Dyr
På grund af områderne med gammel skov og dødt ved er Draved Skov et enestående område for et mylder af smådyr. I skoven er der blandt andet registreret mere end 1000 forskellige arter insekter og edderkopper.
Også fuglene nyder godt af det varierede skovbillede med mange insekter. Der er registreret 198 forskellige fuglearter, heraf 113 forskellige ynglefuglearter, og Kongens Mose og Draved Skov er dermed nogle af landets mest artsrige lokaliteter for ynglefugle.
I Draved Skov er der blandt andet mange spætter, og alle de forskellige spættearter er repræsenteret – for eksempel grønspætter, sortspætter og flagspætter. Man kan høre spætterne hakke over alt i skoven, og man kan også finde træer, som for eksempel sortspætten har kastet sig over. Sådan er træ, som sortspætten bruger som madkasse for vinteren, kan man kende ved, at der er små sorte huller over alt på stammen, og store stykker træ er hakket af. Sortspætten lyder anderledes end de andre spætter. Når den hakker på træet lyder der ”dunk, dunk, dunk” – det minder om lyden af en forhammer.
Man kan også være heldig at få et glimt af en stor hornugle i Draved Skov. Den 60-80 cm høje fugl har ofte sin rede på jorden, hvor forældrefuglene skiftes til at ruge. De jager helt lydløst om natten. Størst chance for at opleve fuglen er i vintermånederne, hvor hannen er territoriehævdende og tuder meget kraftig ved morgengry og skumring. I stille vejr kan uglen høres på indtil to kilometers afstand.
Ravnen har ynglet i Draved Skov i mange år. Den bygger rede helt oppe i toppen af gamle bøge- og egetræer og bruger den samme rede i mange år. Så læg nakken tilbage og se om du kan spotte ravnens reder. De er op til to meter i diameter – og derfor ikke så svære at få øje på.
I Kongens Mose har man særlig godt udsyn til både råvildt og traner, og søen er fuld af ænder, gæs, sang- og pibesvaner i milde vintre og tidlig forår.
Læs mere om fugle i Miljøstyrelsens artsleksikon
Planter
Urørt skov
Draved Skov er det største sammenhængende areal med urørt skov i Danmark, og her er en enestående mulighed for at iagttage, hvordan naturen udvikler sig, når mennesket ikke blander sig særlig meget – og opleve hvordan danske skove så ud for tusinder af år siden. Draved Skov og Kongens Mose er hver cirka 250 ha store, så det sammenhængende naturområde er på 500 ha eller 5 kvadratkilometer. Mens hele Draved Skov har ligget urørt hen siden år 2000, har store områder med sumpskov, der er en ualmindelig skovnaturtype i Danmark, været fredet og taget ud af almindelig skovdrift siden 1920.
På grund af jordbundens afveksling mellem frodigt ler, muldbund, sure morlag på sand og lave klitter af flyvesand, finder man de fleste af Danmarks naturligt forekommende træarter i et naturligt fordelingsmønster. Det gælder blandt andet rødel, eg, bøg, ask, birk, asp, røn, skovabild, hassel, kristtorn, tjørn og tørst. Noget af det særlige ved Draved Skov er, at økologiske modsætninger som for eksempel bøg og rødel står side om side – bøgen, der kræver en tør bund, med rødderne øverst på klitternes morbund, og rødel, der tåler sumpen, fæstnet i den lave, våde del.
Småbladet lind
Det mest sjældne træ er småbladet lind, der ellers er stort set udryddet i de danske skove, men trives fint i Draved Skov. Den småbladede lind kan blandt andet kendes på de hjerteformede blade, og der står en småbladet lind i det område af skoven, der hedder afdeling 386. På det sted, hvor den står, mener man, at der har stået en småbladet lind i 6000 år. Lindens udfordring er, at for at den skal kunne sætte frø, skal der være over 20 grader varmt i et helt døgn. Det er der meget sjældent i Danmark, og derfor ser man som regel kun selvforyngelse af lind med adskillige års mellemrum. Til gengæld er den småbladede lind meget sejlivet, idet den kan sætte nye grene fra stødet, også kaldet stødskud eller fodpose, hvis den for eksempel vælter eller knækker i en storm.
Vedbend
Overalt i Draved Skov ser man kæmpestore vedbend, der snor sig op ad træerne og nærmest vikles helt ind i dem. I produktionsskove fjerner man vedbend, men her i Draved får de lov at vokse og kan blive meget store.
Kristtjørn
Der er mange kristtjørne i Draved Skov. De spreder sig blandt andet, når fugle spiser buskenes bær og dermed bringer frøene med rundt i skoven. Kristtjørne har karakteristiske takkede blade, der stikker. Men højere op på buskene, hvor vildtet ikke kan nå, er bladene bløde og runde.
Tøndersvampen
Svampe æder 95 % af det døde træ i Draved, og mange steder på døde træer kan man se den store tøndersvamp, der også kaldes fyrresvamp. Det sidste kaldes den, fordi man før i tiden lagde gløder fra bålet ind i den og satte en læderrem om den. På den måde havde man ild med, når man kom til en ny lejrplads, og svampen fungerede altså som en gammeldags lighter. I
1920’erne og 1930’erne blev svampene plukket, pakket i kartoffelsække og solgt som komfurbrændsel i Flensborg.
Væltede træer
I Draved Skov får faldne træer lov til at blive liggende. Efter stormene i 1999 og 2013 ligger der flere steder i skoven kæmpestore væltede træer. Her kan man se, at træerne har et stort, fladt rodnet. Den høje grundvandsstand og den særlige jordbund gør, at rødderne ikke går i dybden, men holder sig i de øverste 20-30 cm. Derfor står træerne heller ikke særlig godt fast.
Blomster
Fordi der er så meget skygge i Draved Skov, er der ikke særlig mange blomster. Der kan godt være en del anemoner, men når træerne springer ud i foråret, og skovbunden kommer til at ligge i skygge, forsvinder de. Der findes dog i skovbryn og ved løvtræer en del liljekonvaller og kranskonvaller, der blomstrer i april-maj.
Læs mere om planter i Miljøstyrelsens artsleksikon