Omme Å

Naturgenopretning ved nedlæggelse af 3 dambrug blev gennemført i perioden 2008-2012.

Oversigtskort, der viser beliggenhed af Omme Å med udløb til Skjern Å og Ringkøbing Fjord.

Om Omme Å

Omme Å er 72 km lang og er Skjern Å's største tilløb. Dens udspring ligger vest for Jelling, hvorfra den følger Grindsted Hedeslette inden den løber sammen med Skjern Å, 13 km øst for Ringkøbing Fjord. Omme Å er således en del af en grøn korridor, der næsten strækker sig fra kyst til kyst på tværs af Jylland.

Omme Å og Skjern Å er habitatområde (N68). Skjern Å afvander som nævnt til Ringkøbing Fjord, som også er habitatområde (N69).

Naturgenopretning ved opkøb af opstemningsret ved 3 dambrug – Helleskov Dambrug i Simmelbæk, Juellingholm Dambrug og Lakkenborg i Omme Å blev gennemført under den Særlige Vand- og Naturindsats, finansieret af den såkaldte ”Miljømilliard” i indsatsområdet Skjern Å og Ringkøbing Fjord.

Kort, der viser beliggenhed af de 3 dambrug – 2 i Omme å og et i Simmelbæk, som er et sidevandløb til Omme Å

Formål med projektet

Det primære mål med projektet har været at genskabe naturlige vandløbsforhold i Omme Å.

Ved opkøb og nedlæggelse af 3 dambrug - 2 i Omme å og et i Simmelbæk, som er et sidevandløb til Omme Å, skulle spærringer fjernes. Med fjernelse af spærringer blev der mulighed for helt eller delvis retablering af de vandløbsstrækninger, som var betydeligt påvirkede af stuvninger og der kunne skabes bedre passage for op og nedgående fisk.

Ophør af dambrugsdrift skulle desuden nedsætte tilførsel af næringsstoffer til Skjern Å og slutrecipienten Ringkøbing Fjord.

Realisering af projektet

Den Særlige Vand- og naturindsats muliggjorde opkøb af opstemningsret og ophør med drift ved 2 dambrug – Helleskov og Juellingsholm. Ved Lakkenborg blev der ydet tilskud til opkøb og nedlæggelse af dambruget, som blev foretaget af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Dambrugene blev opkøbt i perioden 2007-2008. Pga. af uenighed om vandmængde til en turbine til strømforsyning ved Juellingsholm Dambrug blev dette projekt først afsluttet i 2012

Projektbeskrivelse

Dambrugene omfattet af projektet gennemgås fra Omme å sidetilløb Simmelbæk og mod udløb til Skjern Å:

Helleskov dambrug, Juellingsholm dambrug og Lakkenborg dambrug.

Fakta

Projekttype: Særlig Vand- og Naturindsats (SVNI)
Indsatsområde: Gudenåen og Randers Fjord
Periode: 2007 - 2012
Projektareal: 240 ha (Værum 90 ha, Haslund 150 ha)
Økonomi: 7,9 mio. Kr.

Projektleder: Kresten Petersen

Delprojekter

Kontakt

Naturstyrelsen Vadehavet
vad@nst.dk
7254 3331