Ofte stillede spørgsmål om naturnationalparker

En naturnationalpark er et større sammenhængende naturområde uden skov- og landbrugsproduktion, der skal forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn, med henblik på at naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser.

Der drives ikke landbrug, og skoven henlægges som urørt skov. Store græssende dyr skal være med til at skabe grundlaget for en vildere natur, hvor der vil være flere levesteder for dyr og planter. Dyrene skal fremme de naturlige processer og være med til at sikre, at områderne ikke udvikler sig til tæt mørk skov, og sikre, at enge, heder og overdrev er gode levesteder for de dyr og planter, der lever der. Områdernes naturlige hydrologi søges genskabt – småsøer, vandhuller og moser vil komme tilbage i landskabet.

På den globale skala har FN’s biodiversitetspanel IPBES på baggrund af en lang række forskningsresultater, naturovervågning og analyser peget på, at naturen mange steder på jorden er truet. De væsentligste trusler mod biodiversiteten er bl.a. fjernelse og indskrænkning af levesteder, udnyttelse af naturressourcer, forurening, klimaforan­dring, invasive arter og sygdomme.

En lang række arter af dyr og planter er truede eller uddør, og det gør naturen mindre artsrig.

I Danmark har naturen siden sidste istid ændret sig fra et relativt skovdomineret landskab med vådområder og dynamisk kystnatur til et betydeligt mere opdyrket land med færre skove og kulturprægede landskaber med infrastruktur, byer og marker. Danmark er et lavland, der er let at opdyrke, og med 60 % opdyrket land hører Danmark til et af de mest opdyrkede lande i verden. Det betyder, at der ikke er særligt meget plads til den vilde natur.

Den seneste rødliste, som er en forteg­nelse over danske arters udbredelse og sjældenhed, viser, at over 40 % af de arter, man har kunnet vurdere, enten er truede, næsten truede eller forsvundet fra vores natur. Denne forsvinden og nedgang i antal arter er en trussel for den biologiske mangfoldighed – biodiversiteten.

Gennem FN’s biodiversitetsmål og EU’s naturdirektiver og biodiversitetsstrategi har Danmark forpligtiget sig til at stoppe nedgangen af den biologiske mangfoldighed. Det løfter Danmark bl.a. gennem en række love samt forskellige indsatser med naturgenopretning af søer, vand­løb og vådområder samt udtagning af landbrugsjord, der kan omdannes til enge, heder og overdrev.

Flere danske forskere og meningsdannere har i længere tid talt for vigtigheden af at afsætte plads til store sammenhængende naturområder uden produktion og med mulighed for, at naturlige processer og fri dynamik kan være med til at styrke biodiversiteten i Danmark.

Det gør vi med etablering af naturnationalparker. Der er truffet beslutning om place­ringen af de første 15 naturnationalparker, som tilsammen breder sig over et areal på ca. 25.500 ha. Et område, der er mere end 20 gange så stort som Danmarks mest besøgte naturområde, Jægersborg Dyrehave. Dertil er det aftalt i Aftale om Implementering af et Grønt Danmark, at der skal etableres yderligere seks natur­nationalparker, som endnu ikke er blevet udvalgt – ligesom området Kalvebod Fælled allerede er blevet udvalgt som en såkaldt bynær naturnationalpark.

Nationalparker omfatter nogle af Danmarks mest unikke og særprægede naturområder og landskaber, men har ikke nogen yderligere naturbeskyttelse end den der allerede fremgår af eksisterende lovgivning.

Nationalparker er oprettet gennem selv­stændig lovgivning og modtager statslig finansiering. Af loven fremgår, at national­parker har ti ligeværdige formål, herunder natur, kultur, friluftsliv, formidling mv. Af den grund er både skovdrift og landbrug tilladt i nationalparkerne, ligesom byom­råder også er inkluderet. Nationalparker omfatter desuden både statslige, kommu­nale og private arealer.

Naturnationalparker etableres på stats­ejede naturområder, hvor naturen får bedre mulighed for at udvikle sig i større, sammenhængende områder. Naturnationalparkerne skal samtidig give mere spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere friluftsliv.

