Naturnationalparkerne i Danmark

I juni 2020 indgik regeringen en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at igangsætte forberedelsen af naturnationalparker i Danmark. Henover de næste år vil der blive etableret naturnationalparker, hvor både forskere, de landsdækkende interesseorganisationer og de lokale brugere vil blive involveret i planlægningsfasen.

To timer: Oplev Danmarks kommende naturnationalparker

15 naturnationalparker er på vej, hvor natur og biodiversitet har førsteprioritet. Selvom naturnationalparkerne ikke er etableret endnu, er det allerede muligt at få en forsmag på, hvad der venter. Det bliver vildt!
Find guider til ture i alle 15 naturområder.

Deltag i 15 naturvandringer i hele landet

Fra den 22. september til 9. oktober kan du komme med på guidede ture i de kommende naturnationalparker.
Find en naturvandring nær dig

Hvad er naturnationalparker?

Naturnationalparkerne er områder, hvor naturen får plads til at være natur og samtidig giver spændende nye naturoplevelser. I naturnationalparkerne får naturen i højere grad lov til at udvikle sig på naturlige præmisser. Der drives ikke landbrug, og skoven henlægges som urørt skov. Der bliver udsat store græssende dyr, som skal være med til at skabe en spændende natur, hvor der er mange levesteder for dyr og planter. De græssende dyr skal være med til at sikre, at områderne ikke udvikler sig til tæt mørk skov, og sikre, at enge, heder og overdrev med de tilknyttede dyr og planter fortsat har egnede levesteder. Områdernes naturlige hydrologi søges genskabt – småsøer, vandhuller og sumpe vil komme tilbage i landskabet. 

Hegnene skal holde dyrene inde, men der skal stadig være rig mulighed for at opleve naturen. Naturnationalparkerne vil give mulighed for nye spændende oplevelser i den vilde natur.

Ofte stillede spørgsmål om naturnationalparker

Se alle spørgsmål og svar nedenfor.

En naturnationalpark er et større sammenhængende naturområde uden skov- og landbrugsproduktion, der skal forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn, med henblik på at naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser. >>

Læs mere i reglerne om naturnationalparker på retsinformation.dk

Der drives ikke landbrug, og skoven henlægges som urørt skov. Der kan udsættes store planteædende pattedyr, som skal være med til at skabe grundlaget for en vildere natur, hvor der vil være flere levesteder for dyr og planter. De udsatte dyr skal være med til at sikre, at områderne ikke udvikler sig til tæt mørk skov, og sikre, at enge, heder og overdrev er gode levesteder for de dyr og planter, der lever der. Områdernes naturlige hydrologi søges genskabt – småsøer, vandhuller og moser vil komme tilbage i landskabet.

På den globale skala har FNs biodiversitetspanel IPBES på baggrund af en lang række forskningsresultater, naturovervågning og analyser peget på, at naturen mange steder på jorden er truet. De væsentligste trusler mod biodiversiteten er bl.a. fjernelse og indskrænkning af levesteder, udnyttelse af naturressourcer, forurening, klimaforandring og invasive arter og sygdomme.

En lang række arter af dyr og planter er truede eller uddør, og det gør naturen mindre artsrig.

I Danmark har naturen siden sidste istid ændret sig fra et relativt skovdomineret landskab med vådområder og dynamisk kystnatur til et betydeligt mere opdyrket land med færre skove og kulturprægede landskaber med infrastruktur, byer og marker. Danmark er et lavland, der er let at opdyrke, og med 60 % opdyrket land hører Danmark til et af de mest opdyrkede lande i verden. Det betyder, at der ikke er særligt meget plads til den vilde natur.

Den seneste rødliste, som er en fortegnelse over danske arters udbredelse og sjældenhed, viser, at over 40 % af de arter, man har kunnet vurdere, enten er truede, næsten truede eller forsvundet fra vores natur. Denne forsvinden og nedgang i antal arter er en trussel for den biologiske mangfoldighed – biodiversiteten. 

Gennem FN’s biodiversitetsmål og EU’s naturdirektiver og biodiversitetsstrategi har Danmark forpligtiget sig til at stoppe nedgangen af den biologiske mangfoldighed. Det løfter Danmark bl.a. gennem en række love samt forskellige indsatser med naturgenopretning af søer, vandløb og vådområder samt udtagning af landbrugsjord, der kan omdannes til enge, heder og overdrev.

Flere danske forskere og meningsdannere har i længere tid talt for vigtigheden af at afsætte plads til store sammenhængende naturområder uden produktion og med mulighed for, at naturlige processer og fri dynamik kan være med til at styrke biodiversiteten i Danmark. 

Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet blev i december 2020 enige om en natur- og biodiversitetspakke, der netop sætter fokus på at forbedre naturen og biodiversiteten i Danmark (Aftale om finansloven for 2021 mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet af 6. december 2020).

I pakken er der afsat 888 mio. kr. til indsatser i 2021-2024. Indsatser der bl.a. tæller 75.000 hektar urørt skov og op mod i alt 15 nye naturnationalparker.

