Margrethe Kog Syd

Naturstyrelsen er i 2019 blevet ene-ejer i Margrethe Kog Syd, et område på i alt ca. 800 ha, hvor de 466 ha indgår i et større naturprojekt til fordel for ynglende vadefugle og terner.

Projektet er hovedsageligt finansieret af den Særlige Vand- og Naturindsats, også kaldet ”Miljømilliarden”, men har ligeledes fået tilskud fra Nationalpark Vadehavet og EU tilskud gennem Landbrugsstyrelsen.

Formål med projektet

Formålet er at øge antallet af jordrugende engfugle, med et særligt fokus på brushøne, klyde og fjordterne.

Margrethe Kog Syd har med sin størrelse og beliggenhed lige ud til vadehavet et stort potentiale for at øge de eksisterende bestande af ynglende engfugle, og for nogle arters vedkommende skabe levesteder for helt nye bestande, fx af brushøns. Træk- og rastefugle findes i meget store tal i Margrethe kog, og derfor er projektet ikke målrettet disse arter.

Projektbeskrivelse

Projektområdet på 460 ha er omkranset af diger, og derfor er det muligt at styre vandstanden i området, både ind i området og ved behov tilbage i Vidåen igen. For at tilgodese fx brushøns og klyder skal der være en høj vandstand i april, faldende hen mod juli måned.

For at kunne opnå den optimale vandstand er der indkøbt nye pumper, stemmeværket ud mod Vidåen er forhøjet med 70 cm, og det vidtforgrenede netværk af kanaler og skelgrøfter er for en stor del blevet renset op, så vandet kan flyde frit. Det indebærer at vandet løber gennem 11 kilometer større kanaler, og derfra gennem 23 kilometer skelgrøfter ind i engene. Et unikt bevandings- og afvandingssystem, som nu skal komme ynglefuglene til gode. Den 1. april 2020 forventes 114 ha at blive oversvømmet. Dertil kommer et sjapzone areal på 51 ha. Hen mod juli måned vil en del af vandet fordampe, hvorved der bliver flere egnede steder, hvor fx brushøns kan placere en rede.

Klæggraven gøres fuglevenlig

Med omkring 50 % tilskud fra Nationalpark Vadehavet er omkring 1000 meter brinker jævnet ud, så der nu er en glidende overgang mellem sø-overfladen i klæggraven og den omgivende eng. Den nu omkring 10 meter brede zone mellem land og vand er allerede indtaget af rastende vadefugle, såsom klirer, ryler og præstekraver. De gør holdt på trækket sydpå, eller raster ved klæggraven mens højvandet dækker de uendelige vadeflader et par vingeslag mod vest.

Udover arbejdet med flade brinker er der skabt to store øer i klæggraven. De er halveret i højde og fordoblet i bredde. Og så er der gravet en dybere rende ind mod fastlandet, så ræven ikke kan soppe over til øerne. Før ynglesæsonen starter udlægges en rævespærre specialproduceret af en nordjysk fisker. Rævespærren bevirker, at ræven skal dykke for at komme over til øen, og det vil den ikke. Året efter etablering – i 2020 – blev øen beboet af omkring 70 par ynglende klyder.

Ændret drift - kreaturer i store folde

Efter udløb af de hidtidige forpagtninger er tavlen visket ren. Omkring 31 kilometer hegn, stolper, låger m.m. er fjernet, og nye hegnslinjer er tegnet på kortet. Resultatet er tre store folde på mellem 110 og 130 ha, samt en mindre fold på 21 ha. Dertil kommer to fenner på i alt 43 ha, som skal drives med får ind til 2025. De store folde med kreaturer skal sikre, at der altid er adgang til højere beliggende engarealer inden for en fold, ligesom det er formålet, at kreaturerne har adgang til at græsse ned mod skelgrøfterne. Det skal reducere bræmmer med tagrør, som kan spærre udsynet og være ynglested for fx rørhøg.

Udbinding af kreaturer skal først ske den 1. juni, og med det halve antal i første omgang, så fuglereder ikke trampes ned. Fra den 15. juli med fuldt antal. I hele projektområdet summer det op til omkring 450 kreaturer fra juli til oktober. Samspillet mellem styrelsen og dyreholder bliver helt afgørende for projektet.

Bekæmpelse af prædatorer

Jordrugende fugle er særligt udsatte for prædation fra rovdyr. Det gælder ikke mindst ynglende vadefugle, hvor ræven i særdeleshed er effektiv til at prædere vadefugle reder på enge og strandenge. Nogle af fuglene har udviklet et form for forsvar i form af luftangreb fra de voksne fugle. Det gælder fx viben. Men normalt har ræven nem adgang til æg og unger, og derfor er det afgørende for ynglesuccessen, at der reguleres ræve.

Der er udviklet en plan for bekæmpelse af prædatorer i Margrethe Kog Syd, som lægger hovedvægt på nedskydning af ræv og mårhund i det tidlige forår, lige før de etablerer sig med unger. Nedskydningen skal hovedsageligt foregå med hjælp fra udvalgte frivillige om natten, da dyrene er mest aktive her. Med nye tekniske landvindinger, som varmesøgende kikkert og infrarød sigtekikkert skal reguleringen ske så effektivt som overhovedet muligt. Naturstyrelsen engagerer få udvalgte frivillige jægere i denne opgave. Der er indgået et samarbejde med Nationalpark Vadehavet, som har et prædationsprojekt på tværs af lokaliteter inden for nationalparken.

Løbende opfølgning og overvågning

Naturstyrelsen har ansat en mand, som skal have arbejdsområde i Tøndermarsken, og som skal holde opsyn med kreaturer og stå for den praktiske opfølgning på projektet.

Der er igangsat en overvågning, som gør os i stand til at følge udviklingen i ynglefugle. Der sker allerede overvågning gennem et Natura 2000 overvågningsprogram (NOVANA), og en overvågning af kolonirugende ynglefugle i Vadehavet (TMAP). Naturstyrelsen vil supplere denne overvågning, så datagrundlaget er tilstrækkeligt til at vurdere ynglesucces for udvalgte arter som brushøns, klyder, rødben, fjordterner, og eventuelt andre vadefuglearter. Og ikke mindst at justere driften derefter.

Rødben over Margrethe kog 2020. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

De første resultater fra 2020 viser fremgang for engfuglene i Margrethe kog, fx for klyder. Derudover er hvidbrystet præstekrave og fjordterne vendt tilbage som ynglefugle, ligesom fåtallige svømmeænder som knarand og atlingand har gode bestande.