LIFE Læsø

Projektbeskrivelse

Store dele af Læsø har en enestående lysåben natur, som tiltrækker et rigt dyre- og planteliv. En stor del af øen er derfor udpeget til Natura 2000-område. Hvis et lysåbent område ikke bliver drevet korrekt, gror det til og bliver til skov – og de karakteristiske planter og dyr forsvinder.

Projektet Life Læsø har sikret og bevaret lysåben natur på ca. 4000 hektar på øen – og samtidig gjort en særlig indsats for nogle af de fuglearter, der er på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 10 Læsø, sydlige del.

Summary in English

Projektet er sket i samarbejde mellem Naturstyrelsen og Læsø Kommune og omfatter:

Indsats for lysåben natur

Tidligere åbne strandenge er groet til. De er nu ryddet. Andre områder er under tilgroning og værdifuld natur på vej til at forsvinde. Begge områder bliver nu afgræsset, som de blev det i gamle dage: Kreaturer, heste og får i store antal er lukket på græs og plejer både strandeng og lynghede, og fjerner nu også nye skud fra træer. Projektet har også ryddet invasive nåletræer, og invasive arter som rynket rose og vadegræs er under bekæmpning. Der er skabt sammenhæng mellem fragmenterede arealer, så naturen har fået mere plads til at udfolde sig.

Indsats for fugle

Yngle- og rastebetingelser for flere fuglearter er forbedret. Mink er under udryddelse, og antallet af ræve og krager er reduceret for at beskytte jordrugende fugle.

Andre effekter

Projektet har skabt og igangsat et driftsfællesskab, der kan sikre den fremtidige pleje af alle natura 2000 områder på øen på tværs af en meget fragmenteret ejerstruktur og således at hele ø-samfundet er styrket.

Der er blevet skabt opmærksomhed om Læsøs unikke natur.

Der er skabt nye arbejdspladser, fx tilsyn af dyr om sommeren, pasning i vinterhalvåret og produktion af vinterfoder.

Fakta

Projekttype: EU Life og Natura 2000
Periode: 2012-2018
Samarbejdspartnere: EU Life og Læsø kommune
Status: Afsluttet april 2018
Økonomi: 16 mio. kr. - EU Life finansierer 50%

Projektforløb

Januar/april: Projektet har erhvervet en mindre besætning af får lokalt på Læsø og disse dyr har siden uge 2 gået hos en landmand på øen. I april blev de sat ud til regulære naturplejeopgaver.

Slut februar 2013 og frem: Afbrænding af lyngarealer, rydning af bevoksning med bjerg-, skov- og contortafyr og rydning af træagtig opvækst er iværksat på Rønnerne.

Marts: 80 Galloway køer ankommer til øen, som efterfølgende kælver og dermed øger bestanden.

April: Åbent debat- og informationsmøde om afgræsning af naturarealer på Skovgaard. Niels Erik Nielsen, formand for Galloway foreningen i Danmark, fortalte om racens og hans egne erfaringen med den som naturplejer og kødproducent.

Maj/juni: Alle indkøbte dyr, ca. 250 er udbundet til sommerhegn.

5. november: Første lodsejermøde med deltagelse af 90 lodsejere.

21. november og 5. og 19. december: Møder i lodsejernes arbejdsgruppe.

Februar

Rydning på Kringelrøn startet manuelt og med skovningsmaskine

Marts

Rydning af opvækst m.v. ved Storedal på skrænten mod vest med pistemaskine
Afbrænding af ca. 30 ha på Kringelrøn

April

Rydning af opvækst på Kringelrøn

August

Rydning østlige del af Kringelrøn

September

Rydning af opvækst på Hornfiskrøn

Nye hegn etableret flere steder (syd for Egegårdsvej, Bouet, Storedal og Sønder Nyland)

Vinter

Hegningsprojekter påbegyndt ved Jegens og Danzigmann.

Forår

Afbrænding af naturareler i samarbejde med frivillige. Særligt store arealer afbrændt ved Dansigmann og Bløden Hale.

Påbegyndt rydning af træer ved Foldgårdsøen, Strandvejen, Danzigmann, Syren, Jegens og Egegårdsvej.

Fredningsnævnet giver dispensation til bekæmpelse af rynket rose og vadegræs på fredede arealer. Denne afgørelse påklages til Natur- og miljøklagenævnet for fredningerne ved Rønnerne og Danzigmann

Sommer

Hyrdning med får langs kysten i den sydvestlige del af øen. Hyrden fortæller også om LIFE-projektet og arbejdet med fårene.