Allerede i juni 2020 blev der indgået politisk aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om at etablere de to første naturnationalparker i Gribskov og Fussingø, og der er efterfølgende vedtaget lovregler med et bredt flertal i Folketinget om naturnationalparker, der udgør den lovmæssige ramme om de kommende naturnationalparker.

Efterfølgende har regeringen og aftaleparterne besluttet, at de næste tre naturnationalparker skal ligge i Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.

De sidste 10 naturnationalparker kommer til at ligge her:

  • Læsø Klitplantage (Læsø Kommune)
  • Hanstholm i Thy (Thisted Kommune)
  • Husby Klitplantage i Vestjylland (Holstebro Kommune)
  • Kompedal Plantage i Midtjylland (Silkeborg Kommune)
  • Mols Bjerge i Djursland (Syddjurs Kommune)
  • Nørlund Plantage og Harrild Hede i Midtjylland (Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune)
  • Draved Skov og Kongens Mose i Sønderjylland (Tønder Kommune)
  • Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn i Nordsjælland (Helsingør Kommune)
  • Bidstrupskovene på Midtsjælland (Lejre Kommune)
  • Ulvshale Skov på Møn (Vordingborg Kommune)

Sammenlagt vil de i alt 15 naturnationalparker brede sig over et areal på ca. 25.000 ha. Et område, der er mere end 20 gange så stort som Danmarks mest besøgte naturområde, Dyrehaven, og hvor naturen får plads til at udvikle sig på mere naturlige præmisser.

Nationalparker omfatter nogle af Danmarks mest unikke og særprægede naturområder og landskaber, men har ikke nogen yderligere naturbeskyttelse end den der allerede fremgår af eksisterende lovgivning.

Nationalparker er oprettet gennem selvstændig lovgivning og modtager statslig finansiering. Af loven fremgår, at nationalparker har ti ligeværdige formål, herunder natur, kultur, friluftsliv, formidling mv. Af den grund er både skovdrift og landbrug tilladt i nationalparkerne, ligesom byområder også er inkluderet.

Naturnationalparker etableres (i første omgang) på statsejede naturområder, hvor naturen får mere plads til at udvikle sig i større, sammenhængende områder. Naturnationalparkerne skal samtidig give mere spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere friluftsliv.

Naturnationalparker er bl.a. reguleret af naturbeskyttelseslovens kapitel 8a, som medfører, at naturnationalparker skal friholdes fra land- og skovbrugsproduktion, og at hovedhensynet i forvaltningen af områderne er natur og biodiversitet. De naturlige vandforhold bliver genoprettet, og græssende dyr sættes ud for at skabe dynamik og højere biodiversitet.

Naturnationalparkerne etableres (i første omgang) på statsejede naturområder – i vores fælles natur.

Der er lagt vægt på områder, hvor der er et stort potentiale for biodiversitet og øget naturindhold. Dertil kommer en række forskellige temaer, der gør sig gældende for, om et område kan blive udvalgt til naturnationalpark:

  • aktuelt biodiversitetsindhold – og potentiale for udvikling af naturen
  • mål om jævn geografisk fordeling af naturnationalparkerne
  • det skal være naturmæssigt varierede områder
  • områderne skal være velegnede til helårsgræsning
  • områderne skal tilsammen dække en væsentlig del af landets naturtyper
  • temaer som friluftsliv, beskyttet kulturarv, infrastruktur (eksempelvis større veje og jernbaner) indgår også i den endelige vurdering

Regeringen og aftalepartierne bag Natur- og biodiversitetspakken har udvalgt placeringen af alle 15 naturnationalparker.

I processen frem mod udvælgelsen blev både forskere og interesseorganisationer inddraget.

Frem til september 2021 var borgere, interesseorganisationer og kommuner med til at foreslå, hvor de resterende 10 naturnationalparker skulle placeres. I marts 2022 kunne regeringen og aftalepartierne så løfte sløret for den endelige placering af de sidste 10 naturnationalparker.

Det er politisk bestemt, at der skal oprettes op til 15 statslige naturnationalparker i Danmark frem til 2024.

De første fem placeringer er fastlagt politisk, og de resterende 10 har borgere, interesseorganisationer og kommuner haft mulighed for at være med til at udvælge gennem forslag af områder i perioden frem til september 2021.

I planlægningsfasen af naturnationalparkerne er såvel forskere, landsdækkende interesseorganisationer som lokale borgere blevet involveret.

Der er etableret i alt tre typer arbejdsgrupper, så man sikrer, at udvælgelsen af områder foregår på et forskningsmæssigt tilstrækkeligt grundlag, at interesseorganisationer bredt set bliver hørt, og at lokalsamfundet bliver inddraget:

Lokal projektgruppe

Når et område er blevet endelig udvalgt til naturnationalpark, samles en lokal arbejdsgruppe, der i bredeste forstand dækker lokalområdets interesser. Sammen med Naturstyrelsens lokale enhed afholdes en række møder, hvor lokale hensyn, behov og ønsker søges indarbejdet i det projektforslag, der kommer til at danne grundlag for etablering af naturnationalparken.