Naturnationalparker er bl.a. reguleret af naturbeskyttelseslovens kapitel 8a, som medfører, at naturnationalparker skal friholdes fra land-og skovbrugsproduktion, og at hovedhensynet i forvaltningen af områderne er natur og biodiversitet. De naturlige vandforhold bliver genoprettet, og græssende dyr skal skabe dynamik og højere biodiversitet.

Det er aftalt, at der samlet skal etableres 21 naturnationalparker i Danmark. Natur­nationalparkerne etableres på statsejede naturområder, i vores fælles natur.

Placeringen af de første 15 naturnational­parker blev besluttet af aftalekredsen bag Natur-og Biodiversitetspakken fra 2021 (S, RV, SF, EL og ALT). Dette er bl.a. sket på baggrund af rådgivning fra forskere og interesseorganisationer, som pegede på forskellige kriterier for udpegningen:

• Højt aktuelt biodiversitetsindhold.
• Stort potentiale for udvikling af øget biodiversitet.
• Jævn fordeling af naturnationalparker over hele landet.
• Naturmæssigt varierede områder.
• Områderne skal egne sig til, at dyr kan græsse der hele året.
• Områderne skal tilsammen dække en væsentlig del af landets naturtyper.
• Herudover har temaer som frilufts­liv, beskyttet kulturarv, infrastruktur (eksempelvis større veje og jernbaner) også indgået i den endelige vurdering.

Med Aftale om Implementering af et Grønt Danmark besluttede aftalekredsen (S, V, M, SF, LA, K og RV), at der skal etab­leres yderligere seks naturnationalparker. Det er endnu ikke besluttet, hvor disse seks naturnationalparker skal ligge.

Miljø-og Ligestillingsministeriet har sammen med Naturstyrelsen udarbejdet en bruttoliste med 11 naturområder med udgangspunkt i ovenstående kriterier, som danner grundlag for udpegningen af de seks naturnationalparker. Aftale­kredsen forventes at udvælge de nye naturnationalparker i efteråret 2025.

Samtidig er naturområdet Kalvebod Fælled blevet udpeget til en såkaldt bynær natur­nationalpark, hvor formålet er videreud­vikling af den vilde natur ved udsætning af store græssende dyr som kvæg og evt. heste, der som udgangspunkt ikke tilskudsfodres, men i antal er afstemt med årstidernes skiftende fødeudbud på et areal, som om vinteren er mindre grundet oversvømmelse.

I hvert af de 11 områder på den bruttoliste, der er udarbejdet af Miljø-og Ligestillingsministeriet og Naturstyrelsen, er der blevet afholdt naturvandringer med deltagelse af lokale borgere. Interesse­organisationer, kommuner og forskere inddrages ligeledes, og de samlede inputs fra inddragelsen er blevet forelagt aftale­kredsen bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark forud for udvælgelsen af nye naturnationalparker.

Når et område er udpeget som natur­nationalpark, bliver der nedsat lokale bestyrelser. Naturstyrelsen udarbejder på baggrund af input fra den lokale bestyrelse, forskere og interesseorganisationer et projektforslag, som sendes i offentlig høring. Her har alle mulighed for at kommentere på forslaget. På baggrund af høringssvarene og drøftelser med de lokale bestyrelser bliver projektforslaget tilrettet og endelig godkendt politisk.

Lokal bestyrelse

Der er nedsat lokale bestyrelser for alle 15 besluttede naturnationalparker. De lokale bestyrelser inddrages i udarbejdelsen af planerne for naturnationalparkerne, inden der søges om tilladelser hos relevante myndigheder. Bestyrelserne kan eksem­pelvis komme med forslag om placering af friluftsfaciliteter, låger, ruteforløb, typer af friluftsfaciliteter, rydning af nåletræs­bevoksninger, bekæmpelse af invasive arter, plantning af hjemmehørende træer samt give input til hegnslinjens specifikke placering og afgrænsning af naturnationalparken. Aftalekredsen bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark godkender planerne for de enkelte naturnationalparker, efter bestyrelserne har været inddraget, og planerne har været i offentlig høring.

