Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Life Læsø

4000 hektar skal bevares som lysåben natur med mere fugleliv

Loer leder vandet rundt på Rønnerne

Køer, heste og får har en central rolle i projektet, der skal holde nogle af Læsøs mest værdifulde naturområder lyse og åbne og fulde af liv.

Summary in English

Projekttype EU Life og Natura 2000
Periode  2012-2017
Samarbejdspartnere EU Life og Læsø kommune
Status I gang
Økonomi 16 mio. kr - EU Life finansierer 50%
logo-life-natura2000
logo_laesoe-kommune.png

Projektbeskrivelse

Store dele af Læsø har en enestående lysåben natur, som tiltrækker et rigt dyre- og planteliv. En stor del af øen er derfor udpeget til Natura 2000-område. Hvis et lysåbent område ikke bliver drevet korrekt, gror det til og bliver til skov – og de karakteristiske planter og dyr forsvinder.

Projektet Life Læsø vil sikre og bevare lysåben natur på ca. 4000 hektar på øen – og samtidig gøre en særlig indsats for nogle af de fuglearter, der er på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 10 Læsø, sydlige del.

Projektet sker i samarbejde mellem Naturstyrelsen og Læsø Kommune og omfatter:

Indsats for lysåben natur

Tidligere åbne strandenge er groet til. De ryddes nu. Andre områder er under tilgroning og værdifuld natur på vej til at forsvinde. Begge områder skal nu afgræsses, som de blev det i gamle dage: Kreaturer, heste og får i store antal lukkes på græs og plejer både strandeng og lynghede, og og fjerner også nye skud fra træer. Projektet vil også rydde invasive nåletræer, og invasive arter som rynket rose og vadegræs skal bekæmpes. Der skal skabes sammenhæng mellem fragmenterede arealer, så naturen får mere plads til at udfolde sig.

Indsats for fugle

Yngle- og rastebetingelser for flere fuglearter skal forbedres. Mink skal udryddes, og antallet af ræve og krager skal reduceres for at beskytte jordrugende fugle.

Andre effekter

Projektet vil skabe og igangsætte et driftsfællesskab, der kan sikre den fremtidige pleje af alle natura 2000 områder på øen på tværs af en meget fragmenteret ejerstruktur og således at hele ø-samfundet styrkes.

Der bliver skabt opmærksomhed om Læsøs unikke natur.

Der bliver skabt nye arbejdspladser, fx tilsyn af dyr om sommeren, pasning i vinterhalvåret og produktion af vinterfoder.

Delprojekter:

Lodsejerforening

Etablering af lodsejerforening, der via driftsselskab står for pleje af samtlige Natura 2000 arealer på Læsø i tæt samspil med Læsø Kommune som myndighed og således at projektets genopretningsdel sikres freadrettet samtidig med at driften tilgodeser såvel individuelle ejere og Læsø som samfund.

Rydning af træer og opvækst

Rydning af træer, krat og yngre opvækst. Efter nærmere aftale med involverede lodsejere sigter projektet efter at fjerne bevoksning på eller tæt ved lysåbne naturtyper, således at yderligere tilgroning stoppes og den negative påvirkning af ynglefugle fra krager begrænses mest muligt. Der vil også være tale om at fjerne uønskede - ikke hjemmehørende - træarter i visse blivende bevoksninger, således at spredning af disse til følsomme lysåbne arealer ikke kan ske.

Dronefilm af LIFE arealerne (Password "life")

Bekæmpelse af invasive arter

Rydning af rynket rose og vadegræs. Begge arter er invasive - ikke hjemmehørende - arter, der er stærkt ødelæggende for øens naturlige vegetation og dermed også en lang række tilknyttede fugle, pattedyr og insekter, især påvirkes vade-, ande- og gåsefugles muligheder for fødeoptagelse og ynglemuligheder negativt. Rynket rose optræder kystnært - og spredes bl.a. via havet - medens vadegræs optræder direkte i det såkaldte blå bånd, altså i vandkanten. Dette del-projekt vil ske i tæt samarbejde med Københavns Universitet, der bl.a. er specialister på nye bekæmpelsesmetoden. Bekæmpelsen vil ske uden brug af kemiske midler.

