Invitation: Kom med på naturvandring i en af de 10 nye naturnationalparker

08-04-2022

Regeringen og aftalepartierne bag Natur- og Biodiversitetspakken har sat navn på Danmarks 10 næste naturnationalparker. Nu inviterer Naturstyrelsen på naturvandringer i de udvalgte områder.

Naturstyrelsen inviterer på naturvandring i de 10 nye områder, der hver især er udvalgt til at huse en fremtidig naturnationalpark. Områderne ligger godt spredt i landet lige fra Ulfshale Skov i øst til Husby Klitplantage i vest, og fra Læsø Klitplantage i nord til Draved Skov og Kongens Mose i syd.

- Vi har tidligere holdt naturvandringer i de områder, der har været i spil til at blive én af de 10 nye naturnationalparker. Nu er der sat navn på, og jeg håber, at rigtig mange vil tage imod invitationen og komme med ud og høre mere om naturområderne med vores lokale medarbejdere som guider, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen.

Målet med naturvandringerne er at vise de konkrete områder frem og fortælle om nogle af de værktøjer Naturstyrelsen kan bruge for at gøre naturen vildere. Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål, komme med idéer, høre om proces og inddragelse eller få luftet sine bekymringer.

Program, tid og sted

Draved Skov og Kongens Mose

Bidstrupskovene

  • 20. april kl. 16:30
  • Avnstrupcentret, Avnstrupvej 22, 4330 Hvalsø
    Se placering her

Hanstholm

  • 25. april kl. 18:30
  • Shelterpladsen, Sårupvej 63, 7730 Hanstholm

Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn

  • 28. april kl. 17:00
  • Parkeringspladsen ved Hammermøllen

Husby Klitplantage

  • 28. april kl. 18:30
  • Græm Strand P-plads

Kompedal

  • 28. april kl. 18:00
  • Kompedallejren, Kompedalvej 13, 7442 Engesvang
    Se placering her

Læsø Klitplantage

  • 4. maj kl. 16:30-19:00
  • P-pladsen ved Holtemmen

Mols Bjerge

  • 28. april kl. 16:30
  • Strandkærvej 7 (Besøgscenter Øvre Strandkær)

Nørlund Plantage og Harrild Hede

  • 25. april kl. 18:00
  • Bjerregårdvej 7, 7361 Ejstrupholm (P-plads ved offentlig vej midt i skoven)
    Se placering her

Ulvshale Skov

  • 12. maj kl. 16:00
  • Ulvshale Naturcenter, Ulvshalevej 283, 4780 Stege

Naturvandringerne varer ca. to timer hvert sted. Der bliver også inviteret med 10 særskilte begivenheder på Naturstyrelsens Facebook-side.

Fakta - Hvad er naturnationalparker?

  • Naturnationalparkerne er områder, hvor naturen får plads til at være natur og samtidig giver spændende nye naturoplevelser. I naturnationalparkerne får naturen i højere grad lov til at udvikle sig på naturlige præmisser. Der drives ikke landbrug, og skoven henlægges som urørt skov.
  • Der bliver udsat store græssende dyr, som skal være med til at skabe en spændende natur, hvor der er mange levesteder for dyr og planter. De græssende dyr skal være med til at sikre, at områderne ikke udvikler sig til tæt mørk skov, og sikre, at enge, heder og overdrev med de tilknyttede dyr og planter fortsat har egnede levesteder.
  • Områdernes naturlige hydrologi søges genskabt – småsøer, vandhuller og sumpe vil komme tilbage i landskabet.
  • Hegnene skal holde dyrene inde, men der skal stadig være rig mulighed for at opleve naturen.
  • Naturnationalparkerne vil give mulighed for nye spændende oplevelser i den vilde natur.
  • Læs mere om naturnationalparkerne her

Yderligere oplysninger:

Naturstyrelsens pressetelefon på 7254 3004

Abonnér på nyheder

Få Naturstyrelsens nyheder i din indbakke. Du kan naturligvis til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.