Find vej
Hønsehals og Bognæs Skov ligger yderst på Tuse Næs i hver sin side af Udby Vig. Der er henholdsvis 18 og 15 km til de to skove fra Holbæk.
Se rutevejledning på Google Maps
Der er P-plads ved indgangen til hver af de to skove.
Offentlig transport
Fra Holbæk kan du tage bus nr. 505 eller 506 til Tuse Næs. Stå af ved Bognæsvej, hvis du vil til Bognæs Skov, og i Løserup, hvis du vil til Hønsehals Skov. Der er et stykke at gå til hver af de to skove fra busstoppestedet.
Praktisk info og aktiviteter
Der er ingen toiletter i skoven.
Der er en en lejrplads med plads til 40 personer i Bognæs Skov på Tuse Næs.
Pladsen skal bookes via book.naturstyrelsen.dk
Der er bålplads og mulighed for at grille men tag eget grillkul eller brænde med. Holbæk Marina har en bade- og bådebro på pladsen, der ligger ud til fjorden. Her kan du også lægge til med din kajak. I øvrigt er der fri teltning i Bognæs Skov på Tuse Næs. Det betyder, at du frit kan sætte dit telt op og slå lejr for en nat eller to.
Hunde er velkomne i Hønsehals Skov, men de skal være i snor.
Der er hundeskov i den sydvestlige del af skoven. Her må din hund løbe løs, hvis du har den under kontrol. I resten af skoven skal din hund være i snor.
Hønsehals Skov
Du kan ride på alle stier og veje i Hønsehals Skov og Bognæs Skov på Tuse Næs. Men tag hensyn til de gående.
I den nærliggende Mosemark Skov er der markeret en ridesti, så du kommer igennem det meste af skoven.
Hønsehals Skov
Der er ingen afmærkede cykelruter i skoven, men du er velkommen til at cykle på alle veje og stier. Især den nordlige del af skoven er meget kuperet, så du kan helt sikkert få pulsen op.
Bognæs Skov på Tuse Næs
Du må cykle på alle stier og veje i Bognæs Skov på Tuse Næs.
Hønsehals Skov
Hønsehals Skov er den perfekte skov til dig, der vil gå en fredelig tur i en stille skov, hvor du kun hører naturens egne lyde. Der er flere veje og skovstier, som du kan kombinere efter smag og behag. Du kan vælge at blive i den nordlige og bakkede del af skoven med sine gamle skrænter ud mod Isefjorden. Eller du kan gå helt ud ad ”hønsehalsen” til ”hovedet”, hvor du har strandenge og vand på begge sider.
Bognæs Skov på Tuse Næs
Du kommer hurtigt rundt i Bognæs Skov på Tuse Næs, og en stor del af vejen kan du gå med skoven på din ene side og vandet på den anden. Der er mange stier og veje i skoven, så du kan variere din gå- eller løbetur.
Hønsehals Skov
Efter en lidt våd og varm sommer er der mange svampe i Hønsehals Skov. Du kan både finde kantareller, rørsvampe, trompetsvamp og meget andet. Alliér dig med en god svampebog, en kurv og en kniv og tag af sted. Du kan også få hjælp til at identificere dine svampe på Danmarks svampeatlas.
Men husk, at du aldrig skal spise en svamp, som du ikke er 100 procent sikker på.
Bognæs Skov på Tuse Næs
Sensommer og efterår kan du finde mange svampe i Bognæs skov på Tuse Næs. Alliér dig med en god svampebog, en kurv og en kniv og tag af sted. God jagt!
Du kan lægge til med din kajak ved bade- og bådebroen i Bognæs Skov på Tuse Næs. Der er flere kajakruter på Isefjorden, som passerer skoven.
Der er fri teltning i Bognæs Skov på Tuse Næs. Det betyder, at du frit kan slå dit telt op og overnatte en nat eller to. Der er også en lejrplads med plads til 40 personer dejligt beliggende ud til fjorden. Udover lejrpladsen er der en bade- og bådebro, som Holbæk Marina lægger ud hvert år. Der er også bålplads med mulighed for at grille. Tag selv brænde eller grillkul med.
Du kan bade fra bade- og bådebroen eller fra den lille sandstrand ved siden af broen.
Fra stranden på Tornehage, der er den sydligste pynt i skoven, er der god mulighed for at fange havørred. I maj-juni kan du også være heldig at få en hornfisk på krogen.
Er du mellem 18 og 65, skal du have fisketegn, der kan købes på www.fisketegn.dk.
Hønsehals Skov er meget kuperet, og derfor kan den ikke anbefales til kørestolsbrugere. Bognæs Skov på Tuse Næs er mere jævn, men der er ingen særlige faciliteter til handicappede.