De nationale arbejdsgrupper

Ministeren har nedsat to nationale arbejdsgrupper til rådgivning i forbindelse med udpegning, udformning og drift af naturnationalparkerne – en videnskabelig arbejdsgruppe og en arbejdsgruppe for interessenterne. Den videnskabelige arbejdsgruppe består af faglige eksperter og har til formål at bidrage med inputs til, hvordan naturnationalparkerne kan etableres med størst mulig værdi for dansk natur og biodiversitet. Arbejdsgruppen for interessenter består af en række af store organisationer, der har særlige interesser i omlægningen af mere areal til natur i Danmark og derfor har særlig adgang til at give deres mening til kende.

Det tager tid at skabe fremgang for biodi­versiteten, men forandringerne vil hvert år blive mere og mere synlige.

I anlægsfasen bliver naturen hjulpet godt på vej ved, at der bliver fjernet eksisterende dræn og lukket grøfter, så vandet kan løbe frit og naturligt. Småsøer, vandhuller og moser vil finde vej tilbage i landskabet til gavn for mange arter af planter, guld­smede, fugle, padder og andre dyr.

Der bliver også fjernet invasive arter, som ikke naturligt hører hjemme i den danske natur. Forekomsten af ikke-hjemmehørende træer bliver ligeledes reduceret – disse træer har få andre arter knyttet til sig i for­hold til hjemmehørende træarter. Denne fase kan eksempelvis tage 25 år, som det anslås i den kommende naturnationalpark i Stråsø.

Nogle træer bliver bevidst skadet ved såkaldt veteranisering. Således skabes der løbende mere dødt ved til gavn for en række svampe, insekter og fugle. Mængden af dødt ved vil ligeledes stige, da det ikke længere vil blive fjernet ved skovning, flisning eller sankning.

Endelig skal store græssende dyr være med til at skabe mere varierede levesteder med lys og skygge, våde og tørre partier mv. Med de store pattedyr kommer der nye levesteder, ved at der f.eks. kommer flere ekskrementer i landskabet og blot­lægning af mineraljord, når dyrene træder og skraber i jorden.

FN definerer biodiversitet som:

”Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel vari­ationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.”

Eksempelvis vil der i en naturlig sø leve mange forskellige arter side om side. Her findes bakterier, encellede alger, planktondyr, og der gror forskellige svampe. Af større organismer findes insekter, padder, fisk, vandplanter og vandfugle. Tilsammen kaldes det for et økosystem. Et økosystem kan også være en skov, eng eller en mose. Alle disse steder lever de forskellige arter sammen og udnytter de forhold, der findes på stedet.

Der er mange typer natur, men den primære årsag til, at biodiversiteten går tilbage, er, at mange naturlige levesteder enten er forsvundet eller er mindre udbredte. Med naturnationalparker drejer det sig specifikt om at få prioriteret områder, hvor naturen får de bedst mulige rammer for mere biologisk mangfoldighed.

Det betyder, at der fremover ikke vil foregå skov-og landbrugsproduktion eller anden erhvervsmæssig forvaltning – og at øvrige aktiviteter er underordnet hensynet til naturen og biodiversiteten.

Målet i naturnationalparkerne er at opnå økosystemer med flere naturlige processer, hvor der kan udvikles en mosaik af forskellige naturtyper, der skal give gode levesteder for dyr og planter.

Hvor skovene før har været drænet med grøfter, der leder vandet væk, skal grøfter nu fjernes, så moser, skovenge og vand­huller genopstår.

Der er kun tilknyttet få naturligt forekom­mende arter til de ikke-hjemmehørende træarter, så derfor skal disse træer fjernes over tid. Dermed kan der udvikles en hjemmehørende og mere artsrig skov.

Der vil derfor blive gennemført en række forvaltningstiltag i en overgangsperiode for at give de bedst mulige betingelser for den samlede biodiversitet på sigt.

Skovene i naturnationalparkerne bliver lagt urørt og vil blive præget af flere gamle, væltede og rådne træer, som udgør levesteder for en række truede arter som svampearterne egetunge og rosa fedtporesvamp, eller billearter som smældere eller eremit.

Naturen bliver mere rodet, vådere og varieret. Det er godt for naturen, det er godt for den biologiske mangfoldighed, og det kan give besøgende nye oplevelser af vildere dansk natur. Stier vil fortsat blive ryddet, så der er plads til friluftslivet.

Da naturnationalparker netop handler om at genskabe naturlige økosystemer, vil det komme forskellige arter til gode.

