Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Hønsehals og Bognæs

Dyr

Der er en god bestand af råvildt i både Hønsehals og Bognæs Skov. Der er også godt med ræv og grævling, og i Hønsehals kan du møde skovmåren.

Skovmåren er ikke kræsen

Skovmåren er et mårdyr. Det vejer halvandet til 2 kg, og fra snudespids til halerod måler skovmåren ca. 50 cm. Halen er busket og ca. 25 cm lang. Pelsen er mørkebrun bortset fra på halsen og brystet, hvor den er gullig.

Læs mere om skovmåren i artsleksikonet

Den lever mest i større og gamle blandskove, hvor den yngler i hulheder i gamle træer. Nogle gange kan man også se den yngle i gamle rovfuglereder. Skovmåren lever af fugle, små gnavere, insekter. Den er ikke kræsen. Den går sædvanligvis på jagt om natten, så det bedste tidspunkt at se den er ved solnedgang eller lige før solopgang.

Grævlingen lever i klaner

Det er også det bedste tidspunkt, hvis du vil støde på grævlingen. Den lever i underjordiske huler – ofte flere sammen i én grav. Man siger, at de lever i klaner, og der er set eksempler på, at op til 30 grævlinger kan leve sammen i én grav med flere kamre. Inde i graven laver grævlingen en rede med mos og løv, som jævnligt bliver skiftet ud. Du kan ofte se det ”beskidte sengetøj” ligge uden for graven.

Læs mere om grævlingen i artsleksikonet

Den mytiske ravn

Du kan også møde ravnen i Hønsehals Skov. Ravnen ligner mange af de andre kragefugle, men den er markant større – vingefanget er på ca. 60 cm –den er kulsort, og så kan man kende den på det dybe, grove rårk. De yngler mest i gamle løvtræer, hvor de bygger rede i en grenkløft højt oppe i træet. Man siger, at ravnepar holder sammen livet ud. De gamle fugle bliver typisk i deres territorium året rundt.

Ravnen har altid spillet en central rolle i den nordiske mytologi. Guden Odins to spejdere Hugin og Munin var ravne. Og før Dannebrog blev Danmarks officielle flag, var det danske flag prydet af en ravn på rød baggrund.

Når spætterne trommer

Stor flagspætte yngler i Hønsehals Skov. Du kan især høre den om foråret, hvor den trommer på stammer og grene. Det lyder nærmest som en maskingeværsalve, og hvis ikke deres hoveder var helt specielt konstrueret, ville de få hjernerystelse. Til gengæld går det hårdt ud over næbbet. De kan slide op til flere op om året, men til alt held vokser de ud igen.

Spætterne nyder godt af omstillingen til naturnær skovdrift, hvor man i højere grad lader gamle træer dø og falde af sig selv. Det betyder flere gamle træer og dermed bedre rede- og fødemuligheder.

Svømme- og vadefugle

Strandengene og nærheden til Isefjorden og Udby Vig betyder, at der også er mange svømme- og vadefugle ved både Hønsehals og Bognæs. I søen i Bognæs Skov yngler ænder.

Storspoven i Hønsehals

I rørskoven på engene i Udby Vig lever rørsanger og rørhøg, og på engene i Hønsehals kan du møde strandskade, vibe, hvidklire, rødben og storspove. Storspoven er Danmarks største vadefugl. Du kan genkende den på det lange, nedadbøjede næb og på størrelsen. Vingefanget er på mellem 80 og 100 cm.

Storspoven blev udryddet i Danmark midt i 1800-tallet på grund af jagt men dukkede op igen, da jagten på den blev forbudt. I dag er storspoven totalt fredet. Som ynglefugl er den sjælden, men den ses ofte på træk.

Læs mere om storspoven på dofbasen.dk

Inde i skoven kan du finde et bredt udvalg af sangfugle. Du kan fx høre munk, gærdesmutte, gransanger, bogfinke og gulspurv. Og ud over engene kan du høre lærken slå sine triller.

Sommerfuglene

Engene og græsningsskoven med de mange lysåbne områder giver gode levebetingelser for mange sommerfugle. Blandt de mange, du kan støde på i skoven og på engene i Bognæs og Hønsehals er admiral, skovrandøje, foranderlig blåfugl, det hvide C og lille ildfugl.


Planter

Når det gælder floraen i Hønsehals og Bognæs Skove og engområder er det først og fremmest de mange sjældne orkideer, der stjæler billedet. Her vokser ni forskellige arter og yderligere tre har været registreret i området for ikke så længe siden. Flere af områdets orkideer er sjældne. Det gælder fx langakset trådspore, som ved Udby Vig har et af sine sidste voksesteder i landet.

Salep gøgeurt. Foto: Tobias Markussen

Årsagen til rigdommen i floraen er bl.a., at nogle af engene aldrig har været gødet, men at de traditionelt er blevet græsset af kvæg, eller at høet er blevet slået. Det har begunstiget planter, der ellers ville blive udkonkurreret af græsser.

