisketrappe ved Kastrup Sluse. Ved den tidligere jernbanedæmning opstrøms Kongevej blev der udlagt grus og sten, og begge steder blev vandløbet ændret, så laksene har optimale gyde- og opvækstmuligheder.

Der blev i alt udlagt ca. 2.500 ton grus og sten til ca. 2.000 m2 gyde- og opvækstområde for laksefisk på to lokaliteter.
Projektet blev gennemført i forlængelse af snæbelprojekterne i Ribe Å (LIFE) og har bidraget til, at målene i forvaltningsplanerne for henholdsvis snæbel og laks kan opfyldes.

I de to delprojekter var fire lodsejere involveret. Haderslev Kommune var tidligt inde i processen med dialog med Engvandingslaget om vandindvindingstilladelse og om at nedlægge laget. Desuden var der dialog med bredejere for at få accept af projektet. Sønderjysk Landboforening sikrede lodsejeraftaler i nødvendigt omfang. En lodsejer ville ikke lægge jord til anlægsarbejdet, men det var ikke afgørende for gennemførelsen af projektet.

Projektområdet ved Kastrup Engvandingsanlæg.

Området før projektet blev gennemført. Åen stemmes op, så vandet kan ledes ad en kanal og bruges til vanding af enge.

Efter projektet. Kanalen er lukket til, og alt vand løber frit i åen.

Oversigt over projektområdet ved Kongevej.

Et af de nye stryg der blev anlagt ved projektet.