Dyr på Naturstyrelsens arealer
På Naturstyrelsens arealer findes forskellige store græssende dyr. I dyrehaverne er der hjorte, på Bornholm er der europæisk bison, og på andre arealer græsser heste, kvæg, får og geder. De fleste heste, kvæg, får og geder ejes af private personer, men Naturstyrelsen ejer også selv dyr. Det er altid dyreejer, som er ansvarlig for dyrenes velfærd og for tilsynet med dyrene.
De dyr, som Naturstyrelsen ejer, er alle robuste racer, som er vant til at gå ude på naturarealerne hele året. Disse dyr er nøjsomme og har en tæt pels, der beskytter dem godt mod vejret, og de har ingen problemer med at gå ude hele året så længe der er vand, føde, læ, ly og passende tørt leje på de arealer, de færdes på.
God dyrevelfærd året rundt
Alle dyr på statens arealer skal have det godt, og de forvaltes i overensstemmelse med rammerne i dyrevelfærdsloven.
For at sikre dyrevelfærden har Naturstyrelsen udviklet en række værktøjer. Det omfatter bl.a. udarbejdelse af beredskabsplaner for dyrevelfærd, udvikling af retningslinjer for dyrevelfærd, udarbejdelse af et velfærdsvurderingssystem og udarbejdelse af en tilsyns-app. Naturstyrelsen har egen dyrlæge til at håndtere dyrlægefaglige spørgsmål.
Særligt i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr kan der opstå situationer, hvor føden bliver knap eller der mangler læ, ly eller et passende tørt leje. I sådanne perioder øger Naturstyrelsen tilsynet med styrelsens egne dyr. Vurderingen af huldscore og føderessourcer på naturarealet intensiveres, så der rettidigt kan igangsættes tiltag, der sikrer god dyrevelfærd.
For dyr, der går ude hele året i vinterperioden eller i perioder med vinterlignende vej, er der udarbejdet en beredskabsplan, der indeholder en prioriteret liste indsatser.
Eksempler på indsatser:
- Åbne for indre hegn eller give adgang til tilstødende arealer, hvor der fortsat er naturlig føde.
- Flytte dyr til robuste arealer, hvor tilskudsfodring kan foregå, uden at det belaster naturen med næringsstoffer.
- Nedskære grene og buske, som dyrene kan æde.
- Igangsætte tilskudsfodring.
I samarbejde med de private dyreholdere udarbejdes tilsvarende beredskabsplaner for de tilfælde, hvor privatejede dyr går på styrelsens naturarealer i vinterperioden.
Tilskudsfodring
Dyrene på statens arealer lever primært af de planter, som vokser på arealet. På nogle tidspunkter af året, kan der opstå perioder, hvor der kan være mangel på føde til dyrene. Dette kan fx ske i forbindelse med tørke og vinterperioder, eller hvis der er for mange dyr på et areal. I sådanne situationer kan Naturstyrelsen bl.a. give dyrene tilskudsfoder.
Tilskudsfodring betyder, at man tilfører dyrene ekstra føde og derved tilføjer ekstra næringsstoffer til arealet.
Brugen af tilskudsfoder kan have en negativ effekt på mange af de sjældne og truede plantearter, som er tilknyttet næringsfattig natur. Tilskudsfodringen ændrer desuden dyrenes adfærd, så de i høj grad opholder sig omkring området med foder og ikke i samme grad bevæger sig rundt på arealet og søger efter naturlig føde. Derfor igangsættes tilskudsfodring først når det er nødvendigt ud fra et dyrevelfærdshensyn.
GPS-udstyr, droner og andre former for teknologi
Naturstyrelsen bruger forskellige former for teknologi i den daglige forvaltning med dyr. Dette omhandler alt fra forskellige former for GPS-udstyr til termiske håndspottere og droner. Teknologien er bl.a. med til at gøre det nemmere og hurtigere at lokalisere eller tælle dyr i store naturområder. GPS bruges overalt i verden til at blive klogere på, hvordan dyr bevæger sig rundt og bruger naturen. GPS bruges både på fritlevende dyr som hvaler, fugle og løver, men også på dyr i indhegnede områder som fx heste, kvæg og bison.
Ny viden om helårsgræssende dyrs adfærd
Flere steder på statens naturarealer anvendes GPS-teknologi for at få et bedre indblik i helårsgræssende dyrs adfærd og bevægelsesmønstre i naturen. Naturstyrelsen arbejder sammen med flere forskningsinstitutioner for at blive klogere på dette emne.
Et projektsamarbejde ser på dyrenes færden og brug af arealerne. Det kan give en langt større indsigt i dyrenes adfærd, deres fødesøgen, og hvor meget tid de opholder sig i hhv. skov og lysåben natur.
Et andet projektsamarbejde tester forskellige GPS-enheders evne til at sende GPS-koordinater til sporing af dyrene, tester transmissionsdækningen i de kommende naturnationalparker og afsøger muligheden for at udvikle alternative og mindre påvirkende måder at sætte GPS-enheder fast til dyrene.
Erfaringer fra disse forsknings- og udviklingsprojekter forventes at kunne understøtte forvaltningen i de kommende naturnationalparker og i andre naturprojekter fremadrettet.
Hvis du ser et dyr, der mistrives
Selv om Naturstyrelsen fører tilsyn med de græssende dyr i henhold til lovgivningen på området, og med intensivt tilsyn i særlige perioder, så kan styrelsen ikke garantere, at der aldrig vil være et dyr, der bliver sygt, brækker et ben eller af andre årsager udviser dårlig dyrevelfærd. Skulle det ske, reagerer Naturstyrelsen hurtigt.
Hvis du ser et dyr, der mistrives, bedes du kontakte Naturstyrelsen, så der kan tages hånd om situationen hurtigst muligt.
Ved alle indhegninger findes et skilt med telefonnummer på dyreholder. Det er dyreholderen, der har ansvaret for, at dyrene behandles forsvarligt. Når du ringer om et dyr, vil det i mange tilfælde være den private dyreholder, du ringer til. I tilfælde af, at det er styrelsens egne dyr, vil du få kontakt til de medarbejdere i Naturstyrelsen, der har ansvaret for de konkrete dyrs velfærd.
Det er Fødevarestyrelsen, der kontrollerer, om reglerne for god dyrevelfærd bliver overholdt.