National videnskabelig arbejdsgruppe

Professor Jens-Christian Svenning

Professor Carsten Rahbek

Lektor Hans Henrik Bruun

Seniorrådgiver Rita Merete Buttenschøn

Professor Henrik Vejre

Formand for Det Dyreetiske Råd Bengt Holst

Lektor Stine Krøijer

Lektor Jacob Heilmann-Clausen

Professor Margit Bak Jensen

Professor Peter Sandøe. 

National arbejdsgruppe for interessenter

Det Grønne Kontaktudvalg

Danmarks Naturfredningsforening

WWF Verdensnaturfonden

Friluftsrådet

Danmarks Idrætsforbund

Danske Gymnastik og Idrætsforeninger

Danmarks Jægerforbund

Spejderne

Dansk Ride Forbund

Danmarks Cykle Union

Dansk Ornitologisk Forening

Dyrenes Beskyttelse

Landbrug & Fødevarer

Verdens Skove

De Unge Biodiversitetsambassadører

Danmarks Nationalparker

Dansk Skovforening

DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation

Den Danske Dyrlægeforening

Danmarks Sportsfisker forbund

Dansk Orienterings-Forbund

 

Faglige input, holdninger og lokale hensyn fra de tre arbejdsgrupper bliver søgt indarbejdet i projektbeskrivelser og forvaltningsplaner, som kommer i offentlig høring. Den offentlige høring vil vare otte uger.

På baggrund af høringen foretages eventuelle tilpasninger af projektet.

Herefter bliver der udarbejdet et høringsnotat, der beskriver ændringerne og samler alle indkomne henvendelser i høringsperioden. Høringsnotaterne svarer tillige på en række spørgsmål og indeholder eventuelle tekstmæssige præciseringer i forhold til det fremlagte projektforslag.

I hele perioden frem mod den endelige beslutning bliver der afholdt en række forskellige arrangementer som dialogmøder, naturvandringer og brugerrådsmøder med borgere og interessenter som målgruppe. Målet er at invitere til dialog, fortælle om naturnationalparker og inddrage. Input fra kommunerne medtages også i den politiske proces frem mod udvælgelse.

Det tager tid at skabe fremgang for biodiversiteten, men forandringerne vil hvert år blive mere og mere synlige.

I anlægsfasen bliver naturen hjulpet godt på vej ved, at der bliver fjernet eksisterende dræn og lukket grøfter, så vandet kan løbe frit og naturligt. Småsøer, vandhuller og moser vil finde vej tilbage i landskabet til gavn for mange arter af planter, guldsmede, fugle, padder og andre dyr.

Der bliver også fjernet invasive arter, som ikke naturligt hører hjemme i den danske natur. Forekomsten af ikke-hjemmehørende træer bliver ligeledes reduceret – disse træer har få andre arter knyttet til sig i forhold til hjemmehørende træarter. Denne fase kan eksempelvis tage 25 år, som det anslås i den kommende naturnationalpark i Tranum.

Nogle træer bliver bevidst skadet ved såkaldt veteranisering. Således skabes der løbende mere dødt ved til gavn for en række svampe, insekter og fugle. Mængden af dødt ved vil ligeledes stige, da det ikke længere vil blive fjernet ved skovning, flisning eller sankning.

Endelig kan der udsættes store planteædende pattedyr for at skabe mere varierede levesteder med lys og skygge, våde og tørre partier mv. Med de store pattedyr kommer der nye levesteder, ved at der f.eks. kommer flere ekskrementer i landskabet og blotlægning af mineraljord, når dyrene træder og skraber i jorden.

FN definerer biodiversitet som:

”Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.”

Eksempelvis vil der i en naturlig sø leve mange forskellige arter side om side. Her findes bakterier, encellede alger, planktondyr, og der gror forskellige svampe. Af større organismer findes insekter, padder, fisk, vandplanter og vandfugle. Tilsammen kaldes det for et økosystem. Et økosystem kan også være en skov, eng eller en mose. Alle disse steder lever de forskellige arter sammen og udnytter de forhold, der findes på stedet.

Der er mange typer natur, men den primære årsag til, at biodiversiteten går tilbage, er, at mange naturlige levesteder enten er forsvundet eller er mindre udbredte Med naturnationalparker drejer det sig specifikt om at få prioriteret områder, hvor naturen får de bedst mulige rammer for mere biologisk mangfoldighed.

Det betyder, at der fremover ikke vil foregå skov- og landbrugsproduktion eller anden erhvervsmæssig forvaltning – og at øvrige aktiviteter er underordnet hensynet til naturen og biodiversiteten.

Målet i naturnationalparkerne er at opnå økosystemer med mere naturlige processer, hvor der kan udvikles en mosaik af forskellige naturtyper, der skal give gode levesteder for dyr og planter.

