Dyr
Når man planter ny skov, vil skovens dyr ret hurtigt indfinde sig. Men endnu er det haren, der er mest karakteristisk for den nye Himmelev Skov. Der er rigtig mange af dem, og du vil med stor sandsynlighed få øje på en, når du besøger området.
Rådyr er hurtige til at indfinde sig. Det er lidt af et problem i den helt unge skov, fordi de elsker at spise skuddene på de unge træer. Endnu er det dog kun i den sydlige ende, at rådyrene for alvor har etableret sig, og det vil tage flere år, før der er en egentlig bestand i skoven.
Masser af rovfugle
Musene kan også skade de unge træer, når de gnaver i barken. Til gengæld giver de gode betingelser for rovfuglene. Og i Himmelev kan du både se musvåge, spurvehøg, rørhøg, blå kærhøg, hvepsevåge, dværgfalk, tårnfalk og rød glente. Såvel havørn som fiskeørn er også set i området. Og den i Danmark så sjældne steppehøg er observeret under et kort besøg i området.
Læs mere om steppehøgen på dofbasen.dk
Den toppede lappedykker
Den varierede natur betyder, at der også er et rigt og varieret fugleliv. I søerne kan du udover blishøns og fiskehejre fx se den toppede lappedykker. Det er den største af de danske lappedykkere. Den toppede lappedykker er en meget dygtig fisker. Ofte kan du se dens sort- og hvidstribede unger siddende godt beskyttet på ryggen af forældrene. De voksne kan endda dykke med ungerne fastklemt under vingerne.
Læs mere om den toppede lappedykker på dofbasen.dk.
Fordi skoven er så ung, og en stor del af landskabet stadig mest har karakter af slette eller overdrev, vil du også kunne høre lærker, svaler og mursejlere i området.
Nattergalen ved Kildemosen
Ved Kildemosen kan du høre rørsangeren, og sent i maj, først i juni kan du høre nattergalen synge. Dens sang er så speciel, at du altid vil kunne genkende den, selv om du kun har hørt den en enkelt gang. Den indledes med et ”HUIT”, derefter kommer der nogle klukkelyde og til sidst en kraftig snerren. Sangen fra den lille grå og i øvrigt uanselige fugl er så kraftig, at den på en stille dag eller nat kan høres mere end en kilometer væk.
Her er også masser af frøer og skrubtudser. Dertil kommer et rigt insektliv både ved mosen, ved søerne og i resten af området. Du kan bl.a. finde stor blåpil, blodplet, lille ildfugl og dværgblåfugl.
Karper i søerne
I søerne Fanen og Noden kan du fiske karper, og der er også aborrer og skaller. Fiskene etablerer sig hurtigt. De kommer med fuglene, der har fiskeæg klæbet fast på deres fjer og fødder. Du må gerne fiske i søerne, men hvis du er mellem 18 og 65 år, skal du have et fiskekort.
Du kan købe et fiskekort på fisketegn.dk.
Planter
Når du besøger Himmelev Skov er der én plante, som du ikke kan undgå at stifte bekendtskab med. Det er havtorn. De grågrønne buske med de orange bær vokser overalt på skråningerne ned til søerne Fanen og Noden. Bærrene er modne i september, så der kan du uden besvær samle bær til dit eget forbrug.
Netop havtorn har i de senere år fået et comeback som del af nordisk-mad bølgen. Havtorn kaldes også Nordens citron. Bærrene er fulde af C-vitaminer, og i gammel tid blev den brugt som C-vitamintilskud herhjemme. Man kan bruge dem til saft, puré, marmelade og meget mere.
Varieret skov
Siden de første træer blev plantet, er der sået og plantet over 220.000 planter i det, der skal blive til Himmelev Skov. 71 procent er løvtræer, 19 procent nåletræer og 10 buske.
Blandt løvtræerne er det først og fremmest bøg og eg, men der er også plantet spidsløn, rødeg, el, ask, lind, avnbøg, kirsebær, skovabild m.m. Af nåletræer er der især plantet rødgran, douglasgran, lærk og skovfyr.
Mange af træerne kæmper for at få fæste i den magre jord. Området har tidligere været en stor grusgrav, og det øverste muldlag er fjernet. Derfor er det svært for træerne at få fat. Og man kan se, at fyrre- og nåletræerne er dem, der på nuværende tidspunkt klarer sig bedst.
Biblomst er stjernen
Havtornbuskene har så godt fat, at frivillige prøver at holde dem nede ved at grave nogle af dem op med rødder.
Det gør de for at hjælpe den absolutte stjerne i Himmelevs flora. Den yderst sjældne og smukke orkidé biblomst vokser nemlig på de selvsamme skråninger i den kalkrige men karrige jord.
Biblomst var slet ikke set i Danmark, før de første blev opdaget ved Horsens i 2004. Men den totalfredede biblomst trives altså i bedste velgående i den gamle grusgrav, der i dag er ved at blive forvandlet til skov. Dog med store åbne områder, så biblomsten kan beholde sit voksested.
Navnet biblomst har orkideen fået, fordi blomsten til forveksling ligner en bi. Det synes bierne også. Så meget at de forsøger at parre sig med blomsten. Det kunne lyde som en smart strategi for at sikre bestøvning, men mærkeligt nok er biblomsten som den eneste i sin slægt selvbestøvende.
Biblomsten bliver 20-50 cm høj. Den blomstrer i juni til juli.
Læs mere om biblomst på orkideer.dk.
Overdrevets planter
Det er overdrevets planter, der er mest dominerende i store dele af området. Den magre uopdyrkede jord har givet plads til et spændende og meget varieret planteliv. Det er alt lige fra vild gulerod og slangehoved til bitter bakkestjerne, gul evighedsblomst, bakke-jordbær og prikbladet perikon. Derimod vil det tage mange år, før de typiske danske skovbundsplanter indfinder sig.