Engfugleprojekt på Mandø

Mandø der ligger i Nationalpark Vadehavet, er med sine 1459 km² langt den største nationalpark i Danmark. Det danske vadehav er kun en lille del af et økosystem, som fortsætter 500 km sydpå langs kysten til Holland, hvor 40 pct. af Vadehavet ligger. Den tyske del udgør 50 pct., mens kun 10 pct. ligger i Danmark.

Vadehavet gennemskæres af et system af render, der ved ebbetid leder vandet ud i havet. Herved blotlægges havbunden for 6 timer senere at blive overskyllet igen af tidevandet, som pumper 1 milliard kubikmeter vand ind og ud af Vadehavet to gange i døgnet.

Under normale omstændigheder er der mellem 1,3 og 2 meters forskel på flod og ebbe i den danske del af Vadehavet. Tidevandets puls giver næring til enorme mængder af bunddyr og fisk. For eksempel kan der være op mod 60.000 snegle pr. kvadratmeter i vaden.

Vadehavet er derfor et gigantisk spisekammer, og det har 10-12 millioner fugle gavn af, når de trækker mellem Afrika og det nordlige Skandinavien og Sibirien. Vadehavet menes at have afgørende betydning for mindst 40 fuglearter. Og for 22 trækkende kystfuglearter er nationalparken i Danmark den vigtigste lokalitet. Det gælder bl.a. for bramgås, pibeand, krikand, spidsand, sortand, hjejle, strandhjejle, stor regnspove, lille kobbersneppe, islandsk ryle, alm. ryle og hvidbrystet præstekrave. Den nordlige del af nationalparken har også særlig betydning for lysbuget knortegås, hvor 2-3.000 individer udgør en væsentlig del af bestanden i verden.

Projektet blev udført i perioden 2010-2013 under den Særlige Vand- og Naturindsats, finansieret af den såkaldte ”Miljømilliard”.

Kort over den nordlige del af Mandø, hvor projektet blev gennemført.

Formål med projektet

Engene på Mandø (Mandø Koge) er en af de vigtigste, danske lokaliteter for ynglende engfugle i Vadehavsområdet. Blandt andet huser de en tæt bestand af Stor Kobbersneppe, som er en af fokusarterne i Miljøministeriets ”Handlingsplan for truede engfugle” for de 25 vigtigste engfugleområder i Danmark. Af konkrete handlinger for Mandø Koge peger planen på, at ”Vandstanden bør hæves i kogene, så der er vedvarende pytter og fugtige enge frem til sidst i maj eller begyndelsen af juni…”

Naturprojektet skulle forbedre yngleforholdene og de generelle livsbetingelser for truede og sårbare engfugle på 50 ha i det nordvestlige hjørne af Gammel Mandø Kog - bl.a. klyde, brushane, engryle og den majestætiske store kobbersneppe. Det var også et mål at forbedre yngleforholdene for de kystfugle, der ruger i kolonier på øerne i klæggraven.

Projektet var desuden tænkt som et demonstrationsprojekt for at reetablere våde enge på Mandø og som et positivt bidrag til at implementere af Natura2000-målsætningerne for området.

Realisering af projektet

50 hektar engarealer blev erhvervet fra Fødevareministeriet for 1.574.000 kr. i forbindelse med jordfordeling, genetablering af naturlig hydrologi og sikring af engfuglevenlig drift.

En privat nabolodsejer fik en erstatning på 100.000 kr.

Projektbeskrivelse

Projektet blev udført ved, at alle grøfter og dræn blev lukket, mens vandløb blev opstemmet til det omgivende terræns niveau.

Projektet viste vigtigheden af grundige forundersøgelser. Det var ikke blevet en succes uden landinspektørernes forarbejder med detaljerede terrænkort m.v., som dannede baggrund for den forbedrede hydrologi.

Projektområdet, som det så ud før projektet.

Projektområdet, som det ser ud efter projektet. Fugleøer og vådområder ses tydeligt.

Projektforløb

Efter at der igen er kommet vand i de naturlige loer og pander i maj og juni måned, har engfuglenes unger fået langt bedre vilkår. De små engfuglekyllinger bliver ikke fodret som andre fugleunger, men skal selv finde føde og er afhængige af sjapvandsområder med rigt insektliv. Kyllingerne har veludviklede ben når de klækker, så de er i stand til at bevæge sig rundt mellem tuer og pytter på den kortgræssede eng.

Området er blevet en af de vigtigeste ynglelokaliteter for klyde i den danske del af Vadehavet med flere end 50 ynglepar. Stor Kobbersneppe ser også ud til at få stadigt flere unger på vingerne.

I 2017 kunne Naturstyrelsen konstatere, at den sjældne brushane også er vendt tilbage som ynglefugl i Gammel Mandø Kog. Brushønsenes genindvandring betyder, at Danmark har opfyldt målet for en prioriteret art på EU´s udpegningsgrundlag for Natura2000-området.

Det nye vådområde på Mandø er ikke kun til gavn for engfuglene, men også for tusindvis af gæs, ænder og vadefugle på træk gennem Vadehavet, som både forår og efterår har de våde og kortgræssede enge som et vigtigt rasteområde.

Projektet blev officielt indviet på Fuglenes Dag den 25. maj 2013 med en guidet tur ind over engene, hvor områdets rige fugleliv kunne opleves på nært hold.