Hvor skovene før har været drænet med grøfter, der leder vandet væk, skal grøfter nu fjernes, så moser, skovenge og vandhuller genopstår.

Træer til produktion og som ikke er hjemmehørende og der derfor er tilknyttet få naturligt forekommende arter, skal over tid fjernes, så der kan udvikles en hjemmehørende og mere artsrig skov. Der vil derfor blev gennemført en række forvaltningstiltag i en overgangsperiode for bl.a. at fjerne træer, der ikke er hjemmehørende for at give de bedst mulige betingelser for den samlede biodiversitet på sigt.

Skovene i naturnationalparker og i de skove, der bliver lagt urørt, vil blive præget af flere gamle, væltede og rådne træer, som udgør levesteder for en række truede arter som svampearterne egetunge og rosa fedtporesvamp, eller billearter som smældere eller eremit.

Naturen bliver mere rodet, vådere og varieret. Det er godt for naturen, det er godt for den biologiske mangfoldighed, og det kan give besøgende nye oplevelser af vildere dansk natur. Stier vil fortsat blive ryddet, så der er plads til friluftslivet.

Da naturnationalparker netop handler om at genskabe naturlige økosystemer, vil det komme forskellige arter til gode.

De store planteædere vil på hver deres måde lave ”rod” i naturen ved at spise opvækst, dvs. små nye skud af buske og træer, græsse i lysninger, flå barken af ældre træer, knække grene og med deres bevægelser give mere varierede fugtighedsforhold og skabe dynamik langs vandløb og i vådområder.

På den måde vil de skabe mere variation i naturen, og der kommer flere forskellige grader af vegetationshøjder, lys, fugtighed og næringsstof i jordbunden som vil give flere levesteder til flere forskellige slags arter. På samme måde vil mængden af gamle og døende træer samt dødt ved øges, hvilket f.eks. kan tilgodese forskellige svampe og insekter.

I urørt skov er kommerciel skovdrift ophørt, og driftsformålet er at fremme biodiversiteten.
Arealet kan være stort eller lille, og græsning er et blandt flere værktøjer, der kan tages i brug for at styrke biodiversiteten. Andre tiltag kan være veteranisering af træer, genskabelse af naturlig hydrologi og fældning af træer for at skabe lys og mere dødt ved. Udgangspunktet i urørt skov er så lidt forvaltning som muligt.

Der vil ikke nødvendigvis være helårsgræsning af områderne, som i naturnationalparkerne. I en urørt skov kan man også vælge sommergræsning. Fælles for begge typer græsning i en urørt skov er, at det vil foregå med traditionelle husdyr som køer og heste. Indhegningen vil dermed bestå af lave og lette hegnstyper. I nogle af de urørt skove vil græsningen foregå i dyrehaver med hjorte, hvor hegnene er større som eksempelvis Jægersborg Dyrehave.

Som i alle statslige områder er der fri adgang til de urørte skove i døgnets 24 timer, det vil fortsat være muligt at lave friluftsaktiviteter, og i en urørt skov vil der ikke være ændringer i forhold til jagt.

Der er ikke lavet en særlov for urørt skov, som der er lavet for etablering af naturnationalparker.
Se retningslinjerne for forvaltning af urørte skove for flere detaljer 


I en naturnationalpark er formålet at give plads til vild dynamisk natur i stor skala.

Her er fokus store planteædende pattedyr, der hele året rundt skal skabe naturlige processer og strukturer til gavn for biodiversiteten. For at opnå plads og føde nok til bestande af store flokke af mere eller mindre, vildtlevende dyr, er naturnationalparkerne store arealer med både urørt skov og lysåben natur.

Fælles for naturnationalparkerne er, at der hverken foregår skovbrug, landbrug eller andre erhvervsøkonomiske interesser.
Der vil ikke være mulighed for traditionel jagt i naturnationalparkerne, men kun regulering af bestande.

Inde i selve naturnationalparken gælder de almindelige regler for færdsel i statsejet natur, så du må færdes til fods overalt og døgnet rundt. Herudover vil stier og ruter lede dig rundt i områderne – uanset om du er til fods, til hest eller på cykel. Der vil også fortsat være mulighed for en lang række friluftsfaciliteter.

Naturnationalparkerne er omfattet af en særlig lov, der fastlægger, at de skal forvaltes med natur og biodiversitetsforhold som hovedformål, og at de så vidt muligt skal udvikle sig på egne præmisser.

Loven fritager naturnationalparker for en række krav i andre lovgivninger, f.eks. skal der ikke søges om  tilladelse til hegning af større områder med henblik på udsætning af store planteædende pattedyr, der kan bidrage med helårsgræsning til at skabe en dynamisk og varieret natur.

Endelig rummer loven mulighed for at opnå dispensation for tilsyn med dyrene på bestandsniveau efter nøje fastlagte betingelser. Der vil også være muligt at undlade at frahegne veje af hensyn til færdselssikkerheden, så naturnationalparken græsses som ét stort samlet område.

