Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Seværdigheder i Vrangeskov

Vrangeskov byder på fine naturoplevelser som de forvredne bøge, skrænterne med de mange kildevæld og udsigten over Haraldsted Sø mod Ringsted. Store Bøgeskov ved Gyrstinge Sø er rig på oldtidsminder. Resterne af Valsøgård stammer fra en tid, da en blodig borgerkrig hærgede Danmark.

1. Skoven med vrangbøgene

Vrangeskov er opkaldt efter de ”vrange” eller forvredne bøgetræer, som du kan se i området mellem det gamle traktørsted og Haraldsted Sø. Misdannelsen skyldes en genetisk fejl i træet og har ikke noget med træets alder at gøre. Også unge bøgetræer kan være ”vrange”. Du kan se en ung vrangbøg på vejen fra det gamle traktørsted ned til søen.

Den nordlige del af Vrangeskov ligger på højderyggen Køge Ås. Jordbunden består her af grus, som er ført med smeltevandet under sidste istid. Nogle steder er åsen forsvundet, fordi gruset er gravet væk.

Både løv- og nåletræer trives i Vrangeskov, og du kan møde mange forskellige slags træer her. Indtil 1978 hørte skoven under Skjoldenæsholm Gods, og mange af træerne stammer fra tidligere tiders forsøg med nye træarter.  Bøgetræerne i skovbrynet mod vest vokser på morbund, som er fattig på næring. Det giver liv til en særlig flora i skovbunden.

Læs mere om flora i Naturstyrelsens artsleksikon

2. Skrænterne med kildevæld

De stejle skrænter i området mellem traktørstedet og søen er i virkeligheden nordsiden af en tunneldal. Haraldsted Sø ligger i bunden af denne dal, som er opstået under sidste istid. Dalen ledte smeltevand fra Køge Bugt mod vest til Store Åmose. I modsætning til resten af skoven har skrænterne aldrig været dyrket. Det var simpelt ikke praktisk muligt. Undergrunden er fyldt med kildevæld. Her kan du se grundvandet pible frem af jorden. I nogle af kilderne indeholder vandet meget jern. Kildevældet, som blev passet af kildekonen, kan stadig ses ved søbredden. Det er markeret med en aflang stensætning.

Oplevelsesstien langs med søbredden fører dig sikkert over de mange bække og vådområder via træbroer. Her findes også en balancebane og en hemmelig sti, hvor børn kan udforske skrænternes særprægede natur.

Læs mere om aktiviteter i Vrange Skov

3. Haraldsted Sø

Den smalle, langstrakte Haraldsted Sø ligger i bunden af en gammel smeltevandsdal fra istiden. Oprindelig var her kun én sø. Men da Københavns Kommune i 1970erne  begyndte at hente drikkevand fra søen, blev Lillesø skilt fra ved hjælp af dæmning. Lokalt hedder Lillesø aldrig andet end Tivolisøen. Om sommeren er her masser af badegæster.

Københavns Kommune havde indtil 2009 tilladelse til at indvinde op til 15 mill. kubikmeter – 15 mia. liter – vand om året fra Haraldsted Sø. Så meget blev der dog aldrig hentet. Søen fungerede først og fremmest som en reserve.

Søbredderne er frodige og rige på både planter og dyr. For at sikre vandkvaliteten er her ikke brugt hverken gødning eller ukrudtsbekæmpelse i mere end 40 år. Desuden var adgangen til søen begrænset. I dag er der masser af aktivitet på og omkring Haraldsted Sø. En afmærket natursti på 5,5 km følger bredden på det meste af strækningen. Søen er hjem for bl.a. gedder, aborrer, karper, ål og til tider også sandart og ørred. Søen har rekorden for sandart taget af en lystfisker – i 1978. Fisken vejede 11 kilo.

Haraldsted Sø tilhører i dag Ringsted Kommune, som også ejer søbredden ved Vrangeskov.

Du skal være medlem af Lystfiskeriforeningen for at fiske i Haraldsted Sø.

