Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Himmelev Skov

Navnet Himmelev stammer fra middelalderen. I 1184 betegnes byen som Hemeløve. Hemi er et gammelt dansk mandsnavn, og Himmelev betyder Hemis arvegods.

De første træer i den nye Himmelev Skov lige uden for Roskilde blev plantet i 2004. Området har tidligere været grusgrav. Søerne er nye, og jorden i det kuperede landskab er alt andet end frodig. Det betyder, at skoven kun vokser langsomt op, og det er med til at gøre Himmelev Skov med søerne Fanen og Noden til et endog meget spændende og anderledes naturområde.

Området er i dag på 141 hektar, men det er tanken, at der skal opkøbes mere jord, så Himmelev Skov med tiden bliver dobbelt så stor. Skoven skal være med til at sikre rent drikkevand i området, og af samme grund bliver der hverken gødet eller sprøjtet for at hjælpe de unge træer op. Skoven er blevet etableret i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Roskilde Kommune og Københavns Energi A/S.

Indtil videre er der plantet og sået op mod en kvart million træer og buske. Mest løvtræer med hovedvægt på bøg og eg, men der er også plantet ahorn, spidsløn, rødeg, el, ask, lind, avnbøg, kirsebær, skovabild og røn. Desuden er der sået og plantet rødgran, douglasgran, ædelgran, lærk og skovfyr.

En svær kamp

Træerne er plantet i lige rækker, så man nemmest kan fjerne ukrudt mellem rækkerne med traktor. Ukrudtet kan i sig selv være med til at kvæle de unge træer, men endnu værre er det, at det giver gode forhold for mus, der elsker at gnave i barken på de små træer og dermed udgør en trussel mod træernes liv.

Allerede nu kan det være svært at se rækkerne. Træerne er længe om at få fat i den magre jord, og nogen giver op. Det betyder, at Himmelev Skov ser helt anderledes ud end de andre nye skove, der netop nu vokser op nord for Himmelev op mod Frederikssund. Det vil også tage længere tid, inden skoven vokser til.

Udover at være med til at sikre grundvandet, skal Himmelev Skov byde på naturoplevelser, og det lever området til fulde op til. Den sydlige del, der er den mest frodige byder på smukke vyer, der nærmest ligner guldalderlandskaber med enkelte gamle træer, græssletter, søer og mose.

Den nordlige del af skoven er mere præget af sin fortid som grusgrav. Her er jorden karrig, og man kan tydelig se, at det er nåletræerne, der klarer sig bedst sammen med havtorn, hvis grålige buske er at finde overalt på skrænterne ned til de nyanlagte søer Fanen og Noden. Det er også her, man kan finde den sjældne orkidé biblomst.

Læs om planterne i Himmelev Skov

Fortiden i Himmelev Skov

Selv om skoven altså er helt ny, har området en lang fortid. Senest som grusgrav der har leveret grus til byggerier op igennem 1900-tallet. Men hele området omkring Roskilde har været beboet lige siden oldtiden, og byen Roskilde var i vikingetiden Sjællands ”hovedstad”.

Torndyssen er ca. 5000-6000 år gammel og stammer dermed fra bondestenalderen. Dyssen ligger ved Tornedyssestien i den lange tarm af skoven, der ligger mellem Himmelev og Østre Ringvej. I den nordvestlige del af dyssen ses to store sten. Den vestligste er antagelig en bæresten, og den østlige er en dæksten, der er væltet ned. På dækstenen kan man se syv skåltegn. Man mener, at skåltegn er frugtbarhedssymboler. De stammer fra bondestenalderen/bronzealderen.

Lige uden for Himmelev Skov finder man to andre dysser. Det er Mastehøj og Børnehøj, der begge stammer fra oldtiden.

Mastehøj ligger lige over for P-pladsen ved Store Valbyvej. Det er en rundhøj, der ikke er nærmere dateret. Toppen af højen er pløjet af, og højen har stejle sider. Oppe fra toppen af højen har man et vidt udsyn over landskabet og ud over Roskilde Fjord.

Børnehøj er en dysse eller jættestue, der er 5000-6000 år gammel – fra bondestenalderen. Den ligger lige op til Himmelev Skov ved Tornedyssestien, tæt på hundeskoven. Børnehøj måler 22x22 meter. Der har været to kamre, og mange af bærestenene og gangstenene er bevaret. Derimod mangler dækstenene over kamrene. 

Skoven i forstaden

Landsbyen Himmelev bliver nævnt første gang i de skriftlige kilder i 1184 som Hemeløve. Senere som Hæmmælef i 1311. De ældste dele af Himmelev Kirke stammer fra 1100-tallet. Den er oprindelig opført i rå, utilhuggede kampesten men er senere udbygget bl.a. med et tårn. Ved udskiftningen i 1796 lå der der 11 gårde i Himmelev plus et antal husmandssteder. I dag er Himmelev en forstad til Roskilde, hvor der bor omkring 12.000 mennesker.