Udbredelse af Vadegræs 2014: Vadegræs Udklip.png

Se Nadine Rudolphs rapport om bekæmpelse af Vadegræs: Master Thesis_Nadine Rudolph 2.pdf

Artikel om bekæmpelse af Vadegræs 2015: Bekæmpelse af invasive arter Læsø Posten 2015.pdf

Dronefilm af udbredelsen af Vadegræs (Password "fanne")

 

Husdyrbesætninger

Opbygning af kreatur- og fårebesætning til afgræsning. Da der på øen for nærværende kun er ca. 400 kreaturer og 2-300 får, er der behov for en betydelig udvidelse af husdyrholdet. Projektet arbejder derfor med at indkøbe ca. 200 kreaturer og 200 får, der via avlsarbejde i projektperioden og efterfølgende skal sikre korrekt afgræsning af Natura 2000 arealerne. Det vurderes, at der totalt er behov for at udvide husdyrholdet på øen med ca. 1.000 kreaturer og ca. 1.200 får. Etablering af dette dyrehold skal ske i tæt samarbejde med lodsejerforeningen og øens dyreholdere. Det er vigtigt at pointere, at der på Læsø findes mange heste, der for nærværende udfører et meget værdifuldt naturplejearbejde. Det vil være såvel projektets som lodsejerforeningens opgave at sikre en optimal benyttelse af denne ressource i tæt samspil med kreaturer og får.

Hegninger

Etablere de nødvendige indhegninger til nuværende såvel som fremtidige dyrehold. Det er projektets mål at ca. 3.200 hektar vil være indhegnet i 2017. Ca. halvdelen af dette areal er allerede hegnet, medens resten skal nyhegnes og/eller forbedres.

Hegn, der etableres på offentligt ejede arealer, vil være åbne for offentligheden og der vil i disse hegn alene være husdyr med hensigtsmæssig optræden.

Afbrænding

Afbrænding af primært hedearealer vil i samspil med afgræsning blive benyttet mest muligt. Afbrænding er et fremragende værktøj i naturplejen både i forbindelse med foryngelse og pleje af hedearealer, men også på en række andre naturtyper, hvor manglende afgræsning har bevirket en uhensigtmæssig vegetationsudvikling. Det er håbet at der vil være mulighed for at inddrage lokale i denne aktion, også fordi der er betydelig interesse omkring bi-hold og produktion af honning.

Regulering af skadevoldende vildt

For at hjælpe de truede fugle - især jordrugende - men også trækfugle, er en begrænsning i påvirkningen fra mink, ræv og krage ønskelig. Det er derfor planlagt at etablere et antal kunstgrave, ligesom opsætning af mink- og kragefælder vil ske. Dette del-projekt skal udføres med hensyntagen til en lang række forhold og vil blive udført i tæt samspil med øens jagtforeninger og enkeltpersoner.

Hydrologi

Enkelte steder indenfor Natura 2000 områderne er der tale om uhensigtmæssig afvanding i forhold til de natyrtyper projektet arbejder på at sikre og udvide. Der iværksættes derfor indledningsvis en analyse af disse forhold og der vil efterfølgende være tale om at nedlægge eller blokere kunstigt etablerede grøfter, således at naturlige vandsstandsforhold kan retableres - helt primært omkring Foldgårdssøen. Dette vil bl.a. være med til reducere tilgroning, hæve biodiversiteten generelt samtidig med en positiv påvirkning i forhold til øens drikkevandsforsyning, det jo alene indvindes i Læsø Klitplantage.

