Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Staksrode

Dyr

Dyrelivet i Staksrode skov er typisk dansk. Rådyr, grævlinger, ræve, egern og stålorme vil man kunne spotte på vandreture. Skoven har især mange grævlinger, og de er forholdsvis lette at spotte på forårsaftener nær deres huler. Grævlingegrave har ofte en fure ved indgangen, og så ligger der som regel lidt redemateriale som græs og blade nær indgangen (ræven bruger ikke redematerialer). Grævlinger starter deres jagt på føde om aftenen omkring skumringstid, hvor de snøfter rundt nær deres grave. Vil man se dem, gælder det om at sikre sig lidt modvind i retningen mod grævlingernes huler, for de har en utrolig god lugtesans. Til gengæld ser de dårligt.

Hold også øje med de sjove oliebiller – både den sorte og blå art findes i Staksrode skov, især på steder, der bliver varmet godt op af solen. Oliebiller, der kan blive op til 5 cm lange, kravler ofte på jorden i det tidlige forår. Hunnen kan lægge klynger af op til 1000 æg. Når de udklækkes til larver, kan de via blomster hægte sig på bier, som intetanende fragter larven hjem til bireden. Her gør larven stor skade ved at spise biernes æg og honning.

Om sommeren kan du også opleve den smukke kejserkåbe, som er Danmarks største perlemorsommerfugl med et vingefang på 6-7 cm. Hannen er orangerød med brune pletter og tydelige striber af duftskæl i forvingerne. Hunnen er mere brunlig.

På en gåtur langs stranden eller på skrænterne er det også værd at holde øje med marsvin, som stikker rygfinnen op af Kattegat.

Hvad der findes af fugle, biller, sommerfugle mv. i Staksrode skov kan ses på en (dog ikke komplet) artsliste.

Se artslisten her


Planter

To forhold er især bemærkelsesværdige i Staksrode skov: plastisk ler og sjældne orkidéer.

Det plastiske ler har skabt en dramatisk kyststrækning, hvor skovens store bøgetræer står på små plateauer ned mod Kattegat. Nogle steder har det plastiske ler sat sig i bevægelse og er rutsjet ned mod stranden med kæmpetræer på ryggen. Det gælder fx omkring Lille og Store Bjergfald (seværdighed 5 på kortet), hvor skoven ligger hulter til bulter. Nogle træer er flækket fra roden og op, mens andre har mistet deres kroner. Nogle træer er væltet ned på stranden med fuldt eksponerede rodnet, mens andre lever videre med skæve stammer. Det er helt almindeligt i skredzonen, at træernes øverste del vokser lodret, mens den nederste del er buet som en flitsbue. Et imponerende syn.

De sjældne orkidéer har fundet gode levevilkår, når jorden blottes, og der bliver mere lys på skovbunden efter de voldsomme jordskred. Derfor kan orkidéerne især opleves på skråningerne ved kysten i den vestlige del af Staksrode skov – altså seværdighedsnumrene 4 og 5 på kortet.

Hvad der findes af blomster, mosser, karplanter mv. i Staksrode skov kan ses på denne dog ikke komplette artsliste. 

Se artslisten her 

Plastisk ler

Bøgeskove, skrænter og strand findes der mange steder langs den jyske østkyst, men Staksrode skov er i en særlig liga med Trelde Næs (nord for Fredericia) og Røjle Klint (nord for Middelfart), som helt bogstaveligt er kolosser på lerfødder. Det skyldes den ekstremt finkornede Lillebælts-ler, som er i stand til at optage meget store mængder vand. Det gør, at leret svulmer op, når det er vådt, og at det omvendt skrumper ind, når det er tørt. Heraf navnet ”plastisk ler” som er en fælles betegnelse for lertyper, der kan undergå store volumenændringer. Det plastiske ler er derfor årsagen til, at store stykker af klinten pludseligt kan glide ned mod stranden med kæmpetræer på ryggen.

