Forår
I april vågner flagermusene af deres vintersøvn, der har varet i et halvt år. I skumringen jager vandflagermusen stankelben, myg og natsværmere i luften lige over vandoverfladen på Haraldsted Sø. Højt over skov og sø er brunflagermusen på jagt. Er du heldig, kan du se havørnen søge føde ved søerne. Også fiskeørnen kan finde på at komme forbi på vej til yngleområderne i Sverige og Finland. Skovbunden er fyldt med anemoner – hvide, blå og gule. I maj, når bøgen springer ud, er de væk igen.
Sommer
Rådyrene parrer sig i juli-august. Du kan høre deres hyl. Spætmejsen er i gang med at opfostre sine unger. Reden har den bygget i et hult træ. Sidst i juni blomstrer skov-hullæbe i området ved den gamle grusgrav. Blomsterne er grønlige eller hvide med rødlige kanter. Skov-hullæbe er den mest almindelige orkidé i Danmark. Den er fredet ligesom alle andre danske orkideer.
Efterår
Skovmårens unger kan klare sig selv og flytter hjemmefra. Vær opmærksom på dem, hvis du kører på landevejen. Mange af dyrene omkommer i trafikken. Grævlingen har travlt med at opbygge et fedtlag, så den kan klare sig igennem vinteren. Det er højsæson for svampe, og Vrangeskov er et fint sted at gå på svampejagt. Her kan du finde alt fra giftige fluesvampe til lækre rørhatte. Også den sjældne kogle-rørhat kan dukke op i bunden af løvskoven. Den har sorte skel på hatten og ligner ikke andre rørhatte. Kogle-rørhat er ikke giftig, men smager kedeligt.
Vinter
En sen aften i januar-februar kan du høre rævens parringskald, som består af en skinger gøen. Hannen og hunnen kalder på hinanden, og man har fundet ud af, at rævene kan genkende hinanden på lang afstand. Mange af skovens dyr sover vintersøvn i kortere eller længere perioder. Flagermusene går i dvale, fordi der ikke er nogen insekter at jage i den koldeste årstid. Hvis det er koldt, kan egernet sove i dagevis. Også grævlingen sover i lange perioder. Hvis det er mildt vejr, kommer den ud for at søge føde. Men den vender snart tilbage til sin hule for at sove videre.