Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Feldborg Skovene

Dyreliv

Foruden den store bestand på cirka 300 stykker kronvildt er der råvildt og endda en lille fast bestand af dåvildt i yderkanten af plantagen. Der er harer og mange egern i skoven.

Der er også skovmår, ræv, grævling, hermelin og brud.

Kronvildtets kongerige

Der er en meget stor bestand af kronhjorte i Feldborg Plantage. Formentlig omkring 300 til 400, ligesom der også er en del rådyr og nogle få dådyr.

Flere steder i plantagen er der åbne steder, hvor man kan spotte de flotte dyr – særligt tidligt om morgenen eller i de sene aftentimer. Kronhjorten er Danmarks største hjort og kan ses året, hvis man holder øje med de åbne arealer ved brandlinjerne, skovvejene og de åbne hedearealer i skoven. De imponerende dyr er i særdeleshed en udflugt værd i september og oktober, når dyrene går i brunst.

De gamle hjorte forsøger hver især med deres lugt, brøl og fysik at holde et harem på så mange hundyr som muligt, som de kan parre sig med, så deres gener bliver videreført.

Der er mange spor i plantagen efter krondyrene. De nederste blade, knopper og grene på træerne er blevet ædt af vildtet, de har trådt veksler i skovbunden og efterladt ekskrementer. I brunsttiden kan selv menneskenæser lugte sig frem til sølehullerne, der er ”smukkeserings-steder” for de store krondyr.

Af hensyn til dyrene bør man blive på skovvejene og færdes så stille så muligt. Gå helst i græsset, så du kan høre hjortene, og de ikke hører dig.


Planteliv

Plantagen har undergået en forvandling fra et regulært skovrejsningsprojekt på heden over en klassisk granplantage til at blive en regulær blandingsskov. Planen er, at udviklingen skal fortsætte over mod en naturnær skovdrift, hvor skoven forynger sig selv.

Træerne skal så sig selv og gro op i mindre grupper og mere blandet mellem hinanden. Derfor ser du også, at væltede træer mange steder får lov at blive liggende og forgå af sig selv. Det skaber grobund for moser, lav, svampe og bliver en naturlig habitat for insekter og fugle.

Samtidig bliver skoven mere robust over for stormskader.

Læg mærke til, hvordan løvskoven i den nærigsfattige jord mellem Feldborggård og Stjernehus giver grundlag for mange typer mos og lav – ligesom i egeskoven. Det er også tegn på, at man er lagt fra forurenende bolig- og fabriksområder.

Af de mere sjældne planter kan du være heldig at finde fliget brøndsel, plettet gøgeurt, troldurt, engkabbeleje, engblomme, gul iris, anemone og liljekonval.

Mellem granerne er der gode muligheder for at finde kantareller og andre spisesvampe.

Fugleliv

Fuglelivet er varieret i betragtning af, at det er en midtvestjysk plantage. Der er blandt andet natravn, skovsneppe, hedelærke, misteldrossel, stor flagspætte, vendehals og grønspætte samt spætmejse og træløber.

Nogle af de gamle træer er så store, at sortspætte og grønspætte kan udhugge deres redehuller, og sortspætternes forladte huler tiltrækker alliker og skovmår.

Natuglen har også fundet frem til Feldborg. Den er ikke så almindelig i det vestjyske.

Den sjældne vadefugl, lille præstekrave, findes ved enkelte små vandhuller og kær.

Der yngler rovfugle som musvåge, hvepsevåge, spurvehøg, duehøg og tårnfalk. Syd for Poulsensminde kan man omforåret være heldig at se og høre traner.

Hulrum til spætter, ugler og andre fugle

Mange småfugle yngler i skoven, og de senere år er der kommet flere til. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har opsat fuglekasser flere steder for at give særligt plads til de fuglearter som natugle, perleugle og vendehals, der yngler i hulrum, men som ikke kan lave dem selv.

I skoven kan der ses fire spættearter: stor flagspætte, grønspætte, sortspætte og vendehals samt andre hulrugende fugle som spætmejse, rødstjert og broget fluesnapper.