De store græssende dyr vil på hver deres måde lave ”rod” i naturen ved at spise opvækst, dvs. små nye skud af buske og træer, græsse i lysninger, flå barken af træer, knække grene og med deres bevægelser give mere varierede fugtigheds­forhold og skabe dynamik langs vandløb og i vådområder.

På den måde vil de skabe mere variation i naturen, og der kommer forskellige vegetationshøjder, lys, fugtighed og næ­ringsstof i jordbunden, som vil give flere levesteder til flere forskellige slags arter. På samme måde vil mængden af gamle og døende træer samt dødt ved øges, hvilket kan tilgodese forskellige svampe og insekter.

Fælles for naturnationalparkerne er, at der hverken foregår skovbrug, landbrug eller andre erhvervsøkonomiske interesser.

Der vil ikke være mulighed for traditionel jagt i naturnationalparkerne, men kun regulering af bestandene.

Inde i selve naturnationalparken gælder de almindelige regler for færdsel i stats­ejet natur, så du må færdes til fods overalt og døgnet rundt. Herudover vil stier og ruter lede dig rundt i områderne – uanset om du er til fods, til hest eller på cykel – og alt i alt rig mulighed for friluftsliv.

Naturnationalparkerne er omfattet af en særlig lov, der fastlægger, at de skal forvaltes med natur og biodiversitet som hovedformål, og at de så vidt muligt skal udvikle sig på egne præmisser.

Loven fritager naturnationalparker for en række krav i andre lovgivninger, f.eks. Skovlovens krav om skovdække og forbud mod dyrehold.

Endelig rummer loven mulighed for at opnå dispensation for tilsyn med dyrene på bestandsniveau efter nøje fastlagte betingelser. Der vil også være muligt at undlade at frahegne veje af hensyn til færdselssikkerheden, så naturnationalparken græsses som ét stort samlet område.

Der gælder de samme adgangsregler for naturnationalparker som for resten af Naturstyrelsens arealer.

Græssende dyr i indhegninger er som oftest stille og rolige og har normalt ingen interesse i at nærme sig mennesker. Der er samtidig tale om store arealer på op mod flere tusind hektar med helårsgræs­ning, hvor dyrene i udgangspunktet ikke tilskudsfodres og derfor ikke vil samles om fodringspladser.

Naturpleje med græssende dyr har i mange år været et vigtigt værktøj til at skabe en mere mangfoldig natur på statens arealer. Naturstyrelsen har lang og god erfaring med at balancere hensynet til friluftsliv i store indhegnede områder med græssende dyr, f.eks. hjortene i Jægersborg Dyrehave, hestene på Langeland og bisonerne på Bornholm, som mange besøgende hvert år tager til for at få spændende naturoplevelser. Naturstyrelsen forvalter ca. 210.000 ha naturarealer, hvoraf cirka halvdelen er skov. På ca. 38.000 ha ud af de 210.000 ha foregår græsning med forskellige typer af husdyr bag hegn.

Naturstyrelsen formidler gode råd om hensigtsmæssig færdsel i indhegninger med dyr via skiltning og øvrig formidling i naturområder. Derudover udvikler Naturstyrelsen i samarbejde med en række organisationer målrettede initiativer og aktiviteter, som skal bidrage konkret til, at målgrupperne kan færdes hensigts­mæssigt i indhegninger med dyr.

De græssende dyr i naturnationalparkerne bliver udvalgt efter deres rolige gemyt og ikke-opsøgende adfærd. Der er således fokus på, at dyrene har en naturlig skyhed over for mennesker. Dermed vil dyrene oftest søge væk, hvis vi mennesker kom­mer tæt på og/eller er forstyrrende.

For at understøtte den naturlige dynamik og biodiversiteten i naturnationalparkerne skal der være et passende græsningstryk og adgang for dyrene til hele parken. Det er derfor nødvendigt at afgrænse parken med et hegn for at holde dyrene inde og sikre græsningstrykket. Samtidig er det vigtigt at understrege, at hegnet ikke skal holde mennesker ude. Derfor vil der blive etableret en lang række indgange til naturnationalparken

Den enkelte naturnationalpark vil som udgangspunkt skulle hegnes med et ydre hegn, således at naturnationalparken græsses som et samlet område.

