Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Vest Stadil Fjord

Fra gammel tid har Vest Stadil Fjord været forbundet med Stadil fjord og Ringkøbing fjord. I de 19. og 20. århundreder blev de sumpede arealer drænet og lagt under plov. Vest Stadil Fjord, som vi kender det i dag, er resultatet af et naturgenopretningsprojekt, hvor vandspejlet blev hævet, så det tager hensyn til både landbrug og natur.

Vest Stadil Fjord. Foto: Lars Gundersen

Geologi

Det flade landskab ved Vest Stadil Fjord er et resultat af den seneste istid – Weichsel-istiden – der fandt sted for omkring 18.000 år siden. Gennem en længere periode lå den enorme isbræmme relativt stille i en linje fra Bovbjerg over Hald til Padborg i Jylland. Vest for isen lå bakkeøerne, der er rester fra den forrige istid. Stadilø mellem Vest Stadil Fjord og Stadil Fjord er en sådan bakkeø.

Under Weichsel-istiden strømmede smeltevand ud over de lavtliggende områder vest for isbræmmen og begravede dem i sand og grus, hvilket dannede hedesletterne.

Iskappen var enorm – i de østlige dele af Danmark var isen for eksempel op til to kilometer tyk. Vægten trykkede jordskorpen ned til flere hundrede meter under det nuværende niveau. Da isen forsvandt, begyndte jordskorpen langsomt at rejse sig, men inden da strømmede havet ind over de flade vestjyske sletter.

For 6.000 år siden så Vesterhavets kyst derfor markant anderledes ud end i dag. Stenaldermenneskene oplevede en kystlinje, der snoede sig ind og ud. Fordi havet trængte ind i Jylland, blev der skabt havbugter og næs. Senere afskar sandfygning havbugterne helt eller delvist fra havet, så der opstod laguner og nogle steder søer bag kystlinjen. Nissum Fjord (nord for Vest Stadil Fjord) og Ringkøbing Fjord (syd for Vest Stadil Fjord) er sådanne gamle havbugter.

Vest Stadil Fjords historie

Tilbage i middelalderen har vi beretninger om en hollandsk skipper, der på et fladbundet skib sejlede ”indenklits” hele vejen fra Holland til Holstebro – den sidste del af turen foretog han på Storåen. Han kunne sejle inden om klitterne, da de forskellige fjorde – Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Nissum Fjord – på grund af sandfygning først lukkede til i 1600-1700-tallet. Vest Stadil Fjord opstod ved, at Husby Klit langsomt vandrede mod syd og lukkede forbindelsen til havet.

Frem til sidste halvdel af 1800-tallet stod Vest Stadil Fjord stadig i åben forbindelse med Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord mod syd. Rundt om fjordene lå store sumpede arealer. Men i 1863 blev området inddiget og afvandet for at skabe mere landbrugsjord. Vandstanden blev sænket til 0,4 meter under havets niveau, og størstedelen af området blev til eng og rørskov.

I 1954 blev vandstanden sænket igen – denne gang til 1,4 meter under havets niveau for at skabe flere kornmarker. Den nordlige del af fjordens store områder med rørskove og sumpområder (ca. 1.000 hektar) blev omdannet til landbrugsjord, og i 1955 var der derfor kun 100 hektar med åben vandflade tilbage.

Vildtreservat i Søndre Dyb. Foto: Lars Gundersen

Naturen vender tilbage

I begyndelsen af 90’erne blev det besluttet at genskabe vådområderne som led i et naturgenopretningsprojekt. Naturgenopretning betyder, at man genskaber natur på steder, hvor mennesker engang har ændret landskabet ved for eksempel afvanding, som det skete i Vest Stadil Fjord.

I 1993 købte staten en stor del af området og gik i gang med projektet. For at give plads til rørskov og våde enge, hvor mange fuglearter yngler, finder føde og hviler, blev vandstanden hævet til 0,5 meter under havniveau på 680 hektar af området. Derfor bliver der stadig pumpet vand fra det sydligste af fjordens tre vådområder, Søndre Dyb, ud i Stadil Fjord.

I dag er der tre vådområder i Vest Stadil Fjord: Søndre Dyb, Mellemdyb og Nordre Dyb. Det eneste, der adskiller Vest Stadil Fjord fra Vesterhavet, er klittangen Husby Klit. Klittangen er et af de få større, fredede klitområder i Vestjylland, hvor der næsten ingen sommerhuse er.

Vildtreservat

Fra 1. september 1998 blev Vest Stadil Fjord udlagt som et vildtreservat på i alt 1.314 hektar. Reservatordningen betyder, at jagt som hovedregel er forbudt, men at Naturstyrelsen kan afholde jagter på vandfugle én gang om ugen på landarealer i den midterste del af reservatområdet i perioden 1. september til 31. december. Derudover kan der afholdes enkelte jagter på standvildt.

EU-lande samarbejder om at beskytte naturen

Vest Stadil Fjord er i dag en del af det såkaldte NATURA 2000. Det betyder, at området er udpeget blandt de områder, som en række EU-lande samarbejder om at beskytte. Det er blandt andet aftalt, at hvert land skal udpege områder, hvor der skabes særligt gode forhold for trækfugle og områder, hvor truede dyr og planter kan få gode levesteder.