Dokumentation

I konsekvens af ovennævnte del-projekter, er der også planlagt indledningsvise såvel som løbende registreringer af direkte og indirekte påvirkninger på naturtyper og arter, således at projektet resultater kan dokumenteres og ikke mindst, at projektet kan justeres under udførelsen. Dette arbejde udføres af partnerne såvel som fagpersoner fra relevante organisationer og/eller institutioner.

Information

Endelig indeholder projektet en række del-projekter af informativ art. Der er tale om udgivelse af foldere og nyhedsbreve, vedligeholdelse af hjemmeside, opstilling af informationsskilte, offentlige ture i projektområdet, etablering af en lokalt forankret følgegruppe samt diverse møder og seminarer.

Dansk folder

Tysk folder

Engelsk folder

Nyheder

Spartina eller Vadegræs kravler sikkert ind langs loerne

Læsøs naturtyper og fugle

På Læsø findes mange af naturtyperne i en skøn blanding. Eksempelvis er der midt i store strandengsflader små forhøjninger med hede. Blandingen af strandenge, overdrev og heder på syd Læsø er helt unik for det nordlige og vestlige Danmark. Lige som små højdeforskelle kan give en mosaik af våd og tør hede og variationer i græsningstryk kan give glidende overgange fra artsrige sure overdrev til tør hede. I områder med klitmorfologi kan der være klithede med revling på nordsiden, mens de mere soleksponerede sydsider fremstår med grå klit vegetation.

Life Læsø har som mål at gøre noget særligt for en række fuglearter. Arterne er alle på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 10 Læsø, sydlige del. Nogle af arterne er på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 over arter, der kræver udpegning af særlige områder for at trives i EU. Andre er det, fordi de forekommer regelmæssigt i området og udgør mindst end 1 % af verdensbestanden (bilag 2 kriterium)

Naturtyper
Strandenge

Strandenge, EU kode 1330

Strandenge er områder med græsser og urter langs kysterne, strandenge er ofte inddelt i flere zoner efter hvor hyppigt de oversvømmes eller hvor meget saltsprøjt de modtager. Der er kortlagt 1509 ha strandeng i projektområdet. 

Strandengene på Læsø har en veludviklet strandengsmorfologi med loer, store naturlige afvandingssystemer, den største kaldes lokalt floden. I tilknytningen til loerne findes lavninger og saltpander. På den tørreste del af strandengene ses mange tuer af Gul Engmyre.

EU-kode 1330.

Grå klitter

Grå klitter, EU kode 2130

Denne klittype dækker både egentlige klitter og afblæsningsflader. Naturtypen er skabt af flyvesand og domineret af græs, urter, mos eller lav. Vindbrud med bart sand kan være et væsentligt element i typen.  Der er kortlagt 195 ha grå klit i projektområdet.

På Læsø udgøres vegetationen især af Sand-Hjælme og Sandskæg samt en lang række laver: arter af rensdyr lav (fx Cladonia ciliata), Snekruslav (Flavocetraria nivalis) og en lang række andre laver.

Naturtypen er truet af tilgroning både med birk og rynket rose.

EU-kode 2130.

Klithede

Klithede

Klithede er de klitter der domineres af dværgbuske, det er især Revling og Hedelyng, men det kan også være Klokkelyng, hvor de er fugtige. Den adskiller sig fra de andre heder ved at findes på flyvesand og der ses derfor også arter som Sand-Star. 

Danmark har en stor del af EUs areal af klithede og selvom der i projektområdet ”kun” er kortlagt 345 hektar er de med til at fremvise variationen i naturtypen. 
Klitheden trues af tilgroning med især ikke-hjemmehørende nåletræer som Bjergfyr og Contortafyr.

EU-kode 2140.