Inde i selve naturnationalparken gælder de almindelige regler for færdsel i stats­ejet natur, så du må færdes til fods overalt og døgnet rundt. Herudover vil stier og ruter lede dig rundt, så du kan opleve det store område – uanset om du er til fods, til hest eller på cykel.

Kommer du i bil, bliver der etableret parkeringsfaciliteter flere steder umiddelbart uden for naturnationalparken.

Naturstyrelsen forvalter ca. 210.000 ha naturarealer, hvoraf cirka halvdelen er skov. På ca. 38.000 ha ud af de 210.000 ha foregår græsning med forskellige typer af husdyr bag hegn.

Der vil fortsat være mulighed for at over­natte på lejrpladser, nyde sin medbragte mad ved borde/bænkesæt og i overdæk­kede madpakkehuse og tænde bål ved etablerede bålpladser – alt sammen under hensyntagen til den omkringliggende natur.

Der er afsat fem millioner kroner til frilufts­liv og faciliteter som fx udkigstårne, nye stier og shelters i hver naturnationalpark, ligesom Miljøministeriet sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Fri­luftsrådet i 2021 har formuleret en række principper for, hvordan der sikres gode rammer for et fortsat friluftsliv i naturnationalparkerne i respekt for naturen og biodiversitet.

Ja, så længe man kører på veje, spor og stier, som er egnede til kørsel med en almindelig cykel eller er afmærket som mountainbikespor, kan man køre på mountainbike som i alle andre af statens naturområder.

Store arrangementer som f.eks. oriente­ringsløb i statens naturområder kræver allerede i dag ansøgning og tilladelse fra Naturstyrelsen med henblik på bl.a. vurde­ring af effekter på naturen. Den praksis vil fortsætte.

Fremtidige aktiviteter i naturnationalparkerne er derfor som udgangspunkt velkomne, men tilladelser vil fremadrettet blive vurderet under hensyntagen til de dyr, der findes i de enkelte naturnational­parker.

Adgangen til de kommende naturnationalparker adskiller sig ikke fra adgangen til øvrige statslige naturområder. I statslige naturområder vil der også være adgang for bevægelseshæmmede, f.eks. dårligt gående, børn, barnevognsbrugere etc. Ved indhegninger rundt om naturnationalparkerne vil adgangen hertil blive bibe­holdt via eksempelvis låger.

Der vil være formidling om oplevelsesmuligheder for bevægelseshæmmede borgere i foldere, på skilte, på hjemmesider mv. I nogle naturnationalparker vil der blive lavet særlige tiltag for bevægelseshæmmede. Der vil løbende blive set på mulighederne for særlige grupper, f.eks. som i Naturnationalpark Gribskov, hvor man som indehaver af et parkeringskort (handicapskilt) en dag om ugen kan køre med bil til en p-plads inde i naturnational­parken.

Et væsentligt virkemiddel i naturnational­parkerne er at sikre et højt græsningstryk, dvs. at der er nok græssende dyr som kvæg, heste og hjorte. De spiser opvækst og hindrer tilgroede områder, så der bliver lys og variation og dermed flere levesteder for andre dyr og planter.

I et kulturlandskab som det danske er det ikke tilladt at have kvæg og heste uden hegn.

Hegnenes funktion er således at holde de store planteædende dyr på naturnationalparkens område – og ikke at holde mennesker ude eller vildtet fra at bevæge sig frit. Det er angivet i reglerne om naturnationalparker at:

”Offentlighedens adgang til og fra naturnationalparken må dog ikkeforhindres eller vanskeliggøres unødigt. Vildtets frie bevægelighed skal endvidere opretholdes i det videst mulige omfang.”

De udvalgte naturområder skal have en passende størrelse og variation af såvel skov som mere lysåbne græsningsarealer, således at dyrene kan finde tilstrækkeligt føde, ly og læ.

Selvom der er hegn, skal vildtets frie bevægelighed opretholdes i videst mulige omfang, hvilket for eksempel kan gøres via åbninger i hegnet, så råvildt, ræve og andre dyr uhindret kan passere.

Hvor forvaltning på arealerne tidligere har været foretaget med motorsaven og maskiner eller sommergræsning, bliver det nu de store dyrs rolle at holde skovene åbne, så lys kommer ned i skovbunden.