Se den fulde lovtekst her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1177

Store planteædende dyr i indhegninger er som oftest stille og rolige og har normalt ingen interesse i at nærme sig mennesker. Der er samtidig tale om store arealer på op mod flere tusind hektar med helårsgræsning, hvor dyrene i udgangspunktet ikke tilskudsfodres og derfor ikke vil samles om fodringspladser.

Naturpleje med græssende dyr har i mange år været et vigtigt værktøj til at skabe en mere mangfoldig natur på statens arealer. Naturstyrelsen har lang og god erfaring med at balancere hensynet til friluftsliv i store indhegnede områder med græssende dyr, f.eks. hjortene i Jægersborg Dyrehave, de vilde heste på Langeland og bisonerne på Bornholm, som mange besøgende hvert år tager til for at få spændende naturoplevelser. Naturstyrelsen forvalter ca. 210.000 ha naturarealer, hvoraf cirka halvdelen er skov. På ca. 38.000 ha ud af de 210.000 ha foregår græsning med forskellige typer af husdyr bag hegn.

Når dyr er i en indhegning, har de færre muligheder for at flytte sig, og der kan i sjældne tilfælde opstå farlige situationer for mennesker, der færdes i indhegningerne. For at minimere risikoen og hjælpe borgerne planlægger Naturstyrelsen en målrettet informationsindsats med gode råd om hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med færdsel i indhegninger med dyr.

Hvis du er utryg ved at færdes i naturnationalparkerne på egen hånd, vil der være mulighed for at deltage i guidede ture.

De udsatte dyr i naturnationalparkerne bliver udvalgt efter deres rolige gemyt og ikke-opsøgende adfærd. Der er således fokus på, at dyrene har en naturlig skyhed over for mennesker. Dermed vil dyrene oftest søge væk, hvis vi mennesker kommer tæt på og/eller er forstyrrende.

I naturnationalparkerne arbejdes der på nuværende tidspunkt med udsætning af ikke-reproducerende bestande af kreaturer - nærmere bestemt stude, der er kastrerede tyre. Således er det ikke planlagt, at der kommer tyre eller køer med kalve i naturnationalparkerne, der kan have en mere opsøgende adfærd, hvis de føler sig truede.

Du må gerne have din hund med, også i indhegninger med græssende dyr, men ifølge naturbeskyttelsesloven skal hunde altid være i snor.

Vi har samlet en række gode råd om færdsel i indhegninger med dyr, som du både kan finde på skilte i naturområdet og på Naturstyrelsens hjemmeside.

Der findes herudover 250 hundeskove i statens naturområder landet over, hvor hunden kan luftes uden snor, hvis du har fuldt herredømme over hunden og altid kan standse og kalde den til dig.

Læs mere om færdsel med hund i naturen.

Naturnationalparkerne kan blive afgrænset af hegn for at holde dyrene inde og sikre græsningstrykket, men det er vigtigt at understrege, at hegnet ikke skal holde mennesker ude. Tværtimod vil der blive etableret en lang række indgange til naturnationalparken.

Den enkelte naturnationalpark vil som udgangspunkt skulle hegnes med et ydre hegn, der skal holde de udsatte planteædere inden for området, således at naturnationalparken græsses som et samlet område.

Inde i selve naturnationalparken gælder de almindelige regler for færdsel i statsejet natur, så du må færdes til fods overalt og døgnet rundt. Herudover vil stier og ruter lede dig rundt, så du kan opleve det store område – uanset om du er til fods, til hest eller på cykel.

Kommer du i bil, bliver der etableret parkeringsfaciliteter flere steder umiddelbart uden for naturnationalparken.

Naturstyrelsen forvalter ca. 210.000 ha naturarealer, hvoraf cirka halvdelen er skov. På ca. 38.000 ha ud af de 210.000 ha foregår græsning med forskellige typer af husdyr bag hegn.

Der vil fortsat være mulighed for at overnatte på lejrpladser, nyde sin medbragte mad ved borde/bænkesæt og i overdækkede madpakkehuse og tænde bål ved etablerede bålpladser – alt sammen under hensynstagen til den omkringliggende natur.

Der afsættes fem millioner kroner til friluftsliv og faciliteter som fx udkigstårne, nye stier og shelters i hver naturnationalpark ligesom Miljøministeriet sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Frilufts-rådet sammen har formuleret en række principper for, hvordan der sikres gode rammer for et fortsat friluftsliv i naturnationalparkerne i respekt for naturen og biodiversi-teten. Principperne kan tilgås her.

Ja, så længe man kører på veje, spor og stier, som er egnede til kørsel med en almindelig cykel, kan man køre på mountainbike som i alle andre af statens naturområder. Og det gælder også de særligt afmærkede mountainbikespor.

Store arrangementer som f.eks. orienteringsløb i statens naturområder kræver allerede i dag ansøgning og tilladelse fra Naturstyrelsen med henblik på bl.a. vurdering af effekter på naturen. Den praksis vil fortsætte.

