Januar har budt på både minusgrader og store mængder sne mange steder i landet.
Det betyder automatisk, at der bliver trykket på beredskabsknappen hos Naturstyrelsens lokale dyrepassere i hele Danmark, dér hvor eksempelvis heste og kvæg græsser og skaber gode vilkår for biodiversiteten. Det gælder også hos de private forpagtere, der har deres græssende dyr gående på de statslige naturområder året rundt.
De græssende dyr tilhører robuste racer, der er egnet til at leve i naturen i alt slags vejr, og som udgangspunkt skal de selv finde deres føde.
Situationen kan dog hurtigt ændre sig, når vejret er omskifteligt.
Det er blandt andet tilfældet i Thy, som er et af de steder, hvor der er faldet allermest sne i den seneste uge. Her er der, ligesom på Naturstyrelsens øvrige arealer med heste, daglige tilsyn med de konikheste, der lever i den særlige klitnatur hele året rundt.
- Hestene her på statens arealer i Thy er alle født og opvokset i naturen, de har en god vinterpels, og kan derfor holde varmen - og de trives i vintervejret, også når det er koldt. Der er tilstrækkeligt læ, ly og tørt leje til hestene, så vores vigtigste fokus i perioder med vintervejr er, at der er tilgængelig føde og vand til hestene på arealerne. Derfor holder vi dagligt øje med både heste og de helt aktuelle forhold, de lever under i området, siger Ole Noe, skovrider i Naturstyrelsen og fortæller, at det har været nødvendigt at støttefodre i områder, hvor der er faldet meget sne.
Naturstyrelsen igangsætter støttefodring, når det er nødvendigt ud fra et dyrevelfærdshensyn. Det er ejeren af husdyrene, der har ansvaret og skal sikre dyrenes ve og vel. På alle Naturstyrelsens arealer, der helårsgræsses med husdyr, er der lavet beredskabsplaner, så både Naturstyrelsens medarbejdere og private dyreholdere ved, hvornår og hvor de kan starte støttefodring.
Støttefodring eller ej
De robuste racer, der går ude hele året rundt, er skabt til at finde deres egen føde, og de græssende dyr giver med deres tråd, græsning og bid på træer og buske plads til de mere nøjsomme plantearter og også sjældne sommerfugle og andre insekter, der har brug for lys og varme, når det igen bliver forår.
Derfor støttefodres der kun, når føden er knap. Brugen af støttefoder kan nemlig have en negativ effekt på mange af de sjældne og truede plantearter, som er tilknyttet næringsfattig natur. Støttefodring kan desuden ændre dyrenes adfærd, så de i høj grad opholder sig omkring området med foder og ikke i samme grad bevæger sig rundt på arealet og selv søger efter naturlig føde.
Hvis føden er knap, kan nogle af de andre redskaber i værktøjskassen være at give dyrene adgang til tilstødende arealer, hvor der fortsat er naturlig føde, flytte nogle af dyrene eller tage dem hjem på stald.
- Vi oplever, at hestene her i Thy tager vintervejret helt roligt. Ved vores daglige tilsyn er vi naturligvis opmærksomme på hestenes adfærd. Vi ser for eksempel på, om hestene er lige så aktive, som de plejer at være, og om de udviser den sædvanlige, harmoniske sociale adfærd i de grupper de lever i, siger Ole Noe.
Naturstyrelsen har helårsgræssende heste og kvæg i de statslige naturområder over hele landet, eksempelvis Mols Bjerge, på Sydlangeland, i Skindbjerglund nord for Rold Skov og i Ulvshale Skov på Møn samt flere andre steder rundt om i Danmark.
Læs mere om, hvordan Naturstyrelsen håndterer dyr i de statslige naturområder