Da den eksisterende vildtbestand sjældent vil være stor nok til at levere den nød­vendige græsning, vil der i naturnational­parkerne supplerende blive udsat store græssende dyr, som f.eks. kvæg, heste, elge eller krondyr for at sikre ovennævnte økologiske processer.

Et af de vigtige virkemidler i naturnati­onalparkerne er store græssende dyr, fordi de er med til at skabe variation og især påvirke vegetationen, så der er mere højde-og strukturmæssig variation, skif­tende lys og skygge og ”bløde overgange” mellem skovene og det åbne landskab. Mange fugle, svampe, insekter og planter er afhængige af den dynamik, som græssende dyr skaber. De store græssende dyr skal derfor ud i naturen hele året, så de kan blive en væsentlig faktor i at få mere vild natur. Dyrene skal leve under så naturlige vilkår som muligt, men fortsat under forsvarlige dyrevelfærdsmæssige forhold.

De græssende dyr er en vigtig brik i økosystemet og for biodiversiteten, fordi de med deres græsning, vandring, stamp, bid og skrab på træer og buske er med til at skabe og vedligeholde en varieret natur. Variation i levestederne i forhold til lys, næringsstoffer og fugtighed er en nødvendighed for et varieret planteliv og mange blomster – uden blomster vil vi komme til at mangle sommerfuglene og de mange andre insekter, der har brug for nektar og pollen. En række dagsom­merfugle er tilknyttet lysninger i skoven, blandt andet arter af perlemorssommer­fugle og randøjer.

Frø og frugter fra planter transporteres rundt i området af de store dyr – måske hænger de fast i pelsen, eller måske har de været en tur igennem fordøjelsessystemet.

Derudover er det vigtigt at udsætte forskellige typer af store dyr, da forskellige arter og størrelser af dyr vil påvirke naturen forskelligt.

Nogle af de store dyr, der bliver sat ud i områderne, er ’græssere’, hvilket vil sige, at de primært spiser græs og urter. Det er arter som kvæg og heste. Den type dyr vil sørge for, at græs ikke dominerer arealet og kvæler andre planter. På den måde bliver der plads til flere forskellige plantearter.

Andre store dyr er ’browsere’, som primært spiser blade, kviste og bark. Browsere er derfor med til at sørge for, at områderne forbliver lysåbne, så de ikke vokser til i træer og buske, og de kan samtidigt påvirke træerne ved at klø sig på dem eller spise af dem. Denne type dyr er bl.a. kronhjort, elg og europæisk bison.

Dyrene vil være med til at skabe leve­steder for mange andre arter, heriblandt fugle, insekter, andre pattedyr og svampe.

Mosaikken af naturtyper, de bløde og dynamiske overgange mellem lysåbne og skovdækkede arealer samt naturlig udvikling af flora og fauna er – sammen med en mere naturlig hydrologi – nogle af de vigtigste parametre for, at mange arter af dyr, planter og svampe kan finde sig til rette.

Den større variation i områderne vil tilbyde meget forskellige fødemuligheder i løbet af året, hvorfor dyrene naturligt vil vandre rundt. Dyr græsser forskelligt, har forskelligt fødevalg og fordøjer forskelligt. Flere mindre hegn med konventionelle naturplejedyr vil ikke i samme grad give plads til dyrenes frie bevægelighed og skabe den variation i landskabet, som er nødvendig.

Når dyrene vandrer rundt, bringer de fx også frø fra planter med sig rundt og er med til at sikre udbredelse af både sjældne og almindelige arter i naturnationalparken.

De dyreracer, der vælges til naturnationalparkerne og andre naturprojekter, er meget hårdføre og kan tåle den danske vinter. Det drejer sig blandt andet om skotsk højlandskvæg og Exmoor-ponyer.

De helt centrale bestemmelser i dyrevel­færdsloven gælder også for de dyr, der kommer i naturnationalparkerne. Dyrene skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, som det er tilfældet med dyr uden for naturnationalparkerne.

Udgangspunktet for naturnationalparkerne er, at områderne skal kunne understøtte de store græssende dyr året rundt med naturlig føde. 