Fremtidige aktiviteter i naturnationalparkerne er derfor som udgangspunkt velkomne, men tilladelser vil fremadrettet blive vurderet under hensyntagen til de dyr, der findes i de enkelte naturnationalparker.

Adgangen til de kommende naturnationalparker adskiller sig ikke fra adgangen til øvrige statslige naturområder. I statslige naturområder vil der også være adgang for bevægelseshæmmede, f.eks. dårligt gående, børn, barnevognsbrugere etc. Ved indhegninger rundt om naturnationalparkerne vil adgangen hertil blive bibeholdt via eksempelvis låger.

Hvis man er utryg ved at færdes i naturnationalparkerne som bevægelseshæmmet, vil der være mulighed for at deltage i guidede ture ved Naturstyrelsen. Og der vil være formidling om oplevelsesmuligheder for bevægelseshæmmede borgere i foldere, på skilte, på hjemmesider mv. I nogle naturnationalparker vil der blive lavet særlige tiltag for bevægelseshæmmede.

Der vil løbende blive set på mulighederne for særlige grupper, f.eks. som i Naturnationalpark Gribskov, hvor man som indehaver af et parkeringskort (handicapskilt) en dag om ugen kan køre med bil til en p-plads inde i naturnationalparken.

Et væsentligt virkemiddel i naturnationalparkerne er at sikre et højt græsningstryk, dvs. at der er nok planteædende pattedyr som kvæg, heste og hjorte, der spiser opvækst og tilgroede områder, så der bliver lys og variation og dermed flere levesteder for andre dyr og planter.  

I et kulturlandskab som det danske er det vurderingen, at udsatte dyr ikke vil holde sig inden for naturnationalparkerne uden hegn.

Hegnenes funktion er således at holde de store planteædende dyr på naturnationalparkens område – og ikke at holde mennesker ude eller vildtet fra at bevæge sig frit. Det er angivet i reglerne om naturnationalparker at:

”Offentlighedens adgang til og fra naturnationalparken må dog ikke forhindres eller vanskeliggøres unødigt. Vildtets frie bevægelighed skal endvidere opretholdes i det videst mulige omfang.”

Når dyrene er under hegn, vil de derfor udnytte de tilgængelige ressourcer mest muligt i stedet for at søge nye græsgange med lettilgængelig føde på naboernes marker. Dyrene vil være der hele året. De udvalgte naturområder skal have en passende størrelse og variation af såvel skov som mere lysåbne græsningsarealer, således at dyrene kan finde tilstrækkeligt føde, ly og læ.

Selvom der er hegn, skal vildtets frie bevægelighed opretholdes i videst mulige omfang, hvilket for eksempel kan gøres via åbninger i hegnet, så råvildt, ræve og andre dyr uhindret kan passere.

Hvor forvaltning på arealerne tidligere har været foretaget med motorsaven og maskiner eller sommergræsning, bliver det nu de store dyrs rolle at holde skovene åbne, så lys kommer ned i skovbunden.

Da den eksisterende vildtbestand sjældent vil være stor nok til at levere den nødvendige græsning, vil der i de fleste naturnationalparker supplerende blive udsat store planteædende dyr, som f.eks. kvæg, heste, elge eller krondyr for sikre ovennævnte økologiske processer.

Et af de vigtige virkemidler i naturnationalparkerne er store planteædende dyr, fordi de er med til at skabe variation og især påvirke vegetationen, så der er mere højde- og strukturmæssig variation, skiftende lys og skygge og ”bløde overgange” mellem skovene og det åbne landskab. Mange fugle, svampe, insekter og planter er afhængige af den dynamik, som græssende dyr skaber. De store planteædende dyr skal derfor ud i naturen hele året, så de kan blive en væsentlig faktor i at få mere vild natur. Dyrene skal leve under så naturlige vilkår som muligt, men fortsat under forsvarlige dyrevelfærdsmæssige forhold.

De græssende dyr er en vigtig brik i økosystemet og for biodiversiteten, fordi de med deres græsning, vandring, klove, bid og skrab på træer og buske er med til at skabe og vedligeholde en varieret natur. Variation i levestederne i forhold til lys, næringsstoffer og fugtighed er en nødvendighed for et varieret planteliv og mange blomster – uden blomster vil vi komme til at mangle sommerfuglene og de mange andre insekter, der har brug for nektar og pollen. En række dagsommerfugle er tilknyttet lysninger i skoven, blandt andet arter af perlemorsommerfugl og randøje.

Frø og frugter fra planter transporteres rundt i området af de store dyr – måske hænger de fast i pelsen, eller måske har de været en tur igennem fordøjelsessystemet.

Derudover er det vigtigt at udsætte forskellige typer af store dyr, da forskellige arter og størrelser af dyr vil påvirke naturen forskelligt.