Våd hede

Våd hede

Den våde hede domineres ofte af Klokkelyng, men der kan også være en del Mose-Pors og Blåtop. Blåtoppen, som er en stor græs i tuer, kan ved udtørring og næringsstoftilførsel helt eller delvist udkonkurrere klokkelyng. Naturtypen er sårbar for både udtørring og tilgroning fx med birketræer.

Den våde hede er nationalt truet, og det er en af baggrundene for at projektet har til formål at øge arealet med 15 ha. Der er i forvejen kortlagt 296 ha i projektområdet.

EU-kode 4010.

Tør hede

Tør hede

Tør hede domineres overvejende af Hedelyng, men der findes også revling, tyttebær, tormentil og en række andre arter. Typen afskiller sig fra klitheden ved ikke at være på flyvesandsdomineret bund.

Den tørre hede trues let af tilgroning med træer og buske og af manglende drift. Hedelyng har en livscyklus hvor de enkelte planter bliver senile og dør efter 40 – 50 år, de kan forynges ved græsning og nye panter kan spire efter en afbrænding.

Der er i nyere tid tilgroet så meget tør hede, at vi forventer, at kunne genskabe yderligere 35 ha til de kortlagte 359 i projektområdet.

EU-kode 4030.

Næringsfattige søer

Næringsfattige søer

Søerne er naturligt nærringsrige, med klart vand. De svinger naturligt i vandstand og de tidvist udtørrede bredder rummer mange små planter. Der yngler ofte Spidssnudet frø i søerne. Foldgårdsøen er en sådan sø.

EU-koder 3110 og 3130.

Artsrigt surt overdrev

Artsrigt surt overdrev

Er ofte afgræssede arealer uden påvirkning af gødning og typisk med mange blomster.  Der lever også mange sommerfugle her. På Læsø findes naturtypen som græspletter i heden, inden for strandengen og på skrænten langs Holtemmen.

EU-kode 6230.

Tidvis våd eng

Tidvis våd eng

Tidvis våde enge er ofte vinteroversvømmede og tørre om sommeren. På Læsø er den dominerende plante Blåtop, som er en græsart, der vokser i store tuer. Naturtypen kan enten bestå næsten udelukkende af Blåtop men kan, især ude på Rønnerne domineres af Knop-Siv og desuden rumme mange blomsterplanter  f.eks. Tormentil og Plettet-Gøgeurt.

EU-kode 6410.

Rigkær

Rigkær

Rigkær er naturligt næringsrige og ofte med en artsrig flora. De opstår næsten altid hvor grundvand strømmer gennem kalkrige jordlag, på Læsø forekommer rigkær hvor der sandsynligvis findes mange muslingeskaller i jorden. Naturtypen er sjælden på Læsø og omfatter kun arealer i projektområdet. Gennem rydning og græsning er det målet at skabe 1 ha mere rigkær i projektperioden.

EU-kode 7230

Fugle
Almindelig Ryle

alm-ryle.jpg

Almindelig Ryle forekommer i to underarter på Læsø. Underarten (Calidris alpina schinzii) der også kaldes Sydlige almindelig ryle, Baltisk ryle eller Engryle er den, der yngler i området med 10-20 par. Det er især de ynglende ryler projektet fokuserer på. Danmark huser over 25 % af verdensbestanden og vi har således et særligt ansvar.

Læsø er det 3. eller 4. vigtigste område i Danmark efter Tipperne, Vejlerne og Agger Tange. Indtil for nylig var det også det eneste sted, hvor bestanden havde været stabil i længere tid, men den er desværre også aftaget her de sidste ca. 10 år. Arten yngler på strandenge med vand i form af loer og fugtige lavninger. Den er afhængig af græsning men også sårbar overfor, at rederne bliver trampet ned ved græsning i perioden april-juni. En højde af vegetationen på 5-15 cm i redeperioden er optimal. Her kan reden fortsat skjules og udsyn til ræve og andre rovdyr sikres. Underarten (Calidris alpina alpina) yngler i tundraen og ses i området som trækfugl, tidligere i meget store flokke på op til 40.000 - nu sjældent over 10.000 individer. Flokkene søger især føde på sandbanker der blottes ved lavvande. 

