I Aarhus Stiftstidende kunne man i en artikel bragt den 23. juni 2021 læse følgende:
”Ifølge myndighederne er der altid en hund med i spillet, når der opstår farlige situationer mellem mennesker og kreaturer på Naturstyrelsens arealer.”
Den sætning er vi nødt til at korrigere, da det bragte udsagn ikke er korrekt. I Naturstyrelsen kan vi ikke, og vi har heller ikke bekræftet, at det altid er tilfældet, at der er en hund med i spillet, når der opstår farlige situationer mellem mennesker og kreaturer på statens arealer. Det er korrekt, at vi desværre de senere år haft et par hændelser, hvor mennesker er kommet til skade inden for vores naturplejede områder, hvor der har været en hund involveret.
Derimod vil vi gerne som altid opfordre brugerne af statens arealer til at følge disse gode råd, når man færdes i indhegninger med bl.a. kvæg. Rådene gælder både med og uden hund.
- Hold god afstand til de græssende dyr
- Undgå at komme mellem voksne dyr og unger
- Hold hunden i kort snor
- Bevæg dig stille og roligt i indhegninger, undgå fagter og lyde mv. — særligt, når du passerer dyrene
Medbringer man sin hund i en statslig indhegning med græssende dyr, skal man være opmærksom på, at dyrene kan blive bange for hunden og derfor udvise en aggressiv adfærd. Følg derfor vores skiltning og råd til færdsel i indhegninger — eller undlad helt at tage hunden med ind i indhegningen.
Læs mere om færdsel i indhegninger med dyr
Græsning på Naturstyrelsens arealer
Naturstyrelsen har græsning på cirka 34.000 hektar ud af de cirka 200.000 hektar jord staten ejer, og som Naturstyrelsen forvalter.
Områderne inkluderer for eksempel enge, overdrev, moser og heder. Mange arealer omfatter også skov og krat. På nogle arealer udsættes dyrene kun i sommerperioden, men på andre arealer går dyrene ude året rundt. Lige nu foregår der helårsgræsning på cirka 7.000 hektar – f.eks. på Langeland, hvor en flok vilde Exmoor ponyer afgræsser 120 hektar af øens sydspids.
Formålet med græsning
Formålet med de græssende dyr er at pleje naturtyperne og passe på truede arters levesteder i de statslige naturområder.
De græssende dyr skaber variation og æder af højtvoksende græs, buske og andre planter, så der er bedre plads til de mere nøjsomme arter, der har brug for lys og variation i jordbund og fugtighed. Det kan de græssende dyr være med til at skabe, når de bevæger sig rundt i naturområderne.
Indsatsen tilpasses efter lokale hensyn og afhænger bl.a. af hvilke naturtyper og hvilke særlige arter, der findes i området. Græsningen planlægges for at gavne naturen mest muligt, samtidig med at der tages hensyn til friluftsliv, kulturhistorie og landskabet.