Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Gl. Lejre

Dyr

Store dele af naturen i og rundt om Gl. Lejre er fredet, og det nyder dyrelivet godt af. Der er mange rådyr, fasaner og harer i området, og fuglelivet og ikke mindst insektlivet er varieret og spændende.

Om foråret kan du høre lærken ude over de åbne marker og enge. 
Og i slutningen af maj kommer nattergalen. Gl. Lejre har en stor bestand af nattergale, der fx høres i krattet langs med Kornerup og Lejre Å.

Om vinteren kan du møde vandstæren, der jager efter insektlarver i åen. Når den ser et bytte hopper den i vandet. Vandstæren går nemlig på bunden af åen, når den jager. Den har et ekstra øjenlåg – en blinkhinde – der er halvgennemsigtig. Den fungerer som en slags dykkerbriller, mens den samler insekter og smådyr.

Odins fugl i Gl. Lejre

Året rundt er der mange rovfugle, der svæver over landskabet. Musvåge, tårnfalk, rørhøg, vandrefalk og rød glente kan ses. Der er også masser af krager, råger og alliker året rundt. De sorte fugle leder tanken hen på Odins ravne Hugin og Munin. Og ravnen er da også observeret i Gl. Lejre. 

Se dofbasen.dk for flere observationer

Langs åerne er der både skrubtudser og frøer, og den varierede flora betyder, at der er mange sommerfugle og guldsmede. Du kan både se nældesommerfugl, lille ildfugl og almindelig blåfugl. Og blandt guldsmedene er almindelig vandnymfe og blåbåndet pragtvandnymfe almindelig arter.

Køerne græsser ved fortidsminderne

Naturstyrelsen ejer nogle af arealerne omkring de gamle fortidsminder. Her er det køer og heste, der græsser og sørger for at pleje naturen, så rynket rose og andre invasive arter ikke tager overhånd. Dyrene gør i det hele taget et stort arbejde, når det gælder naturpleje i Danmark. De er med deres græsning med til at sikre variationen i såvel flora som fauna.

Læs mere om dyr i artsleksikonet


Planter

Selv om det måske først og fremmest er den historiske interesse, der fører dig til Gl. Lejre, så byder området også på en spændende natur. Her smelter kultur og natur sammen i det fredede landskab.

Stierne går gennem marker, enge og overdrev. Og fra de mange højdedrag kan du se landskabet, som det blev skabt af isen for 13-15.000 år siden. Du kan også se mange af de samme planter, som vikingerne dyrkede eller brugte for mere end 1000 år siden.

Vikingernes hjertemedicin

Det kan fx være fingerbøl digitalis purpurea og rød hestehov eller tordenskræppe, som den også kaldes. Vi ved, at vikingerne kendte til og brugte begge som medicinplanter. Både fingerbøl og rød hestehov vokser langs stien ved skibssætningerne op mod Hyldehøj.

Fingerbøl er fundet i vikingegrave. Planten indeholder et stof, der øger hjertets pumpekraft og er giftig. Rød hestehov har en anti-histamineffekt ved høfeber og astma. Og da man må tro, at vikingerne har døjet med meget røg i deres huse med åbne ildsteder uden skorsten, er det nærliggende at tænke, at de kan have brugt rød hestehov mod problemer med luftvejene.

Smertestillende og febernedsættende

Vi ved også, at opiumsvalmuen var velkendt i Danmark allerede fra år 0, hvor den er kommet til landet fra romerne og blev brugt som smertestillende middel. Det har sikkert været tiltrængt, når vikingerne har været i kamp.

I de levende hegn i Gl. Lejre kan du også finde slåen og hyld. Hylden er i den nordiske mytologi knyttet til Freja, og både blomster og bær kan anvendes mod forkølelse.

Vølvens bulmeurt

Da man renoverede haven ved Gl. Kongsgaard i Gl. Lejre i 1990, fandt man bulmeurt på Klintebakken. Bulmeurt har været brugt som lægeplante siden vikingetiden. Frøene kan spire efter at have ligget i dvale i 800 år.

Ved vikingeborgen Fyrkat i Nordjylland har man i en grav fundet frø fra bulmeurt i en lille læderpung. Bulmeurt virker hallucinerende, og man mener, at den afdøde i graven var en såkaldt vølve – en spåkone i hedensk tid. Med sig i graven havde hun foruden bulmeurtfrøene en stav, der var en del af vølvens udrustning. Bulmeurt er også fundet i haven ved Hestebjerggård.

En stor artsrigdom

Af andre planter, som du kan finde, og som vikingerne måske har kendt til, kan nævnes ramsløg, blåhat, almindelig sankthansurt, slangehoved og rød tvetand. På Grydehøj findes også bakke-nellike, tjærenellike og hunde-viol.

I det hele taget er artsrigdommen stor på arealerne på og ved de gamle gravhøje og fortidsminder, hvor jorden aldrig er pløjet og gødet. Man regner med, at man på bare en kvadratmeter af de allerbedste overdrev kan man finde op mod 50 forskellige plantearter.

Læs mere om planter i Miljøstyrelsens artsleksikon