Hvorfor græsning?
Historisk set er en meget stor andel af vores lysåbne arealer blevet afgræsset af husdyr, og tidligere af fritlevende store planteædende pattedyr som eksempelvis urokse. Med udviklingen af det moderne landbrug er antallet af udegående husdyr reduceret kraftigt, og samtidig er jord og vandmiljø blevet rigere på næringsstoffer, og vandet er forsvundet fra landskabet. Resultatet af dette er en natur, der langsomt gror til. Græssende dyr skaber en naturlig dynamik med landskabelig variation og levesteder for både den vilde fauna og flora. Dyrene bidrager ved at genskabe naturlige processer og forbedre forholdene for biodiversiteten, når de bevæger sig rundt i naturområderne. Deres slid på vegetationen gennem tråd, græsning og bid på træer og buske giver plads til de mere nøjsomme plantearter, der har brug for lys og variation i jordbund og fugtighed m.v.
Det er ikke nyt, at Naturstyrelsen har store planteædende pattedyr gående ude på arealerne. Igennem mange årtier har Naturstyrelsen haft egne- og forpagteres dyr gående til sommer/sæsongræsning eller helårsgræsning
Hvilke dyr og arealer
Når Naturstyrelsen skal planlægge, hvilken naturindsats der skal foregå på et areal, så er der mange lokale hensyn, der skal tages stilling til - særligt hvis der skal gå store græssende dyr på arealet. Naturstyrelsen skal blandt andet tage stilling til følgende i planlægningen:
- Hvilke naturtyper og særlige arter, der findes i området.
- Fredning, Natura 2000, § 3, skov osv.
- Vurdere kvantitet og kvalitet af den tilgængelig føde.
- Hvilke dyr, der bedst kan drage nytte af den tilgængelige føde.
- Vurdere adgangen til læ, ly og passende tørt leje.
- Vurdere adgangen til rent drikkevand.
Disse hensyn bidrager til at vurdere, hvilken type græsning der skal være på arealet (sæson- eller helårsgræsning). Derudover tager Naturstyrelsen i planlægningen også hensyn til friluftslivet, kulturhistorien og landskabet.
Græsningstryk
Inden for naturpleje anvendes ordet græsningstryk om det antal store planteædende pattedyr, der findes på et areal. Jo flere dyr man har på et areal, jo højere græsningstryk, og vegetationen på arealet kan risikere at blive meget nedbidt.
Når Naturstyrelsen skal sætte dyr ud på et areal, så vurderer man, hvor meget føde der er på arealet til dyrene, hvad målene er for arealet, og hvor længe dyrene skal gå på arealet (dvs. om dyrene skal være på arealet hele året eller kun noget af året). Ud fra dette vurderer man selve græsningstrykket og derved, hvor mange dyr der skal sættes ud på arealet.
Sæson- eller helårsgræsning
På statens arealer afgræsses der i forskellige tidsintervaller, det kan være lige fra få måneder til året rundt.
En stor del af græsningen på statens naturarealer sker som sæsongræsning. Når der er tale om sæsongræsning, kan dyrene fx være på arealet i løbet af sommeren eller fra starten af foråret og til slutningen af efteråret. Ved helårsgræsning, går dyrene på arealet hele året. Brugen af helårsgræsning er dog stigende. Naturstyrelsen har fx helårsgræssende heste og kvæg på Sydlangeland, i Skindbjerglund nord for Rold Skov og i Ulvshale Skov på Møn.
Aftaler om græsning
Størstedelen af de dyr, der går på statens arealer, tilhører private dyreholdere. Ved de fleste indhegninger findes et skilt med et telefonnummer på dyreholder.
Naturstyrelsen har ved indgåelse af kontrakt med forpagter ansvar for løbende dialog om målene for naturforvaltningen, dyrevelfærd m.v.
Naturstyrelsen laver løbende udbud af græsning.