Læs mere om Lystfiskerforeningen på www.lystfiskeiforeningen.dk

4. Gyrstinge Sø og Store Bøgeskov

Også Gyrstinge Sø mod vest har leveret vand til københavnerne. Via en rørledning kunne man pumpe vand mellem de to søer og videre til Regnemark Vandværk øst for Haraldsted Sø. For at gøre dette muligt måtte vandstanden i Gyrstinge Sø hæves med ca. 2,7 meter ved hjælp af dæmninger og pumpeanlæg. Søen blev i 2014 overtaget af Ringsted Kommune og bliver nu ført tilbage til sin oprindelige tilstand.

Gyrstinge Sø er et fint fiskevand med bl.a. ål, sandart, gedde og aborre. Du skal være medlem af Lystfiskeriforeningen for at fiske i Gyrstinge Sø.

Se mere Lystfiskeriforeningen på www.lystfiskeriforeningen.dk

Den sydvestlige ende af Gyrstinge Sø grænser op til Store Bøgeskov. Skoven er gammel og meget frodig, da jorden indeholder store mængder kalk. De ældste bøgebevoksninger er plantet omkring 1750. Skoven er især kendt for sine mange stendysser og kilden, hvor baptisterne i mange år holdt deres dåbsceremoni.

Du kan opleve Store Bøgeskov fra et vidt forgrenet net af skovveje og stier.  Store Bøgeskov tilhører Stiftelsen Sorø Akademi.

Hent folder om Store Bøgeskov på Ringsted Kommunes hjemmeside

5. ”Ridebanen”

På et næs i Haraldsted Sø øst for Vrangeskov ligger voldanlægget ”Ridebanen” eller ”Riddervoldene”. Navnet skyldes et sagn om, at spøgelsesriddere på heste med flammer ud af næseborene holdt til på pladsen. Men i virkeligheden er der tale om et mindre borganlæg.

Voldstedet består af en tre meter høj vold formet som en halvcirkel. Arkæologer har dateret voldene til at være ældre\u2028end middelalderen. Tidligere troede man, at anlægget var bygget til at beskytte lokalbefolkningen i urolige tider eller havde været brugt til religiøse ceremonier. Men nyere tids forskning peger på, at voldene har fungeret som en udkigspost. Herfra kunne man overvåge og kontrollere trafikken omkring overgangsstedet ved Værkevad eller Virkevad øst for Haraldsted Sø. For 1.500-1.700 år siden var der meget mere vand i søer og åer, end der er i dag. Man kunne sejle rundt mellem byerne på Sjælland, men var tvunget til at benytte de få, nogenlunde tørre overgangssteder. Fra Ridebanen\u2028har man haft et fint overblik over søen og overgangsstedet ved Værkevad.

6. Valsøgård

Umiddelbart vest for voldene kan du se svage spor af et borganlæg. Her lå engang borgen Valsøgård. Dens historie kan føres tilbage til 1300-tallet. Men det er især begivenhederne under borgerkrigen Grevens Fejde (1534-36), der har gjort Valsøgård kendt. Borgens daværende ejer Anne Meinstrup (ca. 1475-1535) blev myrdet under et møde på tinget i Ringsted og gården plyndret og brændt. Anne Meinstrups datter opførte et nyt Valsøgård som et renæssanceslot. Senere kom slottet i kongens eje og blev brugt som jagtslot. Det blev revet ned først i 1600-tallet. Oprindelig har der været voldgrave på tre sider af bygningerne. Efter Grevens Fejde kom endnu en voldgrav til.

Ved udgravninger i 1917 blev der fundet forskellige bygningsrester på stedet. Bl.a. flisegulv af ølandssten, glaserede kakler og ornamenterede sandsten, som måske har indrammet vinduerne i renæssanceslottet.

Hent folder om Ridebanen og Valsøgård på Ringsted Kommunes hjemmeside

Læs mere om Vrange Skovens historie