1. Parkering ved Polakhullet
Ved siden af p-pladsen er der et stort grydeformet hul, som kaldes for Polakhullet. Det fortælles, at en flok lejesoldater fra Polen kom hertil med svenskerne under Trediveårskrigen (1618-48). Polakkerne begik mange grusomheder på egnen, og de blev derfor dræbt og begravet nær hullet, som derefter fik navnet Polakhullet. Sådan lyder den mundtlige overlevering. Om den er sand, ved vi ikke.
På toppen af skrænten har man en storslået udsigt til Æbelø, Fyn og Trelde Næs, som markerer Vejle Fjords udløb i Kattegat.
2. Stenhøj Strand
Følg de mange trætrapper, som slynger sig ned ad skråningen forbi store bøgetræer til Stenhøj Strand. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan nogle af bøgetræerne er rutsjet ned mod stranden. Nogle bøgetræer står endnu ranke med det meste af rodnettet eksponeret, mens andre har givet op og er væltet ned på stranden. Det kan sagtens lade sig gøre at gå en tur langs den mere end 3 km lange strandbred, men man skal være parat til lidt af et forhindringsløb, for der skal kravles under eller over de mange væltede træer. Skoven langs kysten er urørt skov, og det betyder, at her får naturen lov til at gå sin gang – væltede træer eller faretruende skæve træer bliver ikke fjernet.
Stenhøj Strand har om sommeren en lille badebro, så du kan hoppe direkte i bølgerne. Det er også et populært sted for lystfiskere, som bl.a. kan fange havørreder, hornfisk, torsk og skrubber.
3. Udsigtspunktet Ålegårdsbjerg
Staksrodes smukkeste udsigtspunkt. Det er let at finde, fordi der står et meget stort ca. 200 år gammelt bøgetræ på toppen af skråningen. Her kommer store skibe på vej til og fra Vejle Havn tæt forbi, og der er en skøn udsigt til Trelde Næs, Æbelø og Bogense-egnen på Fyn. Fra Ålegårdsbjerg er det ofte muligt at spotte marsvin, som kommer tæt på kysten.
Videre vestpå ad gul sti ses mange træer, der vokser næsten vandret på skråningen. Her er det ofte muligt at spotte flagspætter, som elsker at banke på de halvrådne træstammer med knækkede trækroner.
4. Orkideer på plateauer
”Botanikernes paradis” kan man også kalde denne del af skoven, som falder i små, terrasseformede plateauer ned mod vandet. Skovbunden har fået mere lys, og den har også nydt godt af, at jorden blottes, når det plastiske ler får træerne til at skride ned mod Kattegat. Om foråret vil der hist og her være blå anemoner, mens skovbunden længere inde i skoven vil være dækket af hvide anemoner og skovsyre. Senere kommer sjældne orkideer som fx stor gøgeurt, der kan blive 25-60 cm høj og kun har fire levesteder i Danmark. Desuden ses de sjældne langsporet gøgelilje og ægbladet fliglæbe. Alle orkidéer i Danmark er fredede, og du kan gøre uoprettelig skade ved at plukke dem eller grave dem op.
5. Lille og Store Bjergfald
Det ligner næsten resultatet af et jordskælv, når man ser de dybe revner i jorden og de skæve, flækkede eller væltede træer, der flere steder ligger hulter til bulter. Årsagen er hverken jordskælv eller storme, men plastisk ler i aktion. I august 2012 så man et at de hidtil største skred efter en meget våd sommer. Et område på 150 x 250 meter satte sig i bevægelse ned mod stranden. Ved stranden ses stadig væltede træer, men jorden er skyllet væk, og træernes rodnet stritter ud i luften, mens stammerne har fået et hvidt skær af det salte vand.
Lille Bjergfald og Store Bjergfald var tidligere delt med et nogenlunde stabilt område mellem bjergfaldene. Det seneste store skred har betydet, at det er blevet et sammenhængende skred-område. Det er et af de bedste steder i Danmark at opleve, hvordan plastisk ler kan flytte en skov. Det er noget af en udfordring at gå langs kysten ved bjergfaldene – eller krydse bjergfaldene - men det kan lade sig gøre. Det er også muligt at følge en umarkeret sti bag om Store Bjergfald og ned til kysten til ”verdens ende”. Her i den vestligste del af Staksrode skov ligger en skøn strand, hvor næsten ingen kommer.
6. Middelalderborgen Stagsevold
En lille træbro fører over voldgraven til middelalderborgen Stagsevold, som sandsynligvis blev bygget ca. år 1300. Det er en ganske lille borg med to meter tykke mure og indvendige mål på ca. 7 gange 9 meter. Den næsten skjulte placering midt i skoven har givet næring til teorien om, at den har fungeret som en røverborg i løbet af 1300-tallet. Men teorien har ikke kunnet bekræftes af historisk materiale. I borgen er der fundet en mønt – en penning – som er præget i Ribe under kong Erik Menved (1286-1319).
7. Træet fra Kina
En publikumsvenlig Staksrode skov. Sådan ønskede skovrider Axel Sabroe det, og han blev en af de skovridere, der kom til at sætte sit personlige præg på skoven. Dette flotte eksemplar af en Kalopanax pictus fra Manchuriet i Kina fik han plantet midt i en dansk statsskov med bøgetræer. Det nu fuldvoksne løvtræ er artsmæssigt i ginseng-familien.
8. Picnic og bålplads
Primitiv teltplads med bålplads og træstammer til at sidde på. Herfra toppen af skrænten er der en flot udsigt i retning mod Æbelø og Fyn. En stejl sti fører ned til vandet.
9. Udsigtspunktet ved Fjordvej
På en gåtur langs Fjordvej går man inde i skoven, hvor træerne dækker for udsigten over Kattegat. Men en lille sti fører ud til dette udsigtspunkt, hvor der er panorama over hele kysten fra Trelde Næs til Fyn.
10. Bålplads med shelter
Bålpladsen er placeret på et smukt plateau i en lysning i skoven, og med uforstyrret udsigt over Kattegat. Det er endda muligt at nyde udsigten fra et shelter, der ligger ved en stejl sti direkte ned til stranden. Her har man tidligere hentet tang og sand. På grund af det ufremkommelige terræn blev lasten transporteret i vogne trukket af heste eller okser. Heraf kommer navnet Oksendalsvej.