Dyr
Gæs og andre trækfugle
I foråret og efteråret flyver tusinder af kortnæbbede gæs til og fra ynglepladser på den arktiske øgruppe Svalbard og en del raster i området omkring Vest Stadil Fjord. Tidligere var der mange flere kortnæbbede gæs i området. Også grågæs og bramgæs kommer til området - især bramgæssene er der mange af fra oktober til maj. Morgen og aften flyver gæssene mellem ædepladser på markerne og sovepladser på de åbne vandflader. Du kan være heldig at se dem flyve i store flokke, mens de skræpper højlydt. For at undgå at gæssene skader de private landmænds marker ved at bruge dem som ædepladser, bliver gæssene om foråret fodret på udvalgte marker. Ud over gæssene er Vest Stadil Fjord også en vigtig rasteplads for trækkende ænder, vadefugle og svaner.
Andre fugle
Det er ikke kun gæssene, der har udset sig Vest Stadil Fjord som levested. Du kan også se hjejle, vibe, blå kærhøg, sortterne, fiskeørn, havørn, flere forskellige arter af lappedykkere, blishøne og knopsvane. I rørskoven yngler rørhøg og rørdrum. Er du heldig, kan du se skestork, vandrefalk eller trane.
Pattedyr
Ved Vest Stadil Fjord kan du ofte se rådyr, ræv og hare. Her er en bestand af oddere, og krondyr ses også jævnligt.
Odderen har været tæt på at blive udryddet, men er igen ved at blive mere almindelig i Nord- og Vestjylland. Naturgenopretningen af Vest Stadil Fjord har skabt et bedre fødegrundlag for odderen, hvorfor du – hvis du er heldig – kan se spor efter dyret i naturen.
Padder
Om foråret dominerer strandtudsens ”kvækken” de lavvandede vådområder ved Vest Stadil Fjord. ”Kvække” er egentlig ikke en god beskrivelse af lyden: Det er mere en trillen, som kan høres både dag og nat. En stille nat, hvor der rigtigt er "gang i" strandtudserne er en meget speciel oplevelse.
Fisk
I det ferske vand i Vest Stadil Fjord lever flere forskellige fisk – for eksempel aborre, brasen, gedde, rudskalle, trepigget hundestejle, smelt og hork.
Planter
Vest Stadil Fjord består hovedsagligt af rørsump, men der er også mindre engarealer. Rørsumpene med rørskovene består primært af tagrør, der i tørret form bliver brugt til stråtage. En tur i rørskoven er en helt speciel oplevelse. Ud over tagrør findes der også strandkogleaks, blågrøn kogleaks og smalbladet dunhammer i rørsumpene.
På engarealerne er det engplanter som krybhvene, glanskapslet siv, rød svingel, lysesiv og forskellige arter af star, der dominerer.
Andre planter, der er karakteristiske for området, er kredsbladet vandranunkel, vandpeberbækarve, hjertebladet vandaks, tornfrøet hornblad, trævlekrone, smalbladet kæruld, vandmynte, hestehale, kær ranunkel, spinkel vandaks, nikkende brøndsel og forskellige arter af kransnålalger.
I klitterne mellem fjorden og Vesterhavet finder du både marehalm og hjelme.