Det er et af projektets formål, at sikre og øge bestanden af ynglende ryler ved at etablere den rigtige afgræsning og begrænse mulighederne for rovdyr ved dels at fjerne træer der fungere som udkigspost og redetræer for krager, dels at mindske bestanden af ræv, mink og krage. 

Almindelig ryle i Naturstyrelsens artsleksikon

Tinksmed

tinksmed.jpg

Tinksmed  (Tringa glareola)  yngler meget fåtalligt i Danmark, men ses mere talrigt rastende på træk til og fra yngleområder mod nord i Skandinavien. Er sidst fundet ynglende på Læsø i Danzigmand–området i midten af 1990’erne og på Rønnerne i 1980’erne. 

Tinksmed har tidligere ynglet på Læsø. Den holder til i små søer i heder, klitter og moser, men undgår områderne, hvis der gror træer og større buske tæt på vådområderne. Det er projektets formål at genskabe gode ynglemuligheder for arten ved rydning af træer, afgræsning og afbrænding nær to potentielle ynglelokaliteter på Kringelrøn og i Syrsig.

Tinksmeden i Naturstyrelsens atrtsleksikon

Klyde

klyde.jpg

Klyde  (Recurvirostra avosetta)  yngler på Læsø, men svinger meget i antal. I 1980’erne var der 170 ynglepar i 1990 op til 438 par. Siden foreligger der ikke gode optællinger, men det vurderes, at der højest er ca. 100 ynglepar. 

Klyde yngler i kolonier, særligt omkring Hornfiskrøn, Als Dyb Holme og Stokken. Kolonierne er meget sårbare over predation fra ræve og krager, men kan også trues af forstyrrelser fra eksempelvis kørsel og løse hunde. Tilgroningen påvirker også arten negativt.  Næsten alle tiltagene i Life projektet kan være positive for arten.

Klyden i Naturstyrelsens artsleksikon

Dværgterne

dværgterne.jpg

Dværgterne (Sternula albifrons) yngler primært på Stokken. Den har dog tidligere også ynglet på selve Rønnerne, Knotterne og Hesterevlen. Bestanden varierer mellem 4 og 25 par, måske pga forstyrrelser. Dværgterne yngler i kolonier og er følsomme overfor forstyrrelser tæt på kolonien, især fra rovdyr og løse hunde. Særligt følsomme er de over for mennesker, der tager ophold i længere tid tæt på en rede. Ved hjælp af skilte med oplysning håber vi at undgå færdsel og løse hunde tæt på kolonien på Stokken, i den korte periode de yngler.

Dværgternen i Naturstyrelsens artsleksikon

Havterne

havterne.jpg

Havterne (Sterna paradisaea) har i perioder haft omkring 1000 ynglende par i området. Kun Vadehavet kan i Danmark fremvise lige så stor en bestand. I 2012 taltes kun 326 ynglepar. 

Arten yngler i små eller store kolonier og er sårbar over for ræve og krager og tilgroning. Disse faktorer presser havterne længere ud på sandbanker, hvor risikoen for oversvømmelse af rederne er større

Havternen i Naturstyrelsens artsleksikon

Mørkbuget Knortegås

Mørkbuget knortegås.jpg
Mørkbuget Knortegås 
(Branta bernicla bernicla) raster og søger føde på det lave vand og dele af strandengene. Der kan raste over 1000 fugle langs det sydlige Læsø, man antallet svinger en del. Den foretrukne føde er ålegræs og havgræs. 