Nogle af de store dyr, der bliver udsat, er ’græssere’, hvilket vil sige, at de primært spiser græs og urter. Det er arter som kvæg og heste. Den type dyr vil sørge for, at græs ikke dominerer arealet og kvæler andre planter. På den måde bliver der plads til flere forskellige plantearter.

Andre udsatte store dyr er ’browsere’, som primært spiser blade, kviste og bark. Browsere er derfor med til at sørge for, at områderne forbliver lysåbne, så de ikke vokser til i træer og buske, og de kan samtidigt påvirke træerne ved at klø sig på dem eller spise af dem. Denne type dyr er bl.a. kronhjort, elg og europæisk bison.

Dyrene vil være med til at skabe levesteder for mange andre arter, heriblandt fugle, insekter, andre pattedyr og svampe.

Mosaikken af naturtyper, de bløde og dynamiske overgange mellem lysåbne og skovdækkede arealer samt naturlig udvikling af flora og fauna er – sammen med en mere naturlig hydrologi – nogle af de vigtigste parametre for, at mange arter af dyr, planter og svampe kan finde sig til rette.

Store planteædende pattedyr i større sammenhængende naturområder er vigtige for at kunne genskabe og opretholde naturlige økosystemer. Og uden hegn ville dyrene vandre bort. Dyr græsser forskelligt, har forskelligt fødevalg og fordøjer forskelligt. Flere mindre hegn med konventionelle naturplejedyr vil ikke i samme grad give plads til dyrenes frie bevægelighed og skabe den variation i landskabet, som ønskes.

Når dyrene vandrer rundt, bringer de fx også frø fra planter med sig rundt og er med til at sikre udbredelse af både sjældne og almindelig arter i naturnationalparken.

De dyreracer, der vælges til naturnationalparkerne og andre naturprojekter, er meget hårdføre og kan tåle den danske vinter. Det drejer sig blandt andet om skotsk højlandskvæg, som kendes fra det barske skotske bakkelandslab og Exmoor-ponyer.

De helt centrale bestemmelser i dyrevelfærdsloven gælder også for de dyr, der bliver udsat i naturnationalparkerne. Dyrene skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, som det er tilfældet med dyr uden for naturnationalparkerne.

Udgangspunktet for naturnationalparkerne er, at områderne skal kunne understøtte de store planteædende pattedyr året rundt med naturlig føde.

Bestanden af de udsatte dyr og dyrenes afkom skal tilses jævnligt for at sikre, at bestanden klarer sig i det miljø, hvor de er blevet udsat. Tilsyn med dyrenes sundhed skal blandt andet omfatte en vurdering af dyrenes huld og adfærd.

Det skal fremgå af forvaltningsplanerne for områderne, hvordan dyrenes velfærd skal sikres, herunder hvordan eventuelle syge eller tilskadekomne dyr skal konstateres og håndteres, så de ikke udsættes for unødig lidelse, og hvordan der skal ske regulering af bestanden, hvis levevilkårene ændrer sig.

Naturstyrelsen vil desuden udarbejde en beredskabsplan for håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer, for eksempel i tørkeperioder eller særligt hårde vintre. Her vil der kunne benyttes forskellige redskaber til at opretholde dyrenes huld, heriblandt tilskudsfodring, regulering eller flytning til mindre folde.

I samarbejde med Fødevarestyrelsen, relevante eksperter og interessenter vil Naturstyrelsen udarbejde et forsknings- og erfaringsbaseret overvågningssystem til at bedømme dyrenes sundhedstilstand (bl.a. huldscore), som styrelsen vil anvende for egne dyr på de statsejede naturarealer.

Udgangspunktet er, at områderne skal kunne understøtte dyrene og deres livscyklus året rundt. Naturstyrelsen vil gennem en proaktiv indsats løbende regulere antallet af dyr, så dyrebestanden er tilpasset områdets størrelse og den tilgængelige fødemængde.

Når dyrene græsser, bliver der plads til lyskrævende planter, hvis levesteder ellers kan gro til. Hvis vegetationen græsses ned om vinteren, kommer der hurtigere lys og varme ned til jordbunden om foråret, hvilket betyder, at flere planter og dyr trives.

Derudover er det afgørende, at der ikke tilføres yderligere næring til naturen via foder, da det kan påvirke sammensætningen af dyr og planter.

Naturstyrelsen vil desuden udarbejde en beredskabsplan for håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer, hvor det ikke er muligt at afhjælpe fødemanglen ved at reducere dyrebestanden. De tiltag, der kan indgå i en beredskabsplan, omfatter bl.a. tilskudsfodring, nedskæring af løvtræer for at dyrene kan æde knopper, kviste mv. og flytning af dyrene.

Ved opsætning af vildthegn (høje hegn til kronvildt eller elge) vil der blive etableret åbninger i hegnet, således at mindre dyr (råvildt, ræv, m.fl.) uhindret kan passere.

Høje hegn etableres typisk ikke steder, der i forvejen huser en tæt bestand af kronvildt. Her vil i stedet ses på lave hegn.

