I næste uge holder mange påskeferie - og uanset om du holder ferie hjemme eller i en ny egn af Danmark - så er der masser af muligheder for at tage ud i naturen.
Vi har bedt kollegaer i hele landet om at pege på længere rundture i nogle af landets smukkeste statslige naturperler. Alle rundturene ligger på udinaturen.dk.
Der er både gåture i skov, langs kysten og i det åbne land - fælles for dem alle er, at de starter og slutter det samme sted og kan klares på en halv eller hel dag alt efter dagsformen.
Udinaturen.dk er blevet nemmere at bruge
Udinaturen.dk er din guide til friluftsoplevelser - hvad enten du leder efter shelterpladser, vandreruter, naturlegepladser eller bålsteder. For at gøre det endnu nemmere for dig at finde og bruge friluftsfaciliteter, har vi lyttet til ønsker og behov fra brugerne. Det har resulteret i:
- et nyt og mere overskueligt layout
- et hurtigere og mere brugervenligt kort
- en ny listevisning over de faciliteter, du har valgt
- at Rejseplanen er integreret, så du kan planlægge din tur — fra dør til natur.
Læs mere om ændringerne på udinaturen.dk
Udinaturen.dk støttes af Nordea-fonden og drives af Naturstyrelsen i samarbejde med kommuner, Friluftsrådet og Kommunernes Landsforening.
Rundture i hele landet
Med børn i naturen
Seks forslag til lege i naturen med børn
Det kan være svært at lokke mindre børn med ud på længere vandreture. Derfor har vi samlet inspiration til lege med børn i naturen, der kan bruges hele året rundt – fx ting-finder-leg, skattejagt og vandhulssafari.