Gøgeurter i store mængder

Hvis du vil ud og se orkideerne, er de græssede enge og rigkær syd for Hønsehals Skov et godt sted at starte. Her kan du bl.a. se majgøgeurt og den lille salep-gøgeurt og lidt senere den store smukket langakset trådspore.

Salep-gøgeurt Anacamptis mório bliver ofte kun 10 til 20 cm høj. Den har 4-6 uplettede blade samlet i en roset omkring stængelbasis. Blomsterakset er ret kort med typisk 5-15 violette til purpurfarvede blomster. Den er ligesom alle andre orkideer i landet fredet og må hverken plukkes eller graves op.

Kritisk truet orkidé

Langakset trådspore Gymnadenia conopsea er den allermest sjældne orkidé i området, og der er stor fare for, at den forsvinder, som det er sket så mange andre steder i Danmark. Den blomstrer i juli med rosa blomster på et langt aks.

Trådsporen ved Udby Vig repræsenterer en særlig tætblomstret variant kaldet tætblomstret trådspore G. conopsea ssp. Densiflora – en statelig plante på 30-70 cm. Blomsterstanden er en 10-15 cm lang, tæt samling af lyst rødlige blomster, der hver er udstyret med en usædvanlig lang, trådformet spore. Deraf navnet. Den bliver bestøvet af dag- og natsommerfugle, der lokkes til af de velduftende blomster, og som med deres lange snabler kan nå nektaren i bunden af sporerne. Langakset trådspore regnes for kritisk truet i Danmark.

Af de andre orkideer i området kan nævnes hvidgul gøgeurt, sump-hullæbe, kødfarvet gøgeurt, ægbladet fliglæbe og plettet gøgeurt.

Du kan læse mere om de enkelte orkideer på dk-orkideer.dk

Mygblomst er sidst set i området i 1990 og pukkellæbe i 1974.

Kødædende vibefedt

På Hønsehals strandenge kan du også finde andre spændende planter. Bl.a. tvebo baldrian, eng-troldlurt, knoldet mjødurt og vibefedt.

Vibefedt er en af Danmarks få kødædende planter. Planten med de smukke violetblå blomster lever delvis af insekter, som den fanger på bladene, der er stærkt klæbrige. Slimen på bladene fastholder insekterne, som opløses og optages af planten.

To unge skove

Inde i skoven er det løvtræerne, der dominerer. Sådan har det ikke altid været. Da staten overtog Hønsehals og Bognæs Skove i 1983-84, var der flest nåletræer i skovene bortset fra nogle mindre beplantninger af bøg, eg, el og ær samt popler, der typisk havde markeret skel mellem tidligere jordlodder.

Skoven er nemlig ikke ældre end fra slutningen af 1800-tallet. Inden da var det landbrugsjord og strandenge. Da staten overtog skovene, var mange træer fældet af storme, og derfor er der plantet meget ny skov – fortrinsvis løvskov. Endnu kan du se nogle af de over 100 år gamle beplantinger med eg og bøg, og fx ud til lejrpladsen i Bognæs Skov vokser der meget store og flotte 100 år gamle eksemplarer af østrigsk fyr.

I Hønsehals er visse områder erklæret naturskov. Det betyder, at træerne får lov til at dø og falde af sig selv til stor glæde for bl.a. svampe og insekter. Desuden betyder overgangen til naturnær skovdrift, at skoven i langt højere grad får lov til at så og passe sig selv. Det betyder mere undervegetation. Man taler om en skov i flere etager i stedet for de mere traditionelle søjlehaller med bøgetræer.

Den sydlige del af Hønsehals Skov er i dag såkaldt græsningsskov med lysåbne områder. På engene og i dele af skoven græsser kreaturer i sommermånederne. De har stor betydning for naturplejen.

Masser af bær

I skoven vil du finde masser af bær. Der er kirsebær, brombær og hindbær. Og ved den gamle tjenestejord i Bognæs Skov, kan du finde gamle frugttræer, der har hørt til skovfogedens have.

Dertil kommer masser af krat med slåen, fuglekirsebær, benved, hvidtjørn, kvalkved og hyld. I Bognæs skov vokser der også druehyld. Druehyld giver associationer til hekse, og stenen i de røde bær i klaser er da også giftige, så det er bedst at holde sig væk fra dem. Til gengæld ser de godt ud, og fuglene er glade for at spise dem.

Stjernebold i Bognæs

Både Hønsehals og Bognæs Skov er gode steder at gå på svampejagt. Her kan du finde masser af spiselige rørhatte. Og i Bognæs Skov kan du være heldig at støde på en meget speciel svamp. Det er stjernebold.

Der findes flere underarter, men kødet stjernebold er den mest almindelige. Som ung ligner den et stort brunligt tulipanløg. Men når løget sprækker folder svampen sig ud som en stjerne, og selve kernen – der indeholder sporer – kommer til syne. Tunge regndråber er nok til, at beholderen spyer sporer ud som en lille vulkan. Stjernebolden er et sjældent syn, og den kan ikke spises.


Mere om Hønsehals og Bognæs:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Året rundt Historie Praktisk