Kystdirektoratet giver dispensation til bekæmpelse af vadegræs indenfor standbeskyttelseslinjen.

Efterår

Anlagt stangvej fra Hornfiskerøn til Fuglsangsøen.

Flisning af forårets og sommerens rydningsprojekter.

Driftsleder til Lodsejerforeningen er ansat.

Miljø- og Naturklagenævnet fastholder fredningsnævnets aførelse om dispensation til bekæmpelse af rynket rose og vadegræs i fredningerne Rønnerne og Danzigmann.

Vinter og forår

Planlægning af årets aktiviteter.

Afbrænding af naturarealer i samarbejde med frivillige.

Afholdelse af brugergruppemøder vedr. nye hegn og vadegræs.

Opgravning af vadegræs på forsøgsstrækning på Naturstyrelsens arealer i Sydvesten.

Nye hegn opsat i Sydvesten og ved Saltsydehytten.

Etablering af vandforsyninger til kreaturer og får i hegn, hvor der ikke er tilstrækkeligt med naturligt drikkevand.

Årets første guidede ture afholdes i Jegens og på Rønnerne.

Sommer og efterår

Der afholdes guidede ture på Rønnerne.

Bekæmpelse af vadegræs i Sydvesten.

Bekæmpelse af rynket rose med planteløfter og slåning.

Afholdelse af LIFE Læsø slutseminar

Afholdelse af offentligt evalueringsmøde

Læsøs naturtyper og fugle

På Læsø findes mange af naturtyperne i en skøn blanding. Eksempelvis er der midt i store strandengsflader små forhøjninger med hede. Blandingen af strandenge, overdrev og heder på syd Læsø er helt unik for det nordlige og vestlige Danmark. Lige som små højdeforskelle kan give en mosaik af våd og tør hede og variationer i græsningstryk kan give glidende overgange fra artsrige sure overdrev til tør hede. I områder med klitmorfologi kan der være klithede med revling på nordsiden, mens de mere soleksponerede sydsider fremstår med grå klit vegetation.

Life Læsø har som mål at gøre noget særligt for en række fuglearter. Arterne er alle på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 10 Læsø, sydlige del. Nogle af arterne er på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 over arter, der kræver udpegning af særlige områder for at trives i EU. Andre er det, fordi de forekommer regelmæssigt i området og udgør mindst end 1 % af verdensbestanden (bilag 2 kriterium)

Naturtyper

Strandenge er områder med græsser og urter langs kysterne, strandenge er ofte inddelt i flere zoner efter hvor hyppigt de oversvømmes eller hvor meget saltsprøjt de modtager. Der er kortlagt 1509 ha strandeng i projektområdet.

Strandengene på Læsø har en veludviklet strandengsmorfologi med loer, store naturlige afvandingssystemer, den største kaldes lokalt floden. I tilknytningen til loerne findes lavninger og saltpander. På den tørreste del af strandengene ses mange tuer af Gul Engmyre.

EU-kode 1330.

Denne klittype dækker både egentlige klitter og afblæsningsflader. Naturtypen er skabt af flyvesand og domineret af græs, urter, mos eller lav. Vindbrud med bart sand kan være et væsentligt element i typen. Der er kortlagt 195 ha grå klit i projektområdet.

På Læsø udgøres vegetationen især af Sand-Hjælme og Sandskæg samt en lang række laver: arter af rensdyr lav (fx Cladonia ciliata), Snekruslav (Flavocetraria nivalis) og en lang række andre laver.

Naturtypen er truet af tilgroning både med birk og rynket rose.

EU-kode 2130.

Klithede er de klitter der domineres af dværgbuske, det er især Revling og Hedelyng, men det kan også være Klokkelyng, hvor de er fugtige. Den adskiller sig fra de andre heder ved at findes på flyvesand og der ses derfor også arter som Sand-Star.

Danmark har en stor del af EUs areal af klithede og selvom der i projektområdet ”kun” er kortlagt 345 hektar er de med til at fremvise variationen i naturtypen.
Klitheden trues af tilgroning med især ikke-hjemmehørende nåletræer som Bjergfyr og Contortafyr.

EU-kode 2140.

