Suså, Karrebæk og Dybsø fjorde

Forundersøgelsen dækkede de to strækninger markeret med røde prikker. Den røde markering viser projektstrækningen.

Projektet mål var at genoprette hele ådalen fra rand til bund på strækningen fra jernbanebroen til Næsby Bro, at genslynge og retablere Susås gamle løb med tilløb og gøre det muligt for åen at leve op til EU's vandrammedirektiv ved at skabe bedre forhold for fisk og andre vandlevende dyr. Desuden at fjerne kvælstof og fosfor, igangsætte drift af græsarealerne, gavne botanikken og fuglelivet, at bevare det åbne landskabsbillede og at sikre rekreativ adgang til Suså.

Projektets ambition var endvidere at benytte bevillingen til at skaffe yderligere finansiering.

Projektet omfattede ca. 45 lodsejere og ca. 250 hektar.

Detailprojektet var delt op i to:

Detailprojekt 1 - "Reguleringsprojekt delområde 3 - mellemste Suså"

Detailprojekt 2 - "VMP3 - vådområder".

Opdelingen skyldtes, at projektet dels blev finansieret af Miljømilliarden og dels af Fødevareministeriets VandMiljøPlan3 over Landsdistriktsprogrammet. Desuden var det hensigtsmæssigt i forhold til myndighedsbehandlingen af diverse tilladelser til projektets gennemførelse.

Vandløbet blev ført tilbage til syv af de gamle slyngninger fra før reguleringen. Desuden blev 35 gamle stenstryg genskabt ved hjælp af 3000 m3 sten og 4000 store sten, og fem tilløb blev genoprettet.

For at mindske udvaskningen af næringsstoffer til åen blev der afbrudt dræn til ådalen og i stedet anlagt åbne fordelergrøfter og overrisling, og for at sikre den efterfølgende naturpleje med afgræsning blev der etableret hegninger og lavet græsningsaftaler.

Reliefkort over projektstrækningen på Suså, hvor hvide markeringer viser placering af stenstryg og røde streger viser genslyngninger af åen.

Efter afslutning af projektet ejer Naturstyrelsen 50 hektar samlet omkring Vrangstrup. Der blev etableret P-plads, picnicplads og vandrestier på statens arealer ved åkanten med gangbroer over Suså og Ringsted Å. Det var et af hovedargumenterne for opkøb af statsejet jord, så den ellers utilnærmelige Suså blev offentlig tilgængelig.
I Fjenneslev er driftsansvaret delegeret videre til kommune og lokalråd, mens Naturstyrelsen står for drift af anlægget ved Vrangstrup.

Der blev udarbejdet en folder og info-skilte om projektet og turmuligheder.

Der har ikke været målinger af næringsstof før og efter, så den forventede reduktion af kvælstof på 34 ton pr. år bygger på modelberegninger. De lokale udtaler, at vandet er blevet mere klart med årene, og antallet af fisk er stigende. Næstved Kommune har et EU Life-projekt for den tykskallede malermusling, og i en grundig undersøgelse blev der fundet levende eksemplarer ar arten ved Vrangstrup Bro.
Projektet har givet en større vanddynamik med bedre iltning over stryg og i slyngninger og hurtigere oversvømmelser, men vandet trækker sig tilsvarende hurtigere tilbage.

Engenes tilstand er blevet klart forbedret af projektets indsatser. 85 % af arealerne afgræsses, så vegetationen ikke længere er stærkt domineret af sødgræs, mens en række græsarter, blomster og andre urter vinder frem.

DOF lokalt har fulgt projektet tæt. Konklusionen er, at projektet ubetinget har været en succes for fuglelivet. Arter, som var forsvundet, er kommet tilbage både som yngle- og rastefugle. Optællinger 2015-2018 viser tilbagekomst af engfuglearter med bl.a. 10-20 ynglende og 300-400 rastende viber, rødben, dobbeltbekkasin, gul vipstjert, bynkefugl, tinksmed m.fl. Med den forbedrede biodiversitet øges også forekomsten af rovfugle, ligesom listen over andefugle og rastende flokke af brushøns, stor kobbersneppe og traner m.fl. er lang.

Udtalelser fra kanoudlejerne går på, at det er blevet en langt større oplevelse at padle sig ned igennem den mellemste Suså, og at landskabet er blevet åbnet og meget mere interessant.

Der blev afholdt to store lodsejermøder i hhv. juni og november 2007, som førte frem til en beslutning om, at projektet skulle sættes i værk. Gennem jordfordelingen blev der etableret et lodsejerudvalg med repræsentanter for de forskellige typer lodsejere (erhvervslandbrug, fritidsbrug, jagtejendomme, ejendomme med et naturareal). En arveløs ejendom blev skudt ind i projektet som puljejord.
Projektaftalerne indeholder både VMP3-arealer på engene og typiske bakke- og randarealer kompenseret af Miljømilliarden.
Både DN, DOF og Friluftsråder blev involveret i projektet og var en del af følgegruppen, som blev nedsat tidligt i processen for alle interessenter og de involverede kommuner.

Der var et meget tæt samarbejde med Næstved, Sorø og Ringsted kommuner. Samlet blev givet mere end 100 tilladelser og dispensationer i medfør af Vandløbsloven, Naturbeskyttelsesloven, Planloven m.fl. I forhold til VVM og Natura2000 var der et godt samarbejde med Miljøcenter Roskilde.

Undervejs var der flere indslag i regionale medier om projektet. Der blev lavet en folder med information om projektet, og ved P-plads og sti er der opsat informationstavler.

Projektet afholdt et vellykket arrangement med kanosejlads igennem projektstrækningen og efterfølgende middag for lodsejere og personer, som var involveret i projektet.

I maj 2012 blev der afholdt officiel indvielse af projektet med deltagelse af daværende miljøminister Ida Auken, borgmester Carsten Rasmussen, Næstved og formanden for Østlige Øers Landøkonomiske Forening, Povl Fritzner.

Jordfordeling ved mellemste Suså blev brugt til at lave sundhedsspor, trampestier og rekreative områder for borgerne i Fjenneslev. Her er driftsansvaret videredelegeret til kommune og lokalråd, mens NST står for drift af faciliteterne ved Vrangstrup.

Mellemste Suså ved Vrangstrup, hvor Naturstyrelsen efter projektet ejer 50 hektar. Stier er markeret med røde og gule stiplede streger. Desuden er markeret P- og picnicpladsen.

Folder: Ådalsprojektet Mellmeste Suså

Fjenneslevprojektet med trampestier, sundhedsspor og rekreative områder.

Ved Øvre Suså blev der indgået aftale med lodsejer om etablering af P-plads, udsigtsplatform med info-skilte ved Rødebro.

Der er indgået aftale med Næstved kommune om drift af pladsen.

Oversigtskort over P-plads og kørestolsvenlig udsigtsplatform ved Rødebro.

Plantegning til P-plads og udsigtsplatform.

Udsigtsplatform Rødebro.