Hjemmesiden www.trae.dk er et samarbejde mellem en hel række institutioner i skovbruget. Her finder du en masse gode informationer om skov og træ - blandt andet er der under overskriften 'Viden om træ' et emne der hedder 'Træ og energi' - her er den oversigt, du søger, sammen med en masse anden information om brænde.
Et sankekort oprindelig betød, at man havde ret til at samle brænde i skoven ved at lede i de dele af skovene, hvor der var fældet træ. Typisk var det dele af trækronerne og måske dele af stamme, som havde fejl og lignende. Da gik man så rundt og samlede grene og andet småt træ sammen.
Men i vore dage kan et sankekort også være større dele af træer, og derfor er der nu åbnet for muligheden for, at man tager motorsav med. Dog er der en del restriktioner forbundet med brugen af motorsav. Eksempelvis må man ikke bruge motorsav på søndage.
Udgangspunktet for at beregne, hvor meget brænde der er i et stående træ eller en træstamme, er at kende træets volumen. Her kommer der så lidt matematik og tabelopslag ind i billedet: Man beregner træets grundflade som diameteren i brysthøjde divideret med 2 og sat i 2. potens og derpå ganget med 3,14. Denne grundflade ganges med træets højde og med formtallet (som tager højde for at træet ikke er cylindrisk). Formtallet for bøg ligger på ca. 0,6. Regner du videre til rumfanget af brændestablen, skal du så yderligere dele med 0,65. Altså er dit bøgetræ 25 cm i diameter og med en højde på 22 m er grundfladen 0,05 m2 og rumfanget ca. 0,65 m3. Brændestakken bliver så på lige knapt 1 rummeter.
Læs mere på trae.dk
Når du vil regne træets totale masse i kubikmeter om til rummeter, skal du være opmærksom på, at skovrummeter kan betyde mange forskellige ting. I princippet skal du dele dine 1,23 m3 med fastmassetallet, som er ca. 0,65 - hvis det er løvtræ, og brændestykkernes længde er 60-150 cm lange. Det betyder, at der i dit træ er ca. 1,9 rummeter brænde. For nåletræ og andre længder kan du se værdierne (og en hel masse andet) på trae.dk
Generelt siger man, at jo tørre brænde des bedre udnytter man energien i brændet. Det er naturligvis ikke muligt at opnå, at brændet indeholder 0 % vand, men jo tættere på dette des bedre. Dog kan brændet dog også blive så tørt, at nogle ovne ikke brænder optimalt men bliver for varme. Det afhænger meget af den enkelte ovn.
Man siger, at gennemsnitligt skal fugtigheden ligge på mellem 5 og 15 %. Brænde, der indeholder mere end 18 % vand, er for vådt og skal tørres mere. Hvis du fyrer med vådt brænde, bruger du alt for meget af energien i forbrændingen til at tørre brændet, du får mange flere skadelige partikler ud i atmosfæren, og du risikerer, at du får løbesod og derfor på sigt også en skorstensbrand.
Det er helt klart det letteste at kløve friskskovet (vådt) træ. Er man heldig, springer det som ’glas’. Det gælder især løvtræarter som bøg, birk og eg.
En rummeter brænde svarer til cirka 60 procent af en kubikmeter fastmasse bøgetræ – det vil sige 1 x 1 x 1 meter (uden luft). Nyskovet - og dermed vådt bøgetræ - vejer cirka 1 ton per kubikmeter fastmasse – det vil sige, at en rummeter vådt bøgebrænde vejer cirka 600 kilo. Så beror det naturligvis på, hvor meget den aktuelle rummeter er, og hvor vådt træet er.
Der er flere muligheder for at købe brænde i statens skove.