Lillebælt-ler er afsat på bunden af et dybt hav for ca. 55 millioner år siden. På det tidspunkt dækkede havet det meste af det, vi i dag kender som Danmark (Sen Eocæn, se illustration). Lillebælt-leret er undersøgt meget nøje. Det er en grønlig grå, fed ler uden – eller næsten uden – kalk. Det er aflejret på et tidspunkt, hvor vanddybden i det danske område har været på 600-1000 meter, og det er måske det dybeste vand, som nogensinde har dækket Danmark. I den periode skete der kun en meget langsom bundfældning af ekstremt finkornet ler. Det blev til den plastiske ler – ofte med stærke farver. I løbet af næsten 20 mio. år blev der aflejret op til 200 meter plastisk ler, og Danmark er faktisk det eneste sted, hvor man kan se disse lag fra havbunden på land. Hajtænder er et typisk fossil fra denne periode, som man kan finde ved stranden i Staksrode. Men det kræver både held og tålmodighed. Langt mere almindeligt er det at finde søpindsvin og vættelys.

Fuglene

Blandt skovens fugle kan man være heldig at se stor flagspætte, grønspætte, musvåge, hvepsevåge, duehøg, spurvehøg, tårnfalk, ravn, huldue, pirol, natugle og skovhornugle. Langs kysten ses der selvfølgelig også arter som skarv, fiskehejre, måge, svane m.fl.

Så tag kikkerten med og spot en flok lavtflyvende svaner, skarve på væltede træer i færd med at tørre de udslåede vinger, højtflyvende musvåger på jagt og mange andre fugle-oplevelser.

Fugleinteresserede kan også gå ind på dofbasen.dk, hvor der ofte indrapporteres fugle-observationer fra området.

Besøg dofbasen.dk


Skoven

En del af den 218 hektar store Staksrode skov er naturskov – altså skov som nedstammer direkte fra den oprindelige skov. Naturstyrelsen ønsker at bevare de naturskove, der er tilbage i Danmark, og samtidig skal en større del ligge hen som urørt skov. Det betyder, at træerne ikke bliver passet eller fældet. Døde træer eller væltede træer bliver heller ikke fjernet. Det kan få skoven til at se rodet ud. Men det øger mangfoldigheden i dyre- og plantelivet. Eksempelvis er de døde træer betydningsfulde for mange slags svampe og insekter.

Hele den godt 3 km lange kyststrækning er urørt skov. På de stejle skrænter kan du få et indblik i, hvordan plantesamfund etablerer og udvikler sig. Når en skrænt er blevet blottet efter et skred, vil de første træer være pil. Derefter ses ahorn, bøg og eg. Gyvel kan også ses mange steder.

I den østlige del af skoven ved Randskovvej er et stort område naturforynget. Det vil sige, at træerne har sået sig selv. Andre steder er skoven tilplantet for fx at give en god produktion af bøgestammer – det gælder fx langs Brandbygade, hvor der står flere cementsten med påskrift fx ”Holland 38”, hvilket betyder, at træerne er hollandsk bøg fra 1938.

Skovrider Axel Sabroe har også sat sit helt personlige præg på Staksrode skov ved at plante en del overraskende elementer som det kinesiske træ, Kalopanax pictus, det japanske kryptomeria, foruden kastanjetræer m.fl. 

Flora

Floraen er rigest nær kysten i Staksrode skov. Her kan skovbunden være dækket af skovsyre og blå anemoner, mens de hvide anemoner holder til lidt længere inde i skoven. Der kan også være flere sjove indslag som elfenbens-padderok, der kan blive over 1 meter høje.

Især i de mange skred er der skabt gode livsbetingelser for blomster, og bedst er området, som vi har kaldt ”Orkidéer på plateauer” (4). Her er det ikke mindst den 25-60 cm høje orkidé, stor gøgeurt, som tiltrækker sig opmærksomhed, fordi den sjældne orkidé kun vokser fire steder i Danmark. Andre sjældne arter er langsporet gøgelilje og tætblomstret hullæbe.

De fleste orkidéer har et samarbejde med en særlig svamp. De små, nye orkidéer er helt afhængige af deres svamp, der leverer kulstof til planten.

Vær opmærksom på, at alle orkidéer i Danmark er fredede. Du kan gøre uoprettelig skade ved at plukke dem eller grave dem op. Nyd orkidéerne i deres naturlige omgivelser – og fotografér dem gerne.