Den våde hede domineres ofte af Klokkelyng, men der kan også være en del Mose-Pors og Blåtop. Blåtoppen, som er en stor græs i tuer, kan ved udtørring og næringsstoftilførsel helt eller delvist udkonkurrere klokkelyng. Naturtypen er sårbar for både udtørring og tilgroning fx med birketræer.

Den våde hede er nationalt truet, og det er en af baggrundene for at projektet har til formål at øge arealet med 15 ha. Der er i forvejen kortlagt 296 ha i projektområdet.

EU-kode 4010.

Tør hede domineres overvejende af Hedelyng, men der findes også revling, tyttebær, tormentil og en række andre arter. Typen afskiller sig fra klitheden ved ikke at være på flyvesandsdomineret bund.

Den tørre hede trues let af tilgroning med træer og buske og af manglende drift. Hedelyng har en livscyklus hvor de enkelte planter bliver senile og dør efter 40 – 50 år, de kan forynges ved græsning og nye panter kan spire efter en afbrænding.

Der er i nyere tid tilgroet så meget tør hede, at vi forventer, at kunne genskabe yderligere 35 ha til de kortlagte 359 i projektområdet.

EU-kode 4030.

Rigkær er naturligt næringsrige og ofte med en artsrig flora. De opstår næsten altid hvor grundvand strømmer gennem kalkrige jordlag, på Læsø forekommer rigkær hvor der sandsynligvis findes mange muslingeskaller i jorden. Naturtypen er sjælden på Læsø og omfatter kun arealer i projektområdet. Gennem rydning og græsning er det målet at skabe 1 ha mere rigkær i projektperioden.

EU-kode 7230

Fugle

Almindelig Ryle forekommer i to underarter på Læsø. Underarten (Calidris alpina schinzii) der også kaldes Sydlige almindelig ryle, Baltisk ryle eller Engryle er den, der yngler i området med 10-20 par. Det er især de ynglende ryler projektet fokuserer på. Danmark huser over 25 % af verdensbestanden og vi har således et særligt ansvar.

Læsø er det 3. eller 4. vigtigste område i Danmark efter Tipperne, Vejlerne og Agger Tange. Indtil for nylig var det også det eneste sted, hvor bestanden havde været stabil i længere tid, men den er desværre også aftaget her de sidste ca. 10 år. Arten yngler på strandenge med vand i form af loer og fugtige lavninger. Den er afhængig af græsning men også sårbar overfor, at rederne bliver trampet ned ved græsning i perioden april-juni. En højde af vegetationen på 5-15 cm i redeperioden er optimal. Her kan reden fortsat skjules og udsyn til ræve og andre rovdyr sikres. Underarten (Calidris alpina alpina) yngler i tundraen og ses i området som trækfugl, tidligere i meget store flokke på op til 40.000 - nu sjældent over 10.000 individer. Flokkene søger især føde på sandbanker der blottes ved lavvande.

Det er et af projektets formål, at sikre og øge bestanden af ynglende ryler ved at etablere den rigtige afgræsning og begrænse mulighederne for rovdyr ved dels at fjerne træer der fungere som udkigspost og redetræer for krager, dels at mindske bestanden af ræv, mink og krage.

Læs mere om Almindelig ryle

Tinksmed (Tringa glareola) yngler meget fåtalligt i Danmark, men ses mere talrigt rastende på træk til og fra yngleområder mod nord i Skandinavien. Er sidst fundet ynglende på Læsø i Danzigmand–området i midten af 1990’erne og på Rønnerne i 1980’erne.

Tinksmed har tidligere ynglet på Læsø. Den holder til i små søer i heder, klitter og moser, men undgår områderne, hvis der gror træer og større buske tæt på vådområderne. Det er projektets formål at genskabe gode ynglemuligheder for arten ved rydning af træer, afgræsning og afbrænding nær to potentielle ynglelokaliteter på Kringelrøn og i Syrsig.

Læs mere om Tinksmeden

Klyde (Recurvirostra avosetta) yngler på Læsø, men svinger meget i antal. I 1980’erne var der 170 ynglepar i 1990 op til 438 par. Siden foreligger der ikke gode optællinger, men det vurderes, at der højest er ca. 100 ynglepar.

