Lige nu bliver der talt med private lodsejere, undersøgt jordbund og regnet på CO2-besparelser til den store guldmedalje.
Naturstyrelsen arbejder konkret med 57 klima-lavbundsprojekter, hvor nogle er i den indledende fase, andre er tæt på at blive gennemført.
I klima-lavbundsprojekter bliver landbrugsjord lavet om til natur. Her skal drænet lavbundsjord igen gøres våd. Dét mindsker udledningen af CO2 til atmosfæren.
- Klima-lavbundsprojekter er et vigtigt greb i forhold til klimakrisen. Her mindsker vi CO2-udledningen markant, og samtidig giver vi jorden tilbage til naturen. Det er der i høj grad brug for. Mange plante- og dyrearter har nemlig brug for de våde levesteder der er forsvundet fra landbrugslandet, siger kontorchef, Inken Breum Larsen, fra Naturprojekter hos Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen har med afsæt i aftalen fra 2021 om en grøn omstilling af landbruget modtaget en anlægsbevilling på 2,74 mia. kroner til at gennemføre ca. 18.500 hektar klima-lavbundsprojekter. Tilsammen udgør arealerne i de nuværende 57 projekter imidlertid 18.700 hektar, fordi projekterne erfaringsmæssig ofte skæres til igennem et projektforløb. Nogle bliver mindre, andre større. Samtidig vil der stadigvæk komme nye projekter til forundersøgelse.
Biodiversitet og friluftsliv
Udtagningsindsatsen er derfor rigtig godt på vej. De 57 projekter indgår i regeringens ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord inden udgangen af 2030. En indsats som også Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen arbejder på at indfri med de støtteordninger, som de administrerer.
I mange af Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekter indgår synergier i planlægningen, så man samtidig styrker biodiversiteten, skaber mere sammenhængende natur og laver nye friluftsmuligheder i områderne.
Projekterne er udtryk for et bredt samarbejde, hvor mange forskellige aktører deltager og bidrager.
- Det er ofte komplicerede og langvarige projekter, vi her har med at gøre. Derfor vil jeg også gerne benytte lejligheden til at takke de mange lodsejere og øvrige interessenter, der er med til at gøre realiseringen mulig, siger Inken Breum Larsen.
Fakta
- Lavbundsjorderne er blevet dannet i vådområder f.eks. moser og våde enge. Her har vandmætning af jordbunden betydet, at nedbrydningen af dødt plantemateriale enten er bremset eller sket meget langsomt, og derved er der opstået tørv. Tørven består af de gamle planterester, og jorden har derfor et højt kulstofindhold.
- At udtage jord vil sige, at man tager landbrugsjord ud af drift, dvs. stopper med at dyrke jorden. I forbindelse med udtagning af lavbundsjorderne er der tale om aktiv udtagning, hvor man ikke ”bare” holder op med at dyrke jorden, men også laver konkrete indsatser for at hæve vandstanden, så jorden bliver vandmættet igen. Lavbundsjorder er tidligere vådområder, der er blevet drænet for at kunne dyrkes. Hvis man lukker drænene, dækker afvandingsgrøfter til og hæver vandløbsbunden, bliver lavbundsjorderne våde igen, og derved standses nedbrydning af tørven og frigivelse af CO2 til atmosfæren ophører.
- Fokus for klima-lavbundsprojekterne er at finde lavbundsjorder, der indeholder 6% kulstof eller mere.
Naturstyrelsen arbejder i øjeblikket på mere end 57 klima-lavbundsprojekter. I projekterne verificeres udbredelsen af tørvejord gennem prøvetagning.
To eksempler på Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekter:
- Projektet i Tranemosen ved Kalundborg dækker ca. 185 hektar drænet landbrugsjord, der har været drænet i 100 år og intensivt dyrket. Nogle år er det svært at holde området tørt om foråret og efteråret, så det er et oplagt sted at lave et klima-lavbundsprojekt. Det er nærmest bare at slukke drænpumperne, så kommer vandet retur af sig selv. Samtidig vil man sikre at det overfladevand, som moseområdet modtager fra Kalundborg by, kan komme væk fra området uden at give store gener for områdets beboere og ejere.
Se mere om projektet her. - Klima-lavbundsprojektet i Ulkær Mose er på 745 hektar. Der indgår 91 lodsejere i projektet. Vandløbssystemet i Ulkær Mose udgør den øverste del af Storåen, og derfor kan projektet ud over en klimaeffekt også gavne vandmiljøet i Nissum Fjord.
Se mere om projektet her.
Se alle Naturstyrelsens klima-lavbunds projekter i Miljø-GIS her.
Naturstyrelsen er ikke den eneste aktør, der arbejder på at udtage lavbundsjorder. Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen har begge hver deres støtteordning, hvor kommuner og lodsejere kan søge tilskud.
Følg forundersøgelser og realiseringer af projekterne her.
Læs mere om de tre ordninger på www.udtagning.dk
Yderligere oplysninger:
Naturstyrelsens pressetelefon på: 72 54 30 04