Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Tystrup-Bavelse

Dyr

Fugle- og dyrelivet har optimale betingelser i Tystrup-Bavelses rige natur med søer, moser og vandløb omkranset af skove og enge. For rovfuglene er området ét stort, bugnende spisekammer, og mange arter kan opleves her. Nogle bor her fast, mens andre kommer på vinterophold. Foruden havørnen kan du møde fiskeørn, musvåge, hvepsevåge, rørhøg, blå kærhøg, rød og sort glente, tårnfalk og flere uglearter. Det kan også ske, at kongeørnen lægger vejen forbi, selv om den herhjemme kun yngler i Nordjylland.

Vandfugle på vinterferie

Mange ande- og vadefugle yngler ved søbredderne. Lappedykker, strandskade, rødben og stor præstekrave bor her i sommerhalvåret. Om vinteren søger andre arter i store flokke hertil fra andre dele af Skandinavien. Tamosen, hvor Susåen løber ud i Tystrup Sø, er stedet at tage til, hvis du også vil se sjældne andearter som gravand, skeand og atlingand. Gæs og svaner flokkes her, og er du heldig, kan du også møde den skinnende blå isfugl. Ved åbredden kan du i vinterhalvåret støde på den sky vandstær, som løber frem og tilbage langs vandet for at fange småfisk, orme og snegle. I Tamosen har Naturstyrelsen indrettet et fugleskjul gemt i en bakke ved kanten af mosen. Her kan man komme helt tæt på fuglene uden at forstyrre dem.

COLOURBOX9629710_Juan_G_Aunion_Mink.jpg

Liv i de hule træer

Suserup Skov tiltrækker fugle, som ynder at bygge rede i hule træer, som spætte, spætmejse, huldue og broget fluesnapper. Og i både den og i Tystrup-Bavelses andre skove kan du især om efteråret og om vinteren møde masser af tilrejsende mejser, finker, træløbere, korsnæb og andre småfugle, som holder de fastboende med selskab.

I skovene lever en stor bestand af rådyr, dådyr og sikahjorte, og rovdyr som ræv og grævling. Samt endnu et rovdyr, som er mindre populært, nemlig minken. Den er mange steder en trussel mod fuglene ved vandet, fordi den tager både æg og unger.

Læs mere om dyr i artsleksikonet

Stor fiskerigdom

Søerne er rige på fisk som gedde, aborre, sandart, helt, skalle, brasen og ål. Også knuden – den eneste torskefisk, som lever i ferskvand – findes her.

Den sidste erhvervsfisker på Tystrup Sø forsvandt i 1986, men fiskeretten til det meste af søen er lejet ud. Vil du fiske i søen, kan det lade sig gøre ved Hørhavenæsset, hvor retten tilhører Naturstyrelsen, eller du kan træffe aftale med en af de andre lodsejere ved søerne.

I Susåen, som er et af Sjællands mest artsrige vandløb, findes omkring 20 forskellige arter af fisk. Nogle er sjældne som f.eks. pigsmerling og bæklampret.

COLOURBOX9468906_Dennis_Jacobsen_Havørn.jpg

Tystrup-Bavelses havørne

Da havørnen, Nordeuropas største rovfugl, efter næsten 100 års forfølgelse og fravær vendte tilbage til Vestsjælland, var Tystrup-Bavelse et af de første steder, den slog sig ned. Den første unge kom på vingerne i 2003, og siden har ørneparret opfostret adskillige flere. Foruden de fastboende ynglefugle kan man også opleve havørne på kortere besøg. Chancen for at se dem er bedst i vinterhalvåret.

Ørnene lever af fisk, svømmefugle og ådsler. Voksne havørne kan kendes på det lyse hoved, den hvide hale og det gule næb, mens unge fugle er mørkere. Med sit enorme vingefang på op til 2,45 meter er en havørn i flugt et imponerende syn. På grund af de brede vinger og den korte hale har havørnen blandt ornitologer fået kælenavnet 'den flyvende dør'.

Læs mere om havørnen på dofbasen.dk

Flaskepusteren i rørskoven

Hører du en lyd, som om nogen puster i en flaske, er det rørdrummen, som er i gang med at 'tromme'. Rørdrummen lever blandt tagrørene ved søbredden, bl.a. i Tamosen og ved Frederikskilde Skov. Fuglen, som er en mellemstor hejre, ses sjældent, fordi den er en mester i at gemme sig blandt rørene, hvis den bliver forstyrret. Til gengæld kan hannernes sære sang høres flere kilometer væk.

Læs mere om Rørdrummen på dofbasen.dk


Planter

Der er noget eventyragtigt over Frederikskilde Skov med de stejle skrænter, hvor små vandløb dukker op overalt, og søbredden ved Tystrup Sø anes mellem stammer af rødel, birk, ask og navr. Her får de døde træer lov at blive liggende, hvor de er væltet. På den ledige plads spirer nabotræernes frø frem til nye træer. Den ældste del af skoven er fra 1881.

I skovbunden vokser alm. vedbend, og på den fugtige søbred kan man møde sjældenheder som bidende pileurt, brun fladaks, skavgræs – som ikke er en græsart, men hører til padderokfamilien – rosen-dueurt og kær-storkenæb.

Stenalderskoven

En tur gennem Suserup Skov er som en rejse 6.000 år tilbage i tiden. Sådan så store dele af Danmark ud på stenalderbondens tid, og Suserup Skov er et af de få skovområder, der har overlevet nogenlunde urørt til i dag. Skoven er blandet løvskov med bøg, eg, el, elm, ask, ahorn, lind, hassel, hvidtjørn, vilde pærer og skovæbler – alle sået af naturen selv med hjælp af vinden eller dyrene. De ældste træer er ca. 400 år gamle, og når de ikke kan mere, får de lov at blive liggende i skovbunden som spisekamre for bakterier, svampe og smådyr.

Læs mere om planter i artsleksikonet

TobiasMarkussen_TystrupBavelse_FrederikskildeSkov_blomst_001.jpg

Masser af liv i Susåen

Susåen, Sjællands største vandløb, blev reguleret tidligt, formentlig allerede i 1600-tallet. Man kan nogle steder stadig se slyngningerne fra det oprindelige åløb i terrænet. Alligevel er der meget natur tilbage i åløbet. Omkring 20 forskellige fiskearter og mange slags vandplanter lever i åen, bl.a. forskellige vandaks-arter og den sjældne sumpplante pilblad.

På Tamosens fugtige enge finder man typisk planter som eng-kabbeleje, nikkende star og bidende ranunkel.