Klyde yngler i kolonier, særligt omkring Hornfiskrøn, Als Dyb Holme og Stokken. Kolonierne er meget sårbare over predation fra ræve og krager, men kan også trues af forstyrrelser fra eksempelvis kørsel og løse hunde. Tilgroningen påvirker også arten negativt. Næsten alle tiltagene i Life projektet kan være positive for arten.

Læs mere om Klyden

Dværgterne (Sternula albifrons) yngler primært på Stokken. Den har dog tidligere også ynglet på selve Rønnerne, Knotterne og Hesterevlen. Bestanden varierer mellem 4 og 25 par, måske pga forstyrrelser. Dværgterne yngler i kolonier og er følsomme overfor forstyrrelser tæt på kolonien, især fra rovdyr og løse hunde. Særligt følsomme er de over for mennesker, der tager ophold i længere tid tæt på en rede. Ved hjælp af skilte med oplysning håber vi at undgå færdsel og løse hunde tæt på kolonien på Stokken, i den korte periode de yngler.

Læs mere om Dværgternen

Havterne (Sterna paradisaea) har i perioder haft omkring 1000 ynglende par i området. Kun Vadehavet kan i Danmark fremvise lige så stor en bestand. I 2012 taltes kun 326 ynglepar.

Arten yngler i små eller store kolonier og er sårbar over for ræve og krager og tilgroning. Disse faktorer presser havterne længere ud på sandbanker, hvor risikoen for oversvømmelse af rederne er større

Læs mere om Havternen

Mørkbuget Knortegås (Branta bernicla bernicla) raster og søger føde på det lave vand og dele af strandengene. Der kan raste over 1000 fugle langs det sydlige Læsø, man antallet svinger en del. Den foretrukne føde er ålegræs og havgræs.

Knortegås trues af tilgroning af strandengene med f.eks. Rynket Rose og kan trues af tilgroningen med Vadegræs på de banker, der blottes ved lavvande. Derfor vil genetablering af afgræsning og bekæmpelse af Rynket Rose og Vadegræs hjælpe arten

Læs mere om Mørkbuget Knortegås

Lille kobbersneppe (Limosa lapponica) raster hvert år med ca 4000 fugle i området, ofte kun få dage i slutningen af april. Arten yngler bl.a. i Lapland. I sensommeren og efteråret kan der også ses mindre flokke af arten.

Arten kan på længere sigt trues af tilgroningen med Vadegræs både på fourageringsområder og rastepladser. Bekæmpelse af Vadegræs kan sikre forekomsten.

Læs mere om Lille Kobbersneppe

Læsø Natura-2000 Lodsejerforening F.M.B.A

Lodsejerforeningen drifter en stor andel af naturarealerne på Læsø med afgræsning. Afgræsningen af de lysåbne naturarealer er et vigtigt element i at bevare Læsøs store åbne naturområder, så de ikke vokser ind i skov. Gennem lodsejerforeningens drift tilgodeses både naturen, de enkelte foreningensmedlemmer og Læsø som samfund.

Lodsejerforeningen tilbyder lodsejere eller dyreholdere på Læsø at indgå:

Forpagtningsaftaler
Pasningsaftaler
Græsningsaftaler
Er du interesseret i at høre mere om lodsejerforeningen og medlemskab så kontakt foreningen:

Tlf: +45 24 91 99 40
E-mail: driftsleder@laesoe-lodsejer.dk

Delprojekter

Rydning af træer, krat og yngre opvækst. Efter nærmere aftale med involverede lodsejere sigter projektet efter at fjerne bevoksning på eller tæt ved lysåbne naturtyper, således at yderligere tilgroning stoppes og den negative påvirkning af ynglefugle fra krager begrænses mest muligt. Der vil også være tale om at fjerne uønskede - ikke hjemmehørende - træarter i visse blivende bevoksninger, således at spredning af disse til følsomme lysåbne arealer ikke kan ske.

Dronefilm af LIFE arealerne (Password "life")

Rydning af rynket rose og vadegræs. Begge arter er invasive - ikke hjemmehørende - arter, der er stærkt ødelæggende for øens naturlige vegetation og dermed også en lang række tilknyttede fugle, pattedyr og insekter, især påvirkes vade-, ande- og gåsefugles muligheder for fødeoptagelse og ynglemuligheder negativt. Rynket rose optræder kystnært - og spredes bl.a. via havet - medens vadegræs optræder direkte i det såkaldte blå bånd, altså i vandkanten. Dette del-projekt vil ske i tæt samarbejde med Københavns Universitet, der bl.a. er specialister på nye bekæmpelsesmetoden. Bekæmpelsen vil ske uden brug af kemiske midler.