Bestanden af dyrene og dyrenes afkom skal tilses jævnligt for at sikre, at bestan­den klarer sig i det miljø, de er sat ud i. Tilsyn med dyrenes sundhed skal blandt andet omfatte en vurdering af dyrenes velfærd, huld og adfærd.

Det skal fremgå af forvaltningsplanerne for områderne, hvordan dyrenes velfærd skal sikres, herunder hvordan eventuelle syge eller tilskadekomne dyr skal konsta­teres og håndteres, så de ikke udsættes for unødig lidelse, og hvordan der skal ske regulering af bestanden, hvis levevilkårene ændrer sig.

Naturstyrelsen vil desuden udarbejde en beredskabsplan for håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer, for eksempel i tørkeperioder eller særligt hårde vintre. Her vil der kunne benyttes forskellige redskaber til at opretholde dyrenes huld, heriblandt tilskudsfodring, regulering eller flytning til mindre folde.

Til støtte for registrering af dyrenes velfærd (adfærd, huld, evt. opmærksom­hedspunkter m.m.) har Naturstyrelsen udviklet en digital app, der sammen med vurdering af den tilgængelige føde skal sikre, at der holdes tæt øje med dyrenes sundhedstilstand. Som supplement til denne registrering afprøver Naturstyrel­sen gps-sporing, droner, termiske kikkerter og anden ny teknologi.

Udgangspunktet er, at områderne skal kunne understøtte dyrene og deres livscyklus året rundt. Naturstyrelsen vil gennem en proaktiv indsats løbende regulere antallet af dyr, så dyrebestanden er tilpasset områdets størrelse og den tilgængelige fødemængde.

Når dyrene græsser, bliver der plads til lyskrævende planter, hvis levesteder ellers kan gro til. Hvis vegetationen græsses ned om vinteren, kommer der hurtigere lys og varme ned til jordbunden om foråret, hvilket betyder, at flere planter og dyr trives.

Derudover er det afgørende, at der ikke tilføres yderligere næring til naturen via foder, da det kan påvirke sammensætningen af dyr og planter.

Naturstyrelsen udarbejder en beredskabs­plan for håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer, hvor det ikke er muligt at afhjælpe fødemanglen ved at reducere dyrebestanden. De tiltag, der kan indgå i en beredskabsplan, omfatter bl.a. støttefodring, nedskæring af løvtræer for at dyrene kan æde knopper, kviste m.v. og flytning af dyrene.

Ved opsætning af vildthegn (høje hegn til kronvildt eller elge) vil der blive etableret åbninger i hegnet, således at mindre dyr (råvildt, ræv, m.fl.) uhindret kan passere.

Høje hegn etableres typisk ikke steder, der i forvejen huser en tæt bestand af kronvildt. Her vil i stedet ses på lave hegn.

Ved opsætning af kreaturhegn (lave el-hegn) vil den naturlige fauna kunne passere enten over eller under hegnet.

Dispensationsmuligheden giver mulighed for at tilpasse tilsynet til de meget store arealer, som langt de fleste naturnational­parker kommer til at udgøre. Derfor vil det være muligt at søge om dispensation til blandt andet at gennemføre tilsyn på bestandsniveau frem for individniveau.

Når der bliver sat store græssende dyr ud i naturnationalparkerne, kan Natur­styrelsen søge dispensation til tilsyn på bestandsniveau hos Fødevarestyrelsen. Der bliver givet dispensation til bestemte dyrehold, som skal leve op til en række betingelser og krav. Kravene omfatter blandt andet arealets beskaffenhed samt krav til selve tilsynet. Dét sikrer, at tilsynene er dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige.

Regeringen har besluttet, at dispensationsmuligheden skal evalueres et år efter, at de første naturnationalparker med en dispensation er åbnet.

De dyr, der sættes ud i naturnational­parkerne, vil blive tilset ofte af privat­praktiserende dyrlæger. Dyrlæger vil komme med hyppige og faste intervaller i naturnationalparkerne for sammen med Naturstyrelsens dyrepassere at føre tilsyn med dyrene.

Derudover vil dyrlæger blive konsulteret løbende, hvis der skulle være dyr, der mistrives, eller som er kommet til skade, og hvor Naturstyrelsen ønsker dyrlæge­faglig bistand ift. at vurdere, hvad der skal ske med det konkrete dyr.