Særlige regler og midlertidige adgangsforbud

Her på siden kan du læse hvilke love og bekendtgørelser, Naturstyrelsen administrerer.

Nederst på siden finder du midlertidige adgangsforbud og begrænsning af aktiviteter på Naturstyrelsens arealer grundet særlige forhold.

Lov om Skjern Å Naturprojekt

Lov om udstykning og salg af visse sommerhusgrunde tilhørende staten

Bekendtgørelse af Lov om Domaineeiendommes Afhændelse

Lov om en saltvandssø i Margrethe Kog

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen, herunder Kystdirektoratet

Lov om udstykning og salg af statslige arealer med campingpladser

Særlige forhold for dyrehaver

På Naturstyrelsens arealer findes fire dyrehaver. Bestanden af vildt i disse er meget tæt. Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til aktiviteter, der forstyrrer dyrene indenfor hegnet.

Besøgende skal være opmærksomme på, at aktiviteter, der for deltagerne opleves som rolige, kan virke skræmmende eller på anden måde generende for hjortevildtet og andre dyr. Det er ifølge adgangsbekendtgørelsen forbudt at skræmme eller på anden måde forulempe dyrene eller beskadige huler og reder, yngel og æg.

Det er generelt forbudt at indsamle kastestænger (gevirer) i dyrehaverne.

Jægersborg Dyrehave, Hovedstadsområdet

Der gives kun undtagelsesvist tilladelse til større arrangementer og organiserede sportsarrangementer som f.eks. Hubertusjagten og Eremitageløbet.

Organiserede sportsarrangementer omfatter også aktiviteter via diverse apps, hvor der f.eks. konkurreres på tid. Andre typer af aktiviteter som f.eks. skovtur for arbejdspladser, familier og venner kræver ikke tilladelse.

Der findes desuden lokale retningslinjer, som skal iagttages.

Se de lokale retningslinjer for Jægersborg Dyrehave her.

Der må ikke udsættes poster, afmærkes ruter eller opsættes telte og pavilloner mv. Små halvskærme for børnehavebørns middagslur er tilladt. Alle aktiviteter skal foregå i god afstand til foderhuse og foderhække.

Der gives ikke tilladelse til motorkørsel.

Haderslev Dyrehave, Sønderjylland

Aktiviteter med 100 eller færre deltagere kan afholdes uden tilladelse mellem kl. 6 og solnedgang. Der må ikke udsættes poster, afmærkes ruter m.v.

Der gives herudover kun i begrænset omfang tilladelse til aktiviteter med flere end 100 deltagere. Alle aktiviteter skal foregå i god afstand til foderhuse og foderpladser.

Der gives ikke tilladelse til motorkørsel.

Slotved Dyrehave, Vendsyssel

Der er ingen specifikke begrænsninger for aktiviteter i Slotved Dyrehave. Ansøgninger vurderes konkret.

Alle arrangementer skal foregå i god afstand til foderpladser.

Der gives ikke tilladelse til motorkørsel.

Enehøje, Nakskov Fjord

Dyrehaven omfatter hele øen undtagen de private boliger, hvor der ikke er adgang for offentligheden. Naturstyrelsen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til aktiviteter på Enehøje.

Alle arrangementer skal foregå i god afstand til foderhuse og foderpladser.


Midlertidige bestemmelser

Miljøministeren kan helt eller delvist lukke for offentlighedens adgang til naturområder i medfør af naturbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, hvis særlige forhold taler herfor.

Naturstyrelsen varetager på statens naturområder vurdering af forhold samt tilladelse til adgangsforbud.

Naturstyrelsen har indført nedenstående midlertidige adgangsforbud i medfør af naturbeskyttelseslovens § 27, stk. 1.

Tidsbegrænset adgangsforbud til indslutningsområde i Naturnationalpark Gribskov

Læs mere om forbuddet i indslusningsområdet

Gælder i perioden fra og med 1. februar 2026 til og med 31. december 2027.

Midlertidigt adgangsforbud i Vandmosen, Gribskov

Gælder i perioden 2024-2026 fra og med 1. april til og med 31. august. 

Læs mere om forbuddet i Naturstyrelsens afgørelse (PDF)

Foreløbigt overblik over forbud

Naturstyrelsen har udarbejdet et notat med et foreløbigt overblik over forbud gennemført med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 27, stk. 1.

Læs notat om forbud her