Udbredelse af Vadegræs 2014: Vadegræs Udklip

Se Nadine Rudolphs rapport om bekæmpelse af Vadegræs: Master Thesis Nadine Rudolph 2

Artikel om bekæmpelse af Vadegræs 2015: Bekæmpelse Af Invasive Arter Læsø Posten 2015

Dronefilm af udbredelsen af Vadegræs (Password "fanne")

Opbygning af kreatur- og fårebesætning til afgræsning. Da der på øen for nærværende kun er ca. 400 kreaturer og 2-300 får, er der behov for en betydelig udvidelse af husdyrholdet. Projektet arbejder derfor med at indkøbe ca. 200 kreaturer og 200 får, der via avlsarbejde i projektperioden og efterfølgende skal sikre korrekt afgræsning af Natura 2000 arealerne. Det vurderes, at der totalt er behov for at udvide husdyrholdet på øen med ca. 1.000 kreaturer og ca. 1.200 får. Etablering af dette dyrehold skal ske i tæt samarbejde med lodsejerforeningen og øens dyreholdere. Det er vigtigt at pointere, at der på Læsø findes mange heste, der for nærværende udfører et meget værdifuldt naturplejearbejde. Det vil være såvel projektets som lodsejerforeningens opgave at sikre en optimal benyttelse af denne ressource i tæt samspil med kreaturer og får.

Etablere de nødvendige indhegninger til nuværende såvel som fremtidige dyrehold. Det er projektets mål at ca. 3.200 hektar vil være indhegnet i 2017. Ca. halvdelen af dette areal er allerede hegnet, medens resten skal nyhegnes og/eller forbedres.

Hegn, der etableres på offentligt ejede arealer, vil være åbne for offentligheden og der vil i disse hegn alene være husdyr med hensigtsmæssig optræden.

Afbrænding af primært hedearealer vil i samspil med afgræsning blive benyttet mest muligt. Afbrænding er et fremragende værktøj i naturplejen både i forbindelse med foryngelse og pleje af hedearealer, men også på en række andre naturtyper, hvor manglende afgræsning har bevirket en uhensigtmæssig vegetationsudvikling. Det er håbet at der vil være mulighed for at inddrage lokale i denne aktion, også fordi der er betydelig interesse omkring bi-hold og produktion af honning.

For at hjælpe de truede fugle - især jordrugende - men også trækfugle, er en begrænsning i påvirkningen fra mink, ræv og krage ønskelig. Det er derfor planlagt at etablere et antal kunstgrave, ligesom opsætning af mink- og kragefælder vil ske. Dette del-projekt skal udføres med hensyntagen til en lang række forhold og vil blive udført i tæt samspil med øens jagtforeninger og enkeltpersoner.

Enkelte steder indenfor Natura 2000 områderne er der tale om uhensigtmæssig afvanding i forhold til de natyrtyper projektet arbejder på at sikre og udvide. Der iværksættes derfor indledningsvis en analyse af disse forhold og der vil efterfølgende være tale om at nedlægge eller blokere kunstigt etablerede grøfter, således at naturlige vandsstandsforhold kan retableres - helt primært omkring Foldgårdssøen. Dette vil bl.a. være med til reducere tilgroning, hæve biodiversiteten generelt samtidig med en positiv påvirkning i forhold til øens drikkevandsforsyning, det jo alene indvindes i Læsø Klitplantage.

I konsekvens af ovennævnte del-projekter, er der også planlagt indledningsvise såvel som løbende registreringer af direkte og indirekte påvirkninger på naturtyper og arter, således at projektet resultater kan dokumenteres og ikke mindst, at projektet kan justeres under udførelsen. Dette arbejde udføres af partnerne såvel som fagpersoner fra relevante organisationer og/eller institutioner.

Afgræsning med Galloway

Afbrænding af lyngheder

Flisning af det fældede materiale

Formidling af LIFE projektet

Knusning på blød bund

Lodsejermøde på Læsø

Loer leder vandet rundt på Rønnerne

Massiv forekomst af Vadegræs

Nedgravning af den invasive Spartina

Prøveflade til bekæmpelse af Vadegræs

Rosa rugosa bekæmpes af LIFE projektet

Rydning af spredt opvækst