Knortegås trues af tilgroning af strandengene med f.eks. Rynket Rose og kan trues af tilgroningen med Vadegræs på de banker, der blottes ved lavvande. Derfor vil genetablering af afgræsning og bekæmpelse af Rynket Rose og Vadegræs hjælpe arten

Mørkbuget Knortegås i Naturstyrelsens artsleksikon

Lille kobbersneppe

Lille kobbersneppe (Limosa lapponica) raster hvert år med ca 4000 fugle i området, ofte kun få dage i slutningen af april. Arten yngler bl.a. i Lapland. I sensommeren og efteråret kan der også ses mindre flokke af arten. 

Arten kan på længere sigt trues af tilgroningen med Vadegræs både på fourageringsområder og rastepladser. Bekæmpelse af Vadegræs kan sikre forekomsten.

Lille Kobbersneppe i Naturstyrelsens artsleksikon

Projektforløb

2015

Februar

Rydning af træer og opvækst øst for Foldgårssøen

Marts

Informationsmateriale fremstillet.

Skilte opsat flere forskellige steder i projektområdet på øen

Der er udgivet informationsfolder på dansk, engelsk og tysk

Afbrænding ved Horneks Odde samt Sønder Nyland  - ialt ca. 110 ha

Hegn etableret frem til juni

Maj

Vadegræs fjernet flere steder

2014

Februar

Rydning på Kringelrøn startet manuelt og med skovningsmaskine

Marts

Rydning af opvækst m.v. ved Storedal på skrænten mod vest med pistemaskine
Afbrænding af ca. 30 ha på Kringelrøn

April

Rydning af opvækst på Kringelrøn

August

Rydning østlige del af Kringelrøn

September

Rydning af opvækst på Hornfiskrøn

Nye hegn etableret flere steder (syd for Egegårdsvej, Bouet, Storedal og Sønder Nyland)

2013

21. november og 5. og 19. december: Møder i lodsejernes arbejdsgruppe.

5. november: Første lodsejermøde med deltagelse af 90 lodsejere.

Maj/juni: Alle indkøbte dyr, ca. 250 er udbundet til sommerhegn.

April:  Åbent debat- og informationsmøde om afgræsning af naturarealer på Skovgaard. Niels Erik Nielsen, formand for Galloway foreningen i Danmark, fortalte om racens og hans egne erfaringen med den som naturplejer og kødproducent.

Marts: 80 Galloway køer ankommer til øen, som efterfølgende kælver og dermed øger bestanden.

Slut februar 2013 og frem: Afbrænding af lyngarealer,  rydning af bevoksning med bjerg-, skov- og contortafyr og rydning af træagtig opvækst er iværksat på Rønnerne.

Januar/april: Projektet har erhvervet en mindre besætning af får lokalt på Læsø og disse dyr har siden uge 2 gået hos en landmand på øen. I april blev de sat ud til regulære naturplejeopgaver.

Kort over projektaktiviteter

De enkelte aktioner er placeret omtrentligt udfra et ideelt overordnet ønske, der dog først kan realiseres og finde sin endelige form og udstrækning, når projektledelsen har indgået aftaler med de enkelte lodsejere. Lodsejere bør derfor på dette tidspunkt i projektets liv bruge det som rettesnor for projektets overordnede ønsker og meget gerne overveje deres synspunkter herpå. Alle lodsejere vil selvfølgelig løbende blive kontaktet for endelig aftale.

Det skal også præciseres, at projektledelsen har benyttet og fremadrettet vil benytte dette kortmateriale i forbindelse med ansøgninger og anmeldelser til forskellige myndigheder. Det skal også her understreges, at endelig fysisk indsats i en given geografi er under forudsætning af lodsejeraftale.

Dokumentarkiv

Kontaktpersoner

Hans-Henrik JørgensenProjektlederNaturstyrelsen Vendsyssel7254365121618310
Max StrungeNatur og MiljømedarbejderLæsø Kommune9621303296213032

Tilmeld dig nyhedsbrev om LIFE Læsø

Indtast navn

Indtast adresse

Indtast telefon- eller mobilnummer

Indtast gyldig e-mail adresse