Dyr
Hornbæk plantage er en af de skove, hvor du på en udflugt både kan møde skovens dyr som fx rådyr, ræv og egern men også få en ørred på krogen eller se en sæl eller et marsvin stikke hovedet op af vandet for lige at kigge på dig.
Det er nemlig ikke usædvanligt at se spættet sæl langs med kysten, og selv om marsvin – den eneste hval, der yngler i Danmark – ikke er så almindelig, så sker det, at den lægger vejen forbi nordkysten. Men du skal være hurtig for at se dens rygfinne eller hoved, og så skal det helst være havblik.
Læs mere om marsvin
Har du fiskestang og waders kan du fange havørred, regnbueørred eller måske torsk. Der er mange fisk ved stenrevene ud for kysten – især i den østlige ende.
I skoven er der en mindre bestand af rådyr. Der er ræve og egern og enkelte skovmår. Hvis du er så heldig at få øje på en ræv eller måske en flok ræveunger, der er ude for at lege, så vær helt stille, kig på dem og lad være med at prøve på at snige dig ind på dem.
Spætter i plantagen
Der er masser af fugleliv i Hornbæk Plantage. Om foråret kan du høre både stor flagspætte og sortspætte, der trommer. Det lyder lidt som et maskingevær, når spætterne trommer om foråret. De har travlt med at hugge et redehul, og de foretrækker gamle træer. Ofte bygger spætten en ny rede hvert år, og så får andre fugle – som fx hulduer – glæde af de gamle redehuller.
Sortspætten er let at kende. Den er ligeså stor som en krage, kulsort men med en knaldrød isse. Når sortspætten trommer, er lyden så kraftig, at det kan høres op til et par km væk. Typisk trommer den ca. 20 slag på 2 sekunder. Man tror næppe at det er muligt uden at få alvorligt ondt i hovedet – eller i det mindste i næbbet.
Læs mere om spætter
Med hovedet nedad
Du kan også møde spætmejsen i skoven. Det er en meget almindelig ynglefugl i Danmark, men det er den eneste fugl, der ikke bare klatrer op ad træstammer men også nedad – med hovedet nedad. Oversiden er blågrå, undersiden lysere. Til trods for navnet er det slet ikke en mejse. Spætmejsen har sin egen familie. Spætmejserne i Danmark har lys bug øst for Storebælt og mørkere bug i Jylland og på Fyn.
Spætmejsen er en af de fugle, der nyder godt af spætternes gamle redehuller. Den kliner en del af hullet til med ler, så den kan holde større fugle ud og kun lige akkurat kan komme ind selv.
Skovens og havets fugle
Du kan også opleve mange andre af skovens fugle i Hornbæk Plantage. Skovsanger, fuglekonge, vipstjert, bogfinke, blåmejse, rødhals, ringdue, musvåge og tårnfalk er bare nogle få eksempler. Men nærheden til havet betyder, at variationen er endnu større.
Ud til kysten er der fx masser af hættemåger og sølvmåger samt flere forskellige arter af terner. Der er edderfugle, og fiskeørnen ses også ved kysten.
Rødlistet bille
Hvis du er interesseret i insekter, er der også masser at kigge på. Af biller kan fx nævnes æblestikker og fyrregråbuk. Fyrregråbuk er sjælden og rødlistet i Danmark.
Du kan også finde mange sommerfugle. Fx storplettet perlemorsommerfugl, nældens takvinge, tidselsommerfugl, grønåret kålsommerfugl og citronsommerfugl. Af guldsmede kan nævnes hedelibel og efterårs-mosaikguldsmed.
Planter
Hornbæk plantage er en endog meget varieret skov med gamle træer, urørte skovområder og tætte bevoksninger med et vildt præg. Da plantagen blev til for ca. 200 år siden, var den domineret af fyrretræer, men i dag er løvtræerne med bøg og eg de mest almindelige arter.
Især i den østligste del, hvor jordbunden er mest frodig, vokser bøgeskoven helt ned til kysten. Her kan du også finde anemoner om foråret.
I den nordlige og vestlige del af skoven er skovfyren dog stadig det mest dominerende træ. Og tættest ved kysten ser du de de troldeagtigt krogede fyrretræer, der kuet af vind og sand har været med til at skabe læ, så skoven bagved kunne overleve.
Eksotiske træer
Du kan finde alle de almindelige træer i skoven. Udover bøg og eg er det bl.a. ær, birk, rødgran og rød-el. Men du kan også finde ægte kastanie, rødeg, poppel, røn, lind, robinie, fuglekirsebær og nåletræer som lærk, ene, omorikagran, weymouthfyr, ædelcypres, thuja, tsuga, grandis, ædelgran og nordmannsgran. Dertil kommer så alle de hårdføre arter af fyrretræer, der i sin tid var med til at sikre skovens tilblivelse: østrigst fyr, bjergfyr og skovfyr.
Omorikagran er et slankt grantræ, der også kaldes søjlegran. Det stammer fra Tarabjergene på grænsen mellem Serbien og Bosnien. Det bruges bl.a. til klippegrønt.
Ved det sted, der kaldes Søjlehallen, vokser der tulipantræer. Tulipantræet er – modsat hvad mange tror – ikke et magnoliatræ. Tulipantræet Liriodendron tulipifera har sin egen slægt. Det blomstrer i juni-juli med 4-5 cm store tulipanlignende, gullige blomster.
Horneby Sand
I Horneby Sand vest for Hornbæk by er skovfyr stadig det mest almindelige træ blandet med bevoksninger af eg og østrigsk fyr. Mange af de gamle skovfyr fra første halvdel af 1800-tallet står stadig. Man forsøger at bevare de gamle træer.
Ved Horneby Sand ligger der et område med græs nord for Strandkrogen, som man søger at holde åbent ved at bekæmpe rynket rose og japansk pileurt. Begge er invasive arter, der let tager over, hvis de får mulighed for det.
Velduftende kaprifolium
Tættest på kysten er mange af de krogede træer i både Hornbæk Plantage og Horneby Sand dækket af den velduftende slyngplante kaprifolium, også kaldet Almindelig gedeblad. Det kan du især få glæde af, hvis du går en aftentur. Kaprifolium dufter mest om aftenen og om natten.
Læs mere om almindelig gedeblad
Du kan også støde på engelsød, en lille bregne, alm. kohvede, bølget bunke, majblomster, skræppe, blåmunke, harekløver og storkonval, også kaldet Salomons segl. Dens blåsorte bær er giftige ligesom de øvrige konvallers bær. Der er mange forskellige mosser, og du kan også finde både tyttebær og blåbær i skovbunden. De giver dog sjældent særlig mange bær.
Sjældne orkideer
Hvis du er heldig, kan du også finde hjertebladet fliglæbe. Det er en lille uanseelig orkidé, kun op til 15 cm høj. Den blomstrer i maj og juni med små rødbrune blomster. Ca. midt på stænglen sidder to hjerteformede blade. Orkideen er sjælden. Den vokser i nåleskove og er fredet ligesom alle andre vilde orkideer i Danmark.
Læs mere om hjertebladet fliglæbe
En anden sjældenhed, der er set i Hornbæk Plantage, er knærod. Knærod er en lille orkidé. Den er 25 cm høj, har hvidlige duftende blomster og vokser ofte i klynger. Den vokser typisk i gamle, åbne fyrreskove med mos.
Læs mere om knærod
På svampejagt
Om efteråret kan du gå på svampejagt i Hornbæk Plantage. Du kan både finde forskellige rørhatte og kantareller. Så god jagt.