1. Lejre Museum
Lejre Museum har til huse på Hestebjerggård i Gl. Lejre. Her kan du se de seneste udstillinger om fortiden i landsbyen, der i den yngre jernalder/tidlig vikingetid har været et stormagtscentrum i Danmark.
Du kan høre historien om Skjoldungeslægten, der ifølge de gamle sagn var Danmarks første kongeslægt. Bagefter kan du gå ud og med egne øjne se, hvor vikingerne boede, og hvor de blev begravet. For selv om sagnet om Kong Skold, Roar og Rolf Krake kun er sagn, så er der masser af fund, der vidner om, at Lejre vitterligt har været et magtfuldt centrum i landet.
Navnet Hestebjerggård er hentet i sagnhistorien. Det hentyder til Kong Dans heste. Kong Dan er den sagnkonge, der ifølge de gamle krøniker har givet navn til danerne og Danmark.
Læs mere om Lejre Museum på lejremuseum.dk
2. Skibssætningerne
Der har ligget mindst fire store skibssætninger i området. I dag er resterne af to tilbage. Den bedst bevarede er 20 meter bred og har været næsten 100 meter lang. Den er bygget af tætstillede granitsten, hvoraf 28 er bevaret. Stenene er stillet op, så de former et skib – deraf navnet skibssætning.
Stenskibet skal opfattes som symbol på rejsen efter døden. Skibssætningen er ikke opført til ære for en enkelt person, men som et monument knyttet til begravelserne i området.
Mellem skibssætningerne og Grydehøj er der fundet 55 grave fra vikingetiden. I en af gravene er en høvding og en træl med afhugget hoved blevet gravlagt sammen. Trællen skulle formodentlig følge sin herre på rejsen efter døden. I en anden grav har man fundet en mand begravet med sit skjold.
Gravpladsen ved skibssætningerne blev opgivet ved overgangen til kristen tid i slutningen af 900-tallet.
3. Grydehøj – en fyrstegrav
Grydehøj har indeholdt en fyrstegrav. Den døde – vi kender hverken køn eller alder – var klædt i en dragt af guldindvirket stof, der placerer vedkommende i samfundets absolutte top. Stoffet er også med til at datere gravfundet til den yngre jernalder omkring år 650 – samtidig med Lejrehallerne og Lejre storhedstid.
Den døde er blevet brændt på et stort ligbål sammen med gravgaverne. Man fandt resterne af bålet – et tykt brandlag – da man gravede højen ud i 1958. Der fandtes også smeltede bronze- og gulddråber fra det fornemme gravudstyr. Desuden er flere dyr blevet ofret i forbindelse med begravelsen.
Højen er 37 meter i diameter og har oprindelig været 4-5 meter høj. Man har beregnet, at det ville tage ti mand et år at samle græstørv og bygge højen. Navnet Grydehøj skyldes en nu opfyldt fordybning i højen, som tyder på, at den har været plyndret.
4. Dronning Margrethes sten
Stenen er sandsynligvis en rest fra en tidligere skibssætning. Man ved ikke, hvorfor den har fået navnet Dronning Margrethes sten. Stenen blev fredet i 1800-tallet.
5. Harald Hildetands høj
Ifølge sagnet skulle gravhøjen indeholde de jordiske rester af sagnkongen Harald Hildetand. Hildetand var den sidste af skjoldungerne. Sagnet fortæller, at skjoldungerne var Danmarks første kongeslægt, og at deres kongsgård lå i Lejre.
Virkeligheden er dog en anden. Gravhøjen er nemlig en stendysse fra bondestenalderen – længe før Harald Hildetands sagnomspundne tid i Lejre. Arkæologerne daterer højen til ca. år 3.500 f.v.t.
Dyssen blev sat i stand i 1819, hvor kæden af randsten blev sat op igen. Harald Hildetands høj menes at være den første gravhøj, som Nationalmuseet har restaureret.
6. Gl. Kongsgård Museum
Gl. Kongsgård Museum ligger bare nogle få hundrede meter fra Lejre Museum. Den 300 år gamle gård var oprindelig en fæstegård under Ledreborg Slot. Kirsten Nielsen, den sidste beboer på gården, flyttede i 1925 ind i stuerne og boede der til sin død i 1959.
