Historie - Hornbæk Plantage

Hornbæk Plantage er en relativt ny skov. De første fyrretræer blev sået i foråret 1793. På det tidspunkt havde man kæmpet mod sandflugten i flere hundrede år. Naturskoven var for længst fældet, jorden var opdyrket eller fungerede som overdrev,  hvor bøndernes køer græssede.

Sandet begyndte at plage hele nordkysten allerede i 1500-tallet. Selv om man forsøgte at holde det borte med risgærder og tang, gik der gang på gang hul på vegetationen, når køerne græssede i kystområdet. Sandet begyndte at flyve og ødelagde bøndernes afgrøder, så bønderne måtte flytte. På stranden i det nuværende Hornbæk Plantage har man fundet resterne af et gammelt fiskerleje – Ræveleje – der sandsynligvis er blevet forladt i 1600-tallet på grund af sandflugten.

I 1724 tilkalder Frederik IV den tyske forstmand Ulrich Røhl til at gøre noget ved sandflugten på den sjællandske nordkyst. Røhl går til opgaven med stor energi. Der bliver afsat 20 soldater med 6 vogne med kuske og heste til indsatsen i Hornbæk. Men vildt og kreaturer trænger fortsat igennem risgærderne og ødelægger vegetationen, så sandet flyver. I 1792 har man stadig konstant ti heste klar til at køre ny tang på de udsatte områder.

De nummererede tangveje både  ved Hornbæk og Horneby Sand stammer fra den tid, hvor bønderne kørte tang fra stranden. Udover at dæmpe sandflugten brugte de tangen til gødning på markerne. 

Skoven vinder over sandet

Først da man i 1793 for alvor begynder at så skov, begynder det at hjælpe. Man satser på hårdføre arter som fx skovfyr, bjergfyr og østrigsk fyr. Senere også el, pil og birk og endnu senere rødgran og lærk. I løbet af de næste 50 år bliver hele Hornbæk Plantage sået og plantet til. Samtidig bliver der bygget stengærder, der skal holde bøndernes dyr ude af plantagen. Omkring 1860 kan man endelig konstatere, at skoven er stabil.

I den del af skoven, der ligger nord for Nordre Strandvej, kan man se de mærkeligt troldeagtigt krogede fyrretræer, der har stået i første række fra stranden og er blevet kuet af vind, sand og salt. Men de har overlevet og har været med til at give læ og sikre den bagvedliggende skov.

Stenalderkysten

Nordre Strandvej skærer igennem Hornbæk Plantage. Den ligger på gammel hævet havbund. I stenalderen nåede havet helt ind til skrænten på den anden side af Strandvejen. Bag skrænten er terrænet dannet af istidens moræneler og –sand. Ovenpå kan man se de nu dæmpede flyvesandsklitter som små og store bakker i skoven. Og man skal da heller ikke skrabe meget i jorden, før sandet dukker op.

Oppe på skrænten kan man finde spor fra oldtiden. I Hornbæk Plantage har man fundet 25 gravhøje fra bronzealderen, hvoraf de fleste ligger på toppen af skrænten med udsigt ud over Kattegat.  Det har vidnet om magt og rigdom for alle, der kom sejlende forbi langs kysten. I Horneby Sand, der ligger vest for Hornbæk, har man fundet ni bronzealderhøje.

Offerstenen i Hornbæk Plantage er endnu ældre. Det er en runddysse, der er sat ca. 3500 fvt. Udover offerstenen er der også en velbevaret langdysse samt en skålsten med små runde skåltegn. Man mener, at det er frugtbarhedssymboler, og at de stammer fra yngre stenalder eller ældre bronzealder.

Udsigt til Kullen

Fra den gamle kystskrænt har man en fantastisk udsigt ned over plantagen, kysten og havet. Herfra kan man se Kullen i Sverige.

I dag har skoven udviklet sig til en meget varieret og spændende skov. Man kan stadig finde nogle af de gamle fyrretræer fra plantagens barndom i begyndelsen af 1800-tallet,  men der er også masser af bøg og eg. Tendensen er, at der bliver mere løvskov på bekostning af nåletræerne.

Oven for skrænten kan man også finde små bevoksninger med lind, rødeg, robinie, ægte kastanie, poppel, skovæble, fuglekirsebær, thuja, cypres, tsuga, omorikagran og forskellige arter af ædelgran.  På den gamle stenalderhavbund nord for Ndr. Strandvej er det stadigvæk de robuste arter som skovfyr, østrigsk fyr og bjergfyr, der dominerer. 

Havet æder sig ind i plantagen

Lige siden havbunden hævede sig under stenalderen for 4000-5000 år siden, har havet angrebet kysten ved Hornbæk Plantage. Af gamle kort kan man se, at der fra 1857 til 1978 er forsvundet 16 ha af plantagen. I begyndelsen af 1900-tallet byggede man 19 høfder ud i vandet for at sikre kysten. Det er imidlertid ikke nogen sikker metode. Storme har i de senere år taget en del af kysten, så stykker af stien ved stranden mangler. Man kan også se, at det tyske batteri, der blev anbragt lige øst for Hornbæk under besættelsen, er ved at blive indhentet af havet. 

Det tyske batteri

Hornbæk Batteri blev anlagt af tyskerne i 1940 ti meter fra strandskellet. I dag ligger batteriet på selve stranden. Batteriet  skulle forsvare nordkysten sammen med en række lignende batterier bestykket med kanoner. Opgaven lød på at spærre Øresund og bevogte minefelter. Hele området på stranden var omkranset af pigtråd, og både stranden og dele af plantagen var mineret.

I 1945 blev batteriet overdraget til det danske forsvar. I første omgang fik det lov til at overleve, men i 1958 blev batteriet nedlagt, og området blev overgivet til skovvæsnet. I dag kan du stadig se de gamle tyske betonkonstruktioner, der ligger og forvitrer på stranden. Du kan gå på opdagelse i dem, sætte dig og spise din medbragte mad eller bruge dem som udgangspunkt for en forfriskende dukkert.