Ved opsætning af kreaturhegn (lave el-hegn) vil den naturlige fauna kunne passere enten over eller under hegnet.

Dyrene i naturnationalparkerne vil ikke være tamdyr i klassisk forstand, i og med at det er hensigten, at de skal leve så ekstensivt som muligt i de store områder. Derfor vil der i naturnationalparkerne være mulighed for at søge om dispensation til blandt andet at gennemføre tilsynet på bestandsniveau frem for på individniveau. 

Der vil fortsat være hyppigt tilsyn med dyrene, men de meget store arealer betyder, at vilkårene for tilsynet bliver anderledes i forhold til tilsyn med dyr i mindre folde.

Når der skal udsættes store græssende dyr i naturnationalparkerne, skal Naturstyrelsen søge dispensation til tilsyn på bestandsniveau hos Fødevarestyrelsen. En dispensation gives til bestemte dyrehold, der udsættes i en naturnationalpark, idet der samtidig stilles krav om opfyldelse af en række betingelser og vilkår, der bl.a. omfatter krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må udsættes i naturnationalparken, samt krav om tilsynet. Det sikrer, at Naturstyrelsens planer for tilsyn er dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige.

De dyr, der kommer til at færdes frit i naturnationalparkerne, vil blive tilset ofte af privatpraktiserende dyrlæger. Dyrlæger vil komme med hyppige og faste intervaller i naturnationalparkerne for sammen med Naturstyrelsens dyrepassere at føre tilsyn med dyrene.

Derudover vil dyrlæger blive konsulteret løbende, hvis der skulle være dyr, der mistrives, eller som er kommet til skade, og hvor Naturstyrelsen ønsker dyrlægefaglig bistand ift. at vurdere, hvad der skal ske med det konkrete dyr.

Film med miljøministeren, DN og Friluftsrådet om naturnationalparker

Hvorfor naturnationalparker?

Hør miljøministeren, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet fortælle om, hvorfor naturnationalparker er en god idé.

Proces og organisering af arbejdet med naturnationalparker

Naturstyrelsen skal udarbejde projektforslag for de kommende naturnationalparker i Danmark. Som led i den proces skal både en videnskabelig arbejdsgruppe, en national arbejdsgruppe for interessenter og lokale projektgrupper inddrages i arbejdet. Projektforslagene skal godkendes af aftalekredsen bag naturnationalparkerne og bliver sendt i offentlig høring.

  • Professor Jens-Christian Svenning
  • Professor Carsten Rahbek
  • Lektor Hans Henrik Bruun
  • Seniorrådgiver Rita Merete Buttenschøn
  • Professor Henrik Vejre
  • Formand for Det Dyreetiske Råd Bengt Holst
  • Lektor Stine Krøijer
  • Lektor Jacob Heilmann-Clausen
  • Professor Margit Bak Jensen
  • Professor Peter Sandø

Referater og notater fra møder i den videnskabelige arbejdsgruppe

Notat fra mødet den 25. maj 2022

Notat fra mødet den 8. december 2021

Notat fra mødet den 1. september 2021

Bilag 3 - Den videnskabelige arbejdsgruppes tilbagemeldinger

Notat fra mødet den 3. marts 2021

Supplerende notat vedr. punkt 6 på møde den 3. marts 2021

Notat fra mødet den 26. november 2020

  • Det Grønne Kontaktudvalg
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • WWF Verdensnaturfonden
  • Friluftsrådet
  • Danmarks Idrætsforbund
  • Danske Gymnastik og Idrætsforeninger
  • Danmarks Jægerforbund
  • Spejderne
  • Dansk Ride Forbund
  • Danmarks Cykle Union
  • Dansk Ornitologisk Forening
  • Dyrenes Beskyttelse
  • Landbrug & Fødevarer
  • Verdens Skove
  • De Unge Biodiversitetsambassadører
  • Danmarks Nationalparker
  • Dansk Skovforening
  • DOSO
  • Den Danske Dyrlægeforening
  • Danmarks Sportsfiskerforbund
  • Dansk Orienterings-Forbund
  • Dansk Kennel Klub

Notater og bilag fra møder i national arbejdsgruppe for interessenter

Skriftlige bemærkninger fra interessentarbejdsgruppen

Notat fra mødet den 3. juni 2022 

Notat fra mødet den 15. december 2021

Notat fra mødet den 15. oktober 2021

Bilag 2 - Den nationale arbejdsgruppe for interessenters tilbagemeldinger

Notat fra mødet den 9. september 2021

Notat fra mødet den 10. marts 2021 

Supplerende input fra medlemmer i arbejdsgruppen på baggrund af møde den 10. marts 2021

Bilag fra mødet den 10. december 2020

Noter fra første møde i interessentarbejdsgruppen den 10. december 2020

  • Lokale brugergrupper
  • Repræsentanter fra kommunerne
  • Nationalparkbestyrelsen (Gribskov)

Nyheder