Gården står stort set som på Kirsten Nielsens tid – med åben skorsten og bilæggerovn. Med originale møbler og inventar fra tidligere beboere.
I dag tilhører gården Den selvejende institution Hestebjerggård.
Se åbningstider på lejremuseum.dk
7. Lejrehallerne – vikingernes mægtige haller
Det gamle sagn om guden Odin, der sender den spæde Skjold alene på et tomt skib til danerne, for at han kan blive deres første konge, er udgangspunktet for myten om Lejre som kongedømmets vugge i Danmark.
Sagnene om Kong Skjold og skjoldungerne i Lejre er ikke historisk funderede. Men de senere års mange fund er med til at dokumentere, at Gl. Lejre vitterlig har været centrum for stor magt – måske endda en kongemagt – i den sene jernalder/vikingetiden. Det vidner bl.a. de mægtige haller om, der er fundet rester af i Gl. Lejre.
Hallerne, der har afløst hinanden i tiden fra omkring år 500-1000 har været op til 650 kvm store. Den største var 61 meter lang og 12 meter bred. I midten af hallen holdt kongen eller stormanden hof. Langs væggene var der siddepladser i flere niveauer. Her sad kongen på sit højsæde på den nordlige side. De fornemme gæster sad over for ham langs rummets sydside.
I dag kan du i terrænet se omridset af nogle af de gamle haller, der er markeret med græstørv. Hallerne er placeret på toppen af markante højdedrag og har vidt udsyn over landskabet. Udover de store haller bestod bebyggelsen af en række mindre grubehuse, hvor man har fundet spor efter håndværkere som jernsmede, bronzestøbere osv.
8. Mysselhøj
Mysselhøj, med sin enlige eg, ligger og skuer ud over Gl. Lejre og omegn. Her kan man se landskabet, som det blev formet af isen for mange tusinde år siden. Mod vest kan man se skovbevoksede bakker omgivet af sumpe og søer. Her er flere gravhøje fra sten- og bronzealder. I dette område har man fundet spor efter kultiske handlinger. Mod øst ligger Herthadalen.
Mysselhøj er en af de bedst bevarede høje i området. Den har aldrig været undersøgt og kan derfor ikke dateres nøjagtigt. Men man regner med, at den er fra bronzealderen.
9. Sagnlandet Lejre
Sagnlandet Lejre er et spændende udflugtsmål for familier og skoleklasser. Her er huse og miljøer fra stenalder, jernalder og vikingetid med arbejdende værksteder og gamle husdyrracer.
Formålet med Sagnlandet Lejre er at skabe ny viden om fortiden gennem forsøg. I Sagnlandet kan du prøve at leve som i fortiden, og du kan møde forskere og håndværkere, der arbejder med at skabe nye forklaringer og fortolkninger af fortidens levn.
10. Ledreborg Slot
Ledreborg Slot er et af de mest helstøbte herregårdsanlæg i Danmark fra 1700-tallet. Det var familien Holstein, der i 1739 købte herregården Lejregård og ombyggede den med hjælp fra tidens bedste arkitekter. På det tidspunkt blev den imponerende lindeallé, der stadig fører op til godset, plantet.
Ledreborg eller Lejregård rækker imidlertid endnu længere tilbage i tiden. Den dukker op som Udlejregård i de skriftlige kilder i midten af 1300-tallet som en hovedgård, der var flyttet ud af landsbyen.
Gården blev et mindre kongeligt len med skiftende lensmænd. I 1661 overtog Københavns Kommune for en kort tid Udlejregård. Men kort efter købte rentemester Henrik Müller gården, der var i en sørgelig stand efter svenskekrigene. Han bygger herregården Lejregård, som senere bliver til slottet Ledreborg.
Det er muligt at se dele af slottet og parken.
Se mere om rundvisninger og åbningstider på ledreborg-slot.dk
11. Herthadalen
Herthadalen er en såkaldt smeltevandsslugt. Fra 1850erne og helt op i vor tid dannede den naturskønne dal rammen om store grundlovsmøder med mange kendte danskere blandt talerne og op til 15.000 tilhørere i den store fordybning med sin talerstol af sten inde i skoven.