Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Seværdigheder i Myrdeskov

I Myrdeskov hersker stilheden blandt de gamle bøgetræer. Her kan du gå længe uden at møde andre. Naboskoven Allindelille Fredskov byder på bøgetræer med lysegule blade, hvide muldvarpeskud og sjældne orkideer. Knud Lavards Kapel er et minde om et af de mest berømte politiske mord i Danmarkshistorien. Og i skovene ved Skjoldenæsholm kan du nyde udsigten fra Sjællands næsthøjeste punkt.

1. Myrdeskov

I Myrdeskov kan du gå på opdagelse i det grønne univers uden at møde ret mange andre. I skoven er der fred og ro. Her er ingen særlige faciliteter eller anlæg, og skovens gæster færdes fortrinsvis til fods.

Hvis du ser godt efter, kan du i den sydlige del af skoven se spor af terrassekanter i skovbunden. Det er resterne af landsbyen Allindelilles marker, der lå her, før skoven blev plantet.

2. Allindelille Fredskov

Mod nord fortsætter Myrdeskov over i Allindelille Fredskov med den fantastiske natur. Her er bøgens blade lysegrønne eller gule, og i lysningerne vokser orkideer.

Planter skal kunne tåle kalk for at gro her. Ikke langt under jordoverfladen ligger en mange meter tyk skive af kridt, som isen slæbte med, da landskabet blev dannet for ca. 15.000 år siden. Der er så meget kridt i jorden, at muldvarpeskud er hvide.

Det er kridtet, som gør bøgens blade gulgrønne. Tilstanden kaldes klorose og skyldes, at kalken forhindrer bøgen i at optage jern.

Orkideerne i Allindelille Fredskov stortrives med det høje kalkindhold i jorden. Flere arter af skovlilje, ægbladet fliglæbe, knælæbe og den meget sjældne flueblomst vokser her.

Allerede i midten af 1800-tallet blev Allindelille Fredskov regnet for en botanisk seværdighed. I 350 år tilhørte skoven Københavns Universitet, og den har været brugt som forsknings- og studieobjekt af både professorer og studerende. For at beskytte den sjældne flora blev skoven fredet i 1953. Betegnelsen ”fredskov” har ikke noget med fredningen at gøre. Det betyder, at skoven ikke må ryddes for at benytte jorden til andre formål.

 

Læs mere om Alindelille Fredskov på Danmarksnaturfond.dk

Allindelille Fredskov er privatejet. Grænsen mellem Myrdeskov og Allindelille Fredskov er markeret med skilte. Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler for færdsel i private skove.

Læs adgangsregler på skovforeningen.dk

3. Knud Lavards Kapel

På Knud Lavards Vej nær Haraldsted Skov kan du se ruinerne af Knud Lavards Kapel. Kapellet er bygget omkring 1150. Det er opført i frådsten eller ”kildekalk”, som findes ved kildevæld, hvor kalken fra vandet er aflejret i store mængder.

Knud var kongesøn og født 1096. Som voksen fik han tilnavnet Lavard. Ordet har samme oprindelse som det engelske ”lord” og betyder ”brødgiver” – en, der har mange folk i sit brød. Knud var handlekraftig og populær, og som kongesøn var han en vigtig figur i magtkampen om den danske trone. Knuds fætter Magnus frygtede konkurrencen og besluttede at rydde Knud af vejen. I januar 1131 var Knud til julegilde hos slægtninge på kongsgården i Haraldsted, da Magnus bad ham komme til et møde i Haraldsted Skov. Trods advarsler red Knud af sted med bare to mand. Ved indgangen til skoven blev han mødt af Magnus og hans mænd, og efter et kort skænderi trak fætteren sit sværd og kløvede Knuds hoved. Mordet på Knud Lavard udløste 26 års borgerkrig i Danmark. Den sluttede først, da hans søn Valdemar (den Store) blev konge i 1157.

Knuds lemlæstede lig blev ført til Haraldsted Kirke, og ifølge historien sprang en kilde, hvor blodet dryppede på jorden. Kort efter begyndte der at ske mirakler ved kilden. Kapellet er formentlig opført tæt ved denne kilde, men selve kilden er forsvundet.

Beretningerne om mirakuløse helbredelser tog til, og i 1170 blev Knud ophøjet til helgen af paven. Helgenskrinet med hans jordiske rester er nedsat i højalteret i Sct. Bendts Kirke i Ringsted.

Kapellet var i middelalderen mål for mange pilgrimsvandringer, men efter Reformation mistede det sin betydning og forsvandt. Ruinen blev fundet og udgravet i 1883.

Læs mere om kapellet og Knud Lavard på kulturarv.dk

4. Mindekorset for Knud Lavard

I skovbrynet, hvor Knud Lavardsvej løber ind i Haraldsted Skov, står et mindekors for Knud Lavard. Korset står på stedet, hvor man mener, mordet fandt sted. Det fire meter høje kors af egetræ med kobbertag er rejst i 1902.

For de danske katolikker har Knud Lavard stor betydning. Hver år midt i juni vandrer pilgrimme de 11 km fra Sct. Bendts Kirke i Ringsted til kapellet ved Haraldsted.

Efter Knuds død og helgenkåring blev der oprettet såkaldte Knudsgilder over hele Danmark og i byerne langs Østersøen. Medlemmerne var bl.a. storkøbmænd, krigere og medlemmer af kongehuset. De trådte til og hjalp hinanden med penge og støtte, når nogen kom i vanskeligheder. Gilderne fungerede som en gensidig forsikring for medlemmerne, som kaldte hinanden brødre og søstre.

Efter Reformationen blev gilderne forbudt. Man mente, at de pugede penge sammen og videreførte de katolske skikke. Knudsgilderne i Danmark blev ikke genoprettet. Men mange af gilderne i de gamle danske områder i Sydsverige og Sydslesvig overlevede. I 2003 genopstod modergildet i Ringsted.

Læs mere på sctknudsgilde.dk

5. Skjoldenæsholm

Nord for skovområdet med Myrdeskov og Allindelille Fredskov ligger herregården Skjoldenæsholm. Slottets historie går tilbage til middelalderen. Det første slot lå dog lidt syd for det nuværende, på et næs i Valsølille Sø. Her kan du endnu se det gamle voldsted. Turen på to km udgår fra p-pladsen lige syd for Sporvejsmuseet. Ruten går ad en markvej og videre gennem et lille stykke skov.

Den nuværende hovedbygning er opført i 1766 af Anna Joachimine Ahlefeldt. Bygningen rummer i dag hotel- og konferencecenter. I 1992 åbnede en 18 hullers golfbane med klubhus på godsets område.

Læs mere på kulturarv.dk

6. Sporvejsmuseet

Syd for golfhuset finder du Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Herfra kan du køre med sporvogn ud i skoven på en del af den tidligere banelinje Ringsted-Hvalsø-Frederikssund.

Læs mere på sporvejsmuseet.dk

7. Gyldenløves Høj

Skovene byder på varieret natur med mange seværdigheder. En af dem er Sjællands næsthøjeste punkt – Gyldenløves Høj (121,3 m). Toppen af højen er godt 4 m høj og kunstigt anlagt omkring 1700. Gyldenløveshøj er opkaldt efter Frederik IV’s halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve, som ejede Skjoldenæsholm på den tid. I 2007 afslørede nye målinger, at Kobanke syd for Rønnede med 122,9 m er Sjællands naturlige højdepunkt. Mindestenen på Gyldenløveshøj er rejst til minde om fire modstandsfolk, som mistede livet under 2. Verdenskrig. Området omkring højen blev benyttet som nedkastningssted af allierede flyvere.

Skovene er i privateje. Når du færdes i privat skov, skal du være opmærksom på de særlige regler, der gælder.

Læs adgangsregler på skovforeningen.dk

Hent